Medicinsk cannabis kan i visse tilfælde ordineres, og CBD-produkter sælges åbent.
Samtidig viser internationale data, at brugen blandt midaldrende og ældre er steget, hvilket har fået forskere til at stille nye spørgsmål.
Et anderledes studie
Forskere fra University of Colorado Anschutz har analyseret data fra UK Biobank, som indeholder helbredsoplysninger om britiske borgere.
Studiet omfattede personer mellem 40 og 70 år og fokuserede på sammenhængen mellem livslangt cannabisbrug, hjernens størrelse og kognitive evner.
Læs også: Sådan får du mere protein i din havregrød
Ifølge Medical Xpress adskiller studiet sig fra tidligere forskning, der ofte har haft unge brugere i centrum.
Her er der i stedet set på en aldersgruppe, hvor cannabis typisk bruges af andre årsager, blandt andet søvnproblemer og kroniske smerter.
Hvad fandt forskerne?
Resultaterne viste, at et vist niveau af cannabisbrug gennem livet var forbundet med større hjernevolumen og bedre kognitive resultater.
Studiets hovedforfatter, Anika Guha Ph.D., understregede dog, at resultaterne ikke bør tolkes som en opfordring til øget brug.
Læs også: Padel aktiverer både krop og hjerne, viser forskning
“Men det er mere kompliceret end som så. Jeg mener, at det afhænger af, hvordan folk bruger det, og hvilke resultater man ser på”, forklarer hun til Medical Xpress.
Resultater med forbehold
Studiet bygger på observationelle data og kan derfor ikke fastslå, om cannabis direkte forbedrer hjernefunktionen.
Derudover er oplysninger om forbrug baseret på deltagernes egne svar.
Ifølge WebMD er der veldokumenterede kortsigtede effekter på kroppen, men de langsigtede følger er fortsat usikre.
Læs også: Trump vil sænke medicinpriserne – eksperter er skeptiske
Kilder: Ladbible, Medical Xpress og WebMD.
Læs også: Gentagne russiske angreb forbindes med øget sygdom i Ukraine