Langt de fleste unge i Danmark drømmer om at gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe sig en tryg fremtid med job og stabil indkomst.
Men for en stor gruppe unge er virkeligheden en anden.
De har nemlig noget med i bagagen, som for alvor spænder ben for dem. Det skriver Egmonts Fondssekretariat i en pressemeddelelse.
En ny undersøgelse viser, at næsten hver fjerde af disse unge aldrig kommer videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen.
Læs også: Ny opdagelse: Sådan ændrer vacciner din menstruation
Det er næsten dobbelt så mange som blandt jævnaldrende.
Og konsekvenserne rækker langt ud over klasselokalet – mange af dem ender på offentlig forsørgelse og med markant lavere indkomst i voksenlivet.
Uddannelsessystemet halter bagefter
De unge, som halter bagefter, er personer med alvorlige fysiske handicaps. Trods deres helbredsmæssige udfordringer har de dog store ambitioner.
De vil gerne uddanne sig og bidrage til samfundet. Men de oplever et system, der ikke er indrettet til deres behov.
Læs også: Ikke kun smerter: Endometriose kædes nu sammen med disse alvorlige sygdomme
Ifølge undersøgelsen fra Rambøll og konsulentvirksomheden Maple, som indgår i Egmont Fondens nye Egmont Indsigt, peger de unge selv på flere barrierer: lavere forventninger fra lærere og vejledere, uklare rettigheder, mangel på fleksibilitet og en uoverskuelig hverdag med både sygdom og skole.
En af de unge i undersøgelsen forklarer, hvordan hun ofte følte sig mødt med undren og mistro, når hun bad om særlige hensyn.
Det betød, at hun til sidst valgte helt at droppe uddannelsen.
Gevinst for samfundet
Der er ikke kun personlige omkostninger ved at lade disse unge falde fra. Samfundet går også glip af store økonomiske gevinster.
Læs også: En håndfuld om dagen kan holde aldringen på afstand
Hvis bare én procent mere af de syge unge gennemførte en uddannelse, ville det betyde over 50 millioner kroner ekstra i samfundskassen for en enkelt årgang, viser beregningerne i rapporten.
For at vende udviklingen foreslår de unge fem konkrete initiativer, bl.a. mere fleksibel undervisning, bedre samarbejde mellem skoler og sundhedsvæsen og tydeligere information om rettigheder.
Det kræver en samlet indsats – men gevinsten kan mærkes både for den enkelte og for samfundet.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Chokerende fund: Derfor kan energidrikke øge din risiko for blodkræft
Læs også: Sociale medier versus gaming: Hvad er egentlig bedst for hjernen?