Danske Regioner: Ændring i medicintilskud har haft uheldige konsekvenser for patienter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Regionerne reagerer positivt på kritik af, at tusindvis af mennesker med type 2-diabetes har måttet skifte medicin og nu oplever, at behandlingen af deres diabetes er blevet markant dårligere.

Lægemiddelstyrelsen ændrede sidste år i november klausulen, der afgør tilskud til den såkaldte GLP-1-RA-medicin, som fx Ozempic.

Det betød, at op mod 27.000 mennesker med type 2-diabetes stod til at miste deres tilskud og skal prøve behandling med andre lægemiddeltyper, før de må få GLP-1-RA, hvis altså de vil have tilskud til medicinen.

Mange af dem oplever nu stigende langtidsblodsukker, behov for mere insulin og forværring af følgesygdomme som hjerte, nerve-, øjen- og nyresygdomme.

Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.

Læs også: Ernæringsbiolog: Stop med at købe denne frugt nu!

Patienter skal have den rigtige medicin

Det har fået Diabetesforeningen og PLO til at bede Danske Regioner, Medicintilskudsnævnet, Lægemiddelstyrelsen og Medicinrådet om at undersøge konsekvenserne af behandlingen af de patienter, der er skiftet fra GLP-1-RA til andre lægemidler.

Til DR Nyheder siger Mads Duedahl, der er 1. næstformand i Danske Regioner, at diabetespatienter selvfølgelig skal have GLP-1-RA-medicin, hvis de virkelig har brug for det.

“Det er ikke meningen, at diabetespatienter skal leve med bivirkninger på grund af billigere Ozempic-alternativer. Det er helt forkert, hvis der er læger, der har følt sig presset”, siger han og fortsætter:

“Så er der sket en fejlkommunikation. Og det er selvfølgelig også lægen, der altid kan vurdere, hvis medicinen ikke har nogen virkning, og er den decideret skadelig, skal man selvfølgelig ikke give den til patienter”.

Læs også: Spis dig sund i efteråret med disse undervurderede råvarer

Danske Regioner vil ifølge DR Nyheder “tage en snak” med PLO og gøre det klart, at det er lægerne, der har retten til at beslutte, hvilken medicin der er det rigtige valg.

-Jeg vil gerne sige tak til Danske Regioner for at lytte til kritikken fra Diabetesforeningen og anerkende konsekvenserne for de mange mennesker med diabetes, der er kommet i klemme i de nye tilskudsregler’, siger Claus Richter i pressemeddelelsen, der er adm. direktør i Diabetesforeningen.

300 henvendelser

Siden maj måned sidste år, hvor snakken om at ændre tilskud begyndte, har Diabetesforeningens rådgivning haft over 300 henvendelser.

Det er næsten 1 ud af 10 af alle henvendelser i perioden.

Læs også: 22-årig Charlotte fik tarmkræft: 'Her er de tidlige tegn, jeg ignorerede i månedsvis'

Diabetesforeningen er særligt bekymret over, at en række mennesker, der har mistet tilskuddet, er skiftet til gamle præparater som SU-præparater og DPP 4-hæmmere.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Forskere i chok: Denne plante viser tegn på at kunne helbrede kræft

Andre Artikler

Alt virkede normalt, indtil moren i chok hentede sin 7-årig datter efter legeaftalen

En mors oplevelse blev delt bredt, da hun fortalte, at hendes syvårige datter kom hjem fra sin første legeaftale i en tilstand, der kom bag på hende.

Ernæringsbiolog: Stop med at købe denne frugt nu!

De har længe været en fast del af frugtskålen. Men nu sår en norsk ernæringsbiolog tvivl om, hvorvidt de overhovedet bør være en del af vores kost.

Læger afslører: Magnesium virker bedst, hvis du tager det på dette tidspunkt

De fleste tager magnesium forkert – her er det afgørende tidspunkt, der kan ændre alt.

Spis dig sund i efteråret med disse undervurderede råvarer

Efteråret byder på meget mere end græskar og kartofler.Når vejret bliver køligere, kommer nye frugter og grøntsager...

Alt virkede normalt, indtil moren i chok hentede sin 7-årig datter efter legeaftalen

En mors oplevelse blev delt bredt, da hun fortalte, at hendes syvårige datter kom hjem fra sin første legeaftale i en tilstand, der kom bag på hende.

Ernæringsbiolog: Stop med at købe denne frugt nu!

De har længe været en fast del af frugtskålen. Men nu sår en norsk ernæringsbiolog tvivl om, hvorvidt de overhovedet bør være en del af vores kost.

Læger afslører: Magnesium virker bedst, hvis du tager det på dette tidspunkt

De fleste tager magnesium forkert – her er det afgørende tidspunkt, der kan ændre alt.