På overfladen lignede det blot et eksperiment, hvor ni voksne satte sig op på en motionscykel foran en skærm. Men deltagerne var ikke tilfældige.
Alle levede med en kompleks neurologisk lidelse, og alle havde allerede fået implanteret små elektriske enheder i hjernen.
Disse kunne måle præcise signaler under træningen, mens en computer justerede modstanden på pedalerne efter den enkeltes indsats.
Forskerne jagtede et usynligt mønster
Målet var at se, om gentagen fysisk aktivitet kunne skabe målbare ændringer i hjernens netværk.
Læs også: Nyt studie: Statiner kan forlænge livet for flere med diabetes
Over fire uger trådte deltagerne i pedalerne tolv gange, mens forskerne analyserede data direkte fra områder dybt inde i hjernen.
Denne metode gav et sjældent indblik i, hvordan bevægelse kan påvirke cellernes kommunikation.
Til forskernes overraskelse kunne de efter sidste session se tydelige ændringer i signalerne, som styrer både motorik og bevægelser.
Det skjulte svar på en lang kamp
Det var dog ikke en mirakelkur, og effekten kom ikke fra den daglige indsats alene.
Læs også: Elon Musk: Lægeuddannelsen bliver overflødige i fremtiden
Det var den vedvarende, regelmæssige gentagelse, der skabte forandringer.
Deltagerne led alle af Parkinsons sygdom, en lidelse der gradvist svækker kroppens kontrol over bevægelse.
Studiet tyder på, at vedholdende træning kan hjælpe hjernen med at genopbygge beskadigede forbindelser, sandsynligvis via mekanismer udenfor de områder, der normalt forbindes med sygdommen.
Forskere håber nu at undersøge, om andre motionsformer kan give samme effekt og måske endda kombineres med teknologiske eller medicinske behandlinger.
Læs også: Putins russiske Viagra skuffer trods massiv statsstøtte
Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.