Flere hundrede tusinde mennesker lever med en hjertesygdom, der øger risikoen for blodpropper i hjernen. En ny analyse viser nu, at selv med korrekt behandling er risikoen for tilbagevendende anfald større, end man hidtil har troet.
Patienter med atrieflimren er særligt udsatte
Mennesker med atrieflimren – en almindelig form for hjerterytmeforstyrrelse – har markant højere risiko for at få en blodprop i hjernen sammenlignet med raske.
Risikoen for blodprop stopper ikke ved første tilfælde
Selv efter at have haft én blodprop i hjernen, og selv med medicinsk behandling, er patientgruppen fortsat i risiko for nye anfald.
23 studier samlet i ét stort overblik
Forskere har gennemgået data fra næsten 79.000 patienter fordelt på 23 tidligere studier, hvilket gør analysen til en af de mest omfattende på området.
Læs også: Sådan vælger du en sundere proteinbar i butikken
Næsten alle fik blodfortyndende medicin
Langt størstedelen – 92 procent – af patienterne i studierne var i behandling med antikoagulerende medicin, som skal mindske risikoen for nye blodpropper.
Alligevel rammes 4 procent årligt
På trods af medicinen fik i gennemsnit 4 ud af 100 patienter en ny blodprop i hjernen hvert år, viser tallene.
Risikoen stiger blandt dem med forhøjet risiko
Når man fokuserer på de patienter, der i forvejen er i risikogruppen og får behandling, er risikoen endnu højere – mellem 7 og 9 procent får en ny prop årligt.
Hver sjette får et nyt tilfælde inden for fem år
Set over en femårig periode får cirka hver sjette patient en ny blodprop – en andel, som forskerne vurderer som alarmerende høj.
Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne
Ikke alle tilfælde skyldes hjertet
Selvom atrieflimren er den mest oplagte årsag, vurderer forskerne, at ikke alle tilbagevendende tilfælde nødvendigvis kan tilskrives hjerterytmeforstyrrelsen.
Behandlingen er ikke tilstrækkelig
Analysen tyder på, at nuværende behandling ikke er nok til at forhindre gentagne blodpropper hos alle patienter – og der er behov for nye strategier.
Forskerne efterlyser bedre forebyggelse
Konklusionen fra forskerne er klar: Der er brug for mere forskning og mere effektiv forebyggelse for denne patientgruppe, som er særligt udsat for alvorlige følger.
Artiklen er baseret på informationer fra Is.fi
Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost
Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel