Derfor får du forkølelsessår, og sådan forkortes forløbet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forkølelsessår opstår ofte i perioder, hvor kroppen presses af sygdom eller stress. Sådan kan du forkorte forløbet.

Størstedelen af befolkningen bærer herpes simplex virus, og mange udvikler udbrud netop, når immunforsvaret er svækket.

Hudlægen Flemming Andersen forklarer til iForm, at virussen forbliver i kroppen hele livet, hvor den vandrer mellem nerverødder og hudoverflade.

Det forklarer, hvorfor nogle oplever gentagne udbrud, mens andre aldrig ser symptomer.

Smitten sker hovedsageligt ved tæt kontakt. Det gælder især, når såret væsker, men som Flemming Andersen understreger, kan smitte ske uden synlige tegn.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Disse hverdagsfaktorer spiller ind

iForm fremhæver, at både vejr, hormoner og sygdom kan aktivere virussen.

Det er velkendte mekanismer, men i praksis gør de det vanskeligt for mange at forudsige næste udbrud.

Forebyggelse bliver derfor et spørgsmål om at reducere belastninger, såsom solbeskyttelse, søvn, kost og håndtering af stress.

Flemming Andersen peger desuden på, at selvinfektion kan undgås ved at vaske hænder efter berøring af et aktivt sår.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Set i et bredere sundhedsperspektiv minder forkølelsessår om andre latente virusinfektioner, hvor immunforsvaret holder udbrud tilbage, men ikke eliminerer smitten.

Behandlinger

Stoffet Aciclovir har dokumenteret effekt, hvoraf et amerikansk studie publiceret i JAMA viste, at helingstiden falder fra gennemsnitligt 16 til 10 dage ved behandling.

Salver fungerer bedst i de tidlige tegn på udbrud, mens tabletter forbeholdes personer med gentagne og voldsomme reaktioner.

Plastre beskytter, når såret er brudt ud, og mindsker risikoen for smitte. Lægehjælp anbefales, hvis såret ikke heler eller udvikler infektion.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Kilder: iForm.dk og JAMA.

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.