Derfor skal du ikke undgå stress – men finde den perfekte mængde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Selvom stress ofte får skylden for dårligt helbred, viser ny forskning, at den rette slags stress faktisk kan være nøglen til et sundere og mere meningsfuldt liv.

Her er de centrale pointer fra Dr. Sharon Bergquist, der forklarer, hvordan du finder den “gode” stress – og undgår den skadelige.

Find din “Goldilocks-zone”

Foto: Shutterstock.com

Dr. Sharon Bergquist anbefaler, at du aktivt udfordrer dig selv – men kun lige præcis nok til, at du ikke drukner i stress. Den rette dosis er afgørende.

Ligesom medicin virker bedst i en nøje afmålt mængde, gælder det samme for stress: For lidt gør dig svag, for meget slider dig ned.

Læs også: Eksperter peger på fire vaner, der bliver vigtigere efter 60

Brug dine værdier som kompas

Foto: Shutterstock.com

God stress opstår, når dine udfordringer giver mening for dig og stemmer overens med dine personlige værdier.

Hvis du konstant føler dig fanget i situationer, der går imod dine overbevisninger, bliver stressen skadelig. Vælg derfor mål og opgaver, der føles rigtige for dig.

Gør restitution til en prioritet

Foto: Shutterstock.com

Stress – selv den gode slags – kræver, at du også giver kroppen mulighed for at komme sig.

Ifølge Dr. Sharon Bergquist er restitution lige så vigtig som selve udfordringen. Det er i pauserne, din hjerne og krop opbygger styrke og gør dig klar til næste runde.

Læs også: Raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier

Kombiner fysisk og mental træning

Foto: Shutterstock.com

Din krop og hjerne arbejder sammen, når du håndterer stress. Hvis du fysisk udfordrer dig selv, styrker det også dit mentale forsvar – og omvendt.

Eksempler på “god” fysisk stress inkluderer motion, kulde- og varmeeksponering, faste og sund kost.

Vær ikke bange for stress

Foto: Shutterstock.com

Stress er ikke et tegn på, at noget er galt. Tværtimod er det en del af vores evolutionære værktøjskasse.

Ifølge Dr. Sharon Bergquist er det gennem gentagne cyklusser af stress og restitution, at vi udvikler os og bliver stærkere. Stol på, at du kan klare det.

Læs også: Ny behandling kan få kroppen til selv at reparere sine led – helt uden operation

Slip tanken om, at al stress er dårlig

Foto: Shutterstock.com

Det er vigtigt at skelne mellem god og dårlig stress. God stress er midlertidig, forudsigelig og meningsfuld.

Dårlig stress er kronisk, uforudsigelig og ude af din kontrol. Ved at identificere og søge efter de rigtige typer stress kan du ændre dit liv til det bedre.

Byg modstandskraft som en muskel

Foto: Shutterstock

Modstandskraft er ikke en statisk egenskab – det er en evne, der kan trænes. Jo mere du øver dig i at klare stress, jo bedre bliver du.

Ligesom muskler kræver belastning for at vokse, har psyken også brug for modstand for at blive stærkere.

Læs også: Disse ting bør du undgå, når du tager medicin

Fjern komfortzonen som standard

Foto: Shutterstock.com

Vi lever i en tid med konstant komfort – og det er ikke altid godt.

Dr. Sharon Bergquist påpeger, at fraværet af naturlige stressfaktorer som kulde, sult og fysisk belastning svækker os.

Ved bevidst at genindføre nogle af disse elementer, kan vi genoptræne kroppens naturlige evner.

Gør plads til meningsfulde udfordringer

Foto: Shutterstock.com

Et liv uden stress er hverken realistisk eller ønskværdigt. Men et liv med stress, der er meningsfuldt og selvvalgt, kan være berigende.

Læs også: Går du ofte på museum eller i biografen? Det kan gavne din krop

Overvej derfor at påtage dig opgaver og ansvar, der ikke bare presser dig – men også giver dig noget igen.

Stress kan også føles godt

Foto: Shutterstock.com

Når du engagerer dig i noget, der føles vigtigt, udløser kroppen kemikalier som dopamin, serotonin og oxytocin – signalstoffer, der skaber glæde, motivation og samhørighed.

Det er kroppens måde at belønne dig på for at tage udfordringen op.

Artiklen er baseret på informationer fra CNN Health.

Andre Artikler

Eksperter peger på fire vaner, der bliver vigtigere efter 60

Små ændringer i hverdagen kan ifølge eksperter være med til at holde kroppen stærkere og sundere efter 60-årsalderen.

Nyt studie: Slankepiller kan dæmpe lystbetonet spisning

Forskere har fundet en ny måde, som visse slankemidler påvirker hjernen på.

Raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier

En ny undersøgelse viser, at bakterier i tarmen kan have betydning for udviklingen af Alzheimers sygdom.

Ny behandling kan få kroppen til selv at reparere sine led – helt uden operation

Forskere arbejder på en behandling til mennesker med slidgigt, der kan hjælpe kroppen med selv at reparere beskadigede led.

Eksperter peger på fire vaner, der bliver vigtigere efter 60

Små ændringer i hverdagen kan ifølge eksperter være med til at holde kroppen stærkere og sundere efter 60-årsalderen.

Nyt studie: Slankepiller kan dæmpe lystbetonet spisning

Forskere har fundet en ny måde, som visse slankemidler påvirker hjernen på.

Raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier

En ny undersøgelse viser, at bakterier i tarmen kan have betydning for udviklingen af Alzheimers sygdom.