Derfor skal du ikke undgå stress – men finde den perfekte mængde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Selvom stress ofte får skylden for dårligt helbred, viser ny forskning, at den rette slags stress faktisk kan være nøglen til et sundere og mere meningsfuldt liv.

Her er de centrale pointer fra Dr. Sharon Bergquist, der forklarer, hvordan du finder den “gode” stress – og undgår den skadelige.

Find din “Goldilocks-zone”

Foto Shutterstockcom

Dr. Sharon Bergquist anbefaler, at du aktivt udfordrer dig selv – men kun lige præcis nok til, at du ikke drukner i stress. Den rette dosis er afgørende.

Ligesom medicin virker bedst i en nøje afmålt mængde, gælder det samme for stress: For lidt gør dig svag, for meget slider dig ned.

Læs også: Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko

Brug dine værdier som kompas

Foto Shutterstockcom

God stress opstår, når dine udfordringer giver mening for dig og stemmer overens med dine personlige værdier.

Hvis du konstant føler dig fanget i situationer, der går imod dine overbevisninger, bliver stressen skadelig. Vælg derfor mål og opgaver, der føles rigtige for dig.

Gør restitution til en prioritet

Foto Shutterstockcom

Stress – selv den gode slags – kræver, at du også giver kroppen mulighed for at komme sig.

Ifølge Dr. Sharon Bergquist er restitution lige så vigtig som selve udfordringen. Det er i pauserne, din hjerne og krop opbygger styrke og gør dig klar til næste runde.

Læs også: Sødestoffet aspartam kan muligvis påvirke hukommelsen og hjertet negativ

Kombiner fysisk og mental træning

Foto Shutterstockcom

Din krop og hjerne arbejder sammen, når du håndterer stress. Hvis du fysisk udfordrer dig selv, styrker det også dit mentale forsvar – og omvendt.

Eksempler på “god” fysisk stress inkluderer motion, kulde- og varmeeksponering, faste og sund kost.

Vær ikke bange for stress

Foto Shutterstockcom

Stress er ikke et tegn på, at noget er galt. Tværtimod er det en del af vores evolutionære værktøjskasse.

Ifølge Dr. Sharon Bergquist er det gennem gentagne cyklusser af stress og restitution, at vi udvikler os og bliver stærkere. Stol på, at du kan klare det.

Læs også: 5–7 minutters intensiv træning kan mindske risikoen for tidlig død

Slip tanken om, at al stress er dårlig

Foto Shutterstockcom

Det er vigtigt at skelne mellem god og dårlig stress. God stress er midlertidig, forudsigelig og meningsfuld.

Dårlig stress er kronisk, uforudsigelig og ude af din kontrol. Ved at identificere og søge efter de rigtige typer stress kan du ændre dit liv til det bedre.

Byg modstandskraft som en muskel

Foto Shutterstock

Modstandskraft er ikke en statisk egenskab – det er en evne, der kan trænes. Jo mere du øver dig i at klare stress, jo bedre bliver du.

Ligesom muskler kræver belastning for at vokse, har psyken også brug for modstand for at blive stærkere.

Læs også: Amning kan spille rolle i forebyggelse af senere angst og depression

Fjern komfortzonen som standard

Foto Shutterstockcom

Vi lever i en tid med konstant komfort – og det er ikke altid godt.

Dr. Sharon Bergquist påpeger, at fraværet af naturlige stressfaktorer som kulde, sult og fysisk belastning svækker os.

Ved bevidst at genindføre nogle af disse elementer, kan vi genoptræne kroppens naturlige evner.

Gør plads til meningsfulde udfordringer

Foto Shutterstockcom

Et liv uden stress er hverken realistisk eller ønskværdigt. Men et liv med stress, der er meningsfuldt og selvvalgt, kan være berigende.

Læs også: Disse signaler i kroppen kan afsløre, at du får for lidt protein

Overvej derfor at påtage dig opgaver og ansvar, der ikke bare presser dig – men også giver dig noget igen.

Stress kan også føles godt

Foto Shutterstockcom

Når du engagerer dig i noget, der føles vigtigt, udløser kroppen kemikalier som dopamin, serotonin og oxytocin – signalstoffer, der skaber glæde, motivation og samhørighed.

Det er kroppens måde at belønne dig på for at tage udfordringen op.

Artiklen er baseret på informationer fra CNN Health.

Andre Artikler

Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko

Tilsætningsstoffer sikrer holdbarhed og lave priser. Men nye data rejser spørgsmål om, hvordan de bør reguleres fremover.

Sødestoffet aspartam kan muligvis påvirke hukommelsen og hjertet negativ

Aspartam er stadig tilladt i EU, men nyere forskning peger på, at stoffet muligvis kan have mere vidtrækkende effekter, end man tidligere har vurderet.

5–7 minutters intensiv træning kan mindske risikoen for tidlig død

Nye forskningsresultater peger på, at meget lidt fysisk aktivitet kan have større effekt end antaget.

Amning kan spille rolle i forebyggelse af senere angst og depression

Et nyt langtidsstudie tyder på, at amning kan hænge sammen med bedre mental trivsel hos mødre mange år efter fødslen.

Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko

Tilsætningsstoffer sikrer holdbarhed og lave priser. Men nye data rejser spørgsmål om, hvordan de bør reguleres fremover.

Sødestoffet aspartam kan muligvis påvirke hukommelsen og hjertet negativ

Aspartam er stadig tilladt i EU, men nyere forskning peger på, at stoffet muligvis kan have mere vidtrækkende effekter, end man tidligere har vurderet.

5–7 minutters intensiv træning kan mindske risikoen for tidlig død

Nye forskningsresultater peger på, at meget lidt fysisk aktivitet kan have større effekt end antaget.