Derfor skal du ikke undgå stress – men finde den perfekte mængde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Selvom stress ofte får skylden for dårligt helbred, viser ny forskning, at den rette slags stress faktisk kan være nøglen til et sundere og mere meningsfuldt liv.

Her er de centrale pointer fra Dr. Sharon Bergquist, der forklarer, hvordan du finder den “gode” stress – og undgår den skadelige.

Find din “Goldilocks-zone”

Foto: Shutterstock.com

Dr. Sharon Bergquist anbefaler, at du aktivt udfordrer dig selv – men kun lige præcis nok til, at du ikke drukner i stress. Den rette dosis er afgørende.

Ligesom medicin virker bedst i en nøje afmålt mængde, gælder det samme for stress: For lidt gør dig svag, for meget slider dig ned.

Læs også: Smerter på ydersiden af albuen? 6 tegn på tennisalbue og hvad der hjælper

Brug dine værdier som kompas

Foto: Shutterstock.com

God stress opstår, når dine udfordringer giver mening for dig og stemmer overens med dine personlige værdier.

Hvis du konstant føler dig fanget i situationer, der går imod dine overbevisninger, bliver stressen skadelig. Vælg derfor mål og opgaver, der føles rigtige for dig.

Gør restitution til en prioritet

Foto: Shutterstock.com

Stress – selv den gode slags – kræver, at du også giver kroppen mulighed for at komme sig.

Ifølge Dr. Sharon Bergquist er restitution lige så vigtig som selve udfordringen. Det er i pauserne, din hjerne og krop opbygger styrke og gør dig klar til næste runde.

Læs også: Frossen skulder: 3 stadier, hvem der er i risiko og hvad der faktisk virker

Kombiner fysisk og mental træning

Foto: Shutterstock.com

Din krop og hjerne arbejder sammen, når du håndterer stress. Hvis du fysisk udfordrer dig selv, styrker det også dit mentale forsvar – og omvendt.

Eksempler på “god” fysisk stress inkluderer motion, kulde- og varmeeksponering, faste og sund kost.

Vær ikke bange for stress

Foto: Shutterstock.com

Stress er ikke et tegn på, at noget er galt. Tværtimod er det en del af vores evolutionære værktøjskasse.

Ifølge Dr. Sharon Bergquist er det gennem gentagne cyklusser af stress og restitution, at vi udvikler os og bliver stærkere. Stol på, at du kan klare det.

Læs også: Advarselstegn på hjertehindebetændelse, som de fleste forveksler med et hjerteanfald

Slip tanken om, at al stress er dårlig

Foto: Shutterstock.com

Det er vigtigt at skelne mellem god og dårlig stress. God stress er midlertidig, forudsigelig og meningsfuld.

Dårlig stress er kronisk, uforudsigelig og ude af din kontrol. Ved at identificere og søge efter de rigtige typer stress kan du ændre dit liv til det bedre.

Byg modstandskraft som en muskel

Foto: Shutterstock

Modstandskraft er ikke en statisk egenskab – det er en evne, der kan trænes. Jo mere du øver dig i at klare stress, jo bedre bliver du.

Ligesom muskler kræver belastning for at vokse, har psyken også brug for modstand for at blive stærkere.

Læs også: Ny retningslinjer ændrer anbefalingen for genoptræning efter slagtilfælde

Fjern komfortzonen som standard

Foto: Shutterstock.com

Vi lever i en tid med konstant komfort – og det er ikke altid godt.

Dr. Sharon Bergquist påpeger, at fraværet af naturlige stressfaktorer som kulde, sult og fysisk belastning svækker os.

Ved bevidst at genindføre nogle af disse elementer, kan vi genoptræne kroppens naturlige evner.

Gør plads til meningsfulde udfordringer

Foto: Shutterstock.com

Et liv uden stress er hverken realistisk eller ønskværdigt. Men et liv med stress, der er meningsfuldt og selvvalgt, kan være berigende.

Læs også: Nye covid-vacciner godkendt trods uklarhed om anbefalinger og betaling

Overvej derfor at påtage dig opgaver og ansvar, der ikke bare presser dig – men også giver dig noget igen.

Stress kan også føles godt

Foto: Shutterstock.com

Når du engagerer dig i noget, der føles vigtigt, udløser kroppen kemikalier som dopamin, serotonin og oxytocin – signalstoffer, der skaber glæde, motivation og samhørighed.

Det er kroppens måde at belønne dig på for at tage udfordringen op.

Artiklen er baseret på informationer fra CNN Health.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Smerter på ydersiden af albuen? 6 tegn på tennisalbue og hvad der hjælper

De færreste med tennisalbue har rørt en ketsjer. Her er tegnene og det der faktisk virker.

Frossen skulder: 3 stadier, hvem der er i risiko og hvad der faktisk virker

Tilstanden rammer 2-5 procent af befolkningen og forløber i tre forudsigelige stadier over 1-3 år.

Denne hverdagsurte kan sænke dit systoliske blodtryk med over 8 mmHg på bare tre uger

Pebermynteolie viser overraskende effekt i et nyt kontrolleret forsøg med voksne med let forhøjet blodtryk.

Det faktisk nok at gå 8.000 skridt bare en eller to dage om ugen

Et stort amerikansk studie ser markant lavere dødelighed hos dem der bare når målet et par dage om ugen.

Smerter på ydersiden af albuen? 6 tegn på tennisalbue og hvad der hjælper

De færreste med tennisalbue har rørt en ketsjer. Her er tegnene og det der faktisk virker.

Frossen skulder: 3 stadier, hvem der er i risiko og hvad der faktisk virker

Tilstanden rammer 2-5 procent af befolkningen og forløber i tre forudsigelige stadier over 1-3 år.

Denne hverdagsurte kan sænke dit systoliske blodtryk med over 8 mmHg på bare tre uger

Pebermynteolie viser overraskende effekt i et nyt kontrolleret forsøg med voksne med let forhøjet blodtryk.