Derfor skal du ikke undgå stress – men finde den perfekte mængde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Selvom stress ofte får skylden for dårligt helbred, viser ny forskning, at den rette slags stress faktisk kan være nøglen til et sundere og mere meningsfuldt liv.

Her er de centrale pointer fra Dr. Sharon Bergquist, der forklarer, hvordan du finder den “gode” stress – og undgår den skadelige.

Find din “Goldilocks-zone”

Foto: Shutterstock.com

Dr. Sharon Bergquist anbefaler, at du aktivt udfordrer dig selv – men kun lige præcis nok til, at du ikke drukner i stress. Den rette dosis er afgørende.

Ligesom medicin virker bedst i en nøje afmålt mængde, gælder det samme for stress: For lidt gør dig svag, for meget slider dig ned.

Læs også: Testosteron falder med alderen - men din livsstil bestemmer, hvor hurtigt det sker

Brug dine værdier som kompas

Foto: Shutterstock.com

God stress opstår, når dine udfordringer giver mening for dig og stemmer overens med dine personlige værdier.

Hvis du konstant føler dig fanget i situationer, der går imod dine overbevisninger, bliver stressen skadelig. Vælg derfor mål og opgaver, der føles rigtige for dig.

Gør restitution til en prioritet

Foto: Shutterstock.com

Stress – selv den gode slags – kræver, at du også giver kroppen mulighed for at komme sig.

Ifølge Dr. Sharon Bergquist er restitution lige så vigtig som selve udfordringen. Det er i pauserne, din hjerne og krop opbygger styrke og gør dig klar til næste runde.

Læs også: Forskere tager nyt skridt i jagten på et længere liv

Kombiner fysisk og mental træning

Foto: Shutterstock.com

Din krop og hjerne arbejder sammen, når du håndterer stress. Hvis du fysisk udfordrer dig selv, styrker det også dit mentale forsvar – og omvendt.

Eksempler på “god” fysisk stress inkluderer motion, kulde- og varmeeksponering, faste og sund kost.

Vær ikke bange for stress

Foto: Shutterstock.com

Stress er ikke et tegn på, at noget er galt. Tværtimod er det en del af vores evolutionære værktøjskasse.

Ifølge Dr. Sharon Bergquist er det gennem gentagne cyklusser af stress og restitution, at vi udvikler os og bliver stærkere. Stol på, at du kan klare det.

Læs også: Tandkødsbetændelse kan øge din risiko for hjerteanfald: Her er forbindelsen

Slip tanken om, at al stress er dårlig

Foto: Shutterstock.com

Det er vigtigt at skelne mellem god og dårlig stress. God stress er midlertidig, forudsigelig og meningsfuld.

Dårlig stress er kronisk, uforudsigelig og ude af din kontrol. Ved at identificere og søge efter de rigtige typer stress kan du ændre dit liv til det bedre.

Byg modstandskraft som en muskel

Foto: Shutterstock

Modstandskraft er ikke en statisk egenskab – det er en evne, der kan trænes. Jo mere du øver dig i at klare stress, jo bedre bliver du.

Ligesom muskler kræver belastning for at vokse, har psyken også brug for modstand for at blive stærkere.

Læs også: Tusindvis af børn rammes af overset tandsygdom

Fjern komfortzonen som standard

Foto: Shutterstock.com

Vi lever i en tid med konstant komfort – og det er ikke altid godt.

Dr. Sharon Bergquist påpeger, at fraværet af naturlige stressfaktorer som kulde, sult og fysisk belastning svækker os.

Ved bevidst at genindføre nogle af disse elementer, kan vi genoptræne kroppens naturlige evner.

Gør plads til meningsfulde udfordringer

Foto: Shutterstock.com

Et liv uden stress er hverken realistisk eller ønskværdigt. Men et liv med stress, der er meningsfuldt og selvvalgt, kan være berigende.

Læs også: Kontorforsøget du skal lytte til: At stå op efter frokost kan sænke dit blodsukker med op til 43 procent

Overvej derfor at påtage dig opgaver og ansvar, der ikke bare presser dig – men også giver dig noget igen.

Stress kan også føles godt

Foto: Shutterstock.com

Når du engagerer dig i noget, der føles vigtigt, udløser kroppen kemikalier som dopamin, serotonin og oxytocin – signalstoffer, der skaber glæde, motivation og samhørighed.

Det er kroppens måde at belønne dig på for at tage udfordringen op.

Artiklen er baseret på informationer fra CNN Health.

Andre Artikler

Ét stykke mørk chokolade om dagen: hvad der sker i dit hjerte og dine blodkar

Det er ikke chokoladen i sig selv der er hjertesund. Det er kakaoflavanolerne.

Appelsinjuice overrasker forskere i nyt forsøg

Ny forskning peger på, at kroppen ikke reagerer ens på sukker fra juice og sodavand.

Testosteron falder med alderen – men din livsstil bestemmer, hvor hurtigt det sker

Dit testosteron begynder at dale fra 30-årsalderen. Fem hverdagsvaner afgør hvor stejlt.

Probiotika eller prebiotika: De fleste forveksler dem – her er hvad din tarm har brug for

Det ene er bakterier, det andet er bakteriernes mad. Forskellen afgør, hvad du bør vælge.

Ét stykke mørk chokolade om dagen: hvad der sker i dit hjerte og dine blodkar

Det er ikke chokoladen i sig selv der er hjertesund. Det er kakaoflavanolerne.

Appelsinjuice overrasker forskere i nyt forsøg

Ny forskning peger på, at kroppen ikke reagerer ens på sukker fra juice og sodavand.

Testosteron falder med alderen – men din livsstil bestemmer, hvor hurtigt det sker

Dit testosteron begynder at dale fra 30-årsalderen. Fem hverdagsvaner afgør hvor stejlt.