Dine ben afslører, om du har forhøjet kolesterol

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det vurderes, at omkring 2 millioner danskere lider af forhøjet kolesterol. Dette kan bemærkes i benene hos nogle mennesker.

Hyperkolesterolæmi, eller forhøjet kolesterol, er en potentielt dødelig tilstand karakteriseret ved et overskud af et fedtstof kendt som kolesterol i dit blod.

Selvom det måske ikke i første omgang forårsager problemer, kan det over tid øge din risiko for alvorlige helbredskomplikationer – herunder hjerteanfald og slagtilfælde.

Ophobningen af ​​kolesterol kan blokere arterierne, hvilket forhindrer korrekt blodgennemstrømning.

Dette udgør en betydelig trussel for hjertekarsygdomme, som tager næsten 18 millioner liv på verdensplan hvert år.

Læs også: Forskere fik frosset hjernevæv bragt til live igen

Alene i Danmark er der, ifølge sundhed.dk, omkring 2 millioner mennesker, der har forhøjet kolesterol.

Svært at bemærke

Den mest bekymrende faktor er, at forhøjet kolesterol ofte ikke giver nogen symptomer; derfor går det ofte udiagnosticeret hen.

De fleste mennesker opdager først, at de har et højt kolesteroltal efter at have oplevet en medicinsk nødsituation relateret til det, eller hvis deres læge udfører tests.

“Højt kolesterol giver normalt ikke symptomer. Du kan kun finde ud af det, hvis du har det fra en blodprøve”, lyder det fra National Health Service (NHS), som er det britiske svar på Sundhedsstyrelsen.

Læs også: Ny forskning sår tvivl om populær knæoperation

Der er dog visse alarmerende tegn, der kan være afgørende, hvis de opdages tidligt. Et sådant tegn er begyndelsen af ​​en tilstand kendt som perifær arteriesygdom (PAD).

Hvad er PAD?

Perifær arteriesygdom (PAD) er en almindelig tilstand, hvor fedtaflejringer i arterierne begrænser blodgennemstrømningen til benmusklerne, ifølge NHS retningslinjer.

Selvom PAD ikke altid viser symptomer, kan det forårsage mærkbare tegn i benene.

Ifølge National Health Service udvikler symptomerne på PAD sig ofte langsomt over tid.

Læs også: Forskere finder mulig ny måde at opdage depression på

Hvis dine symptomer udvikler sig hurtigt, eller pludselig bliver værre, kan det være et tegn på et alvorligt problem, der kræver øjeblikkelig behandling.

Symptomer på PAD

Blandt disse symptomer er smerter, når man går, mest udbredt.

Ifølge NHS kan smerten variere fra mildt til alvorligt og aftager typisk efter at have hvilet benene i et par minutter.

Begge ben er ofte påvirket på samme tid, selvom smerterne kan være værre i det ene ben.

Læs også: Sukkerfri snacks kan påvirke leveren, viser nyt studie

Yderligere symptomer på PAD kan omfatte skinnende hud. At have PAD øger også risikoen for koronar hjertesygdom.

Hvis du er bekymret for dit kolesteroltal, anbefales det at konsultere din læge.

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist og Express.

Læs også: Det Hvide Hus annoncerer nyt lægetjek for Donald Trump

Andre Artikler

Forskere fik frosset hjernevæv bragt til live igen

Tyske forskere har fået nedfrosset hjernevæv til at fungere igen efter optøning.

Ny forskning sår tvivl om populær knæoperation

Et stort finsk studie vækker nu alvorlig tvivl om en af verdens mest brugte operationer mod knæsmerter.

Forskere finder mulig ny måde at opdage depression på

Forskere mener, at en simpel blodprøve i fremtiden kan hjælpe læger med at opdage depression tidligere ved at måle ændringer i kroppens immunceller.

Sådan kan rødbeder påvirke dit blodtryk, hvis du spiser dem regelmæssigt

Ifølge eksperter, som udtaler sig i en artikel fra AOL, kan rødbeder have flere positive effekter på både...

Forskere fik frosset hjernevæv bragt til live igen

Tyske forskere har fået nedfrosset hjernevæv til at fungere igen efter optøning.

Ny forskning sår tvivl om populær knæoperation

Et stort finsk studie vækker nu alvorlig tvivl om en af verdens mest brugte operationer mod knæsmerter.

Forskere finder mulig ny måde at opdage depression på

Forskere mener, at en simpel blodprøve i fremtiden kan hjælpe læger med at opdage depression tidligere ved at måle ændringer i kroppens immunceller.