Ansøgninger fra hele landet er strømmet ind de seneste måneder.
Ud af i alt 46 projekter er syv banebrydende projekter nu udvalgt til at modtage støtte fra Kræftens Bekæmpelses nye forebyggelsespulje, Prevention Lab.
Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.
Prevention Lab er finansieret af indsamlede midler fra Knæk Cancer 2023, og giver nu en økonomisk indsprøjtning til projekter rundt omkring i landet takket være befolkningens støtte.
De har afsat 25 mio. kr. i perioden 2024 til 2027 og uddeler midler til projekter tre gange over de kommende år.
Læs også: Farlig virus eksploderer i Europa – børn er i størst risiko
De 7 projekter
Dyk ned i de 7 projekter, der alle har et mål om at forebygge kræft på nye måder.
1. Digitale selvtests styrker alkoholforebyggelsen
Alkohol er kræftfremkaldende, og omkring 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug.
Samtidig er et højt forbrug af alkohol tabubelagt og svært at tale om for både borgere og sundhedspersonale.
Forskning tyder på, at det at teste egne alkoholvaner kan motivere personer til at drikke mindre alkohol.
Projektet vil ved hjælp af digitale selvtests på QR-koder i biblioteker, lægepraksis og genbrugsstationer motivere borgere til at reflektere over – og reducere – deres alkoholforbrug.
Læs også: Sådan håndterer du slidgigt – hvad du selv kan gøre for at mindske smerterne
2. HPV-vaccinen rykker ud på skolerne
HPV-vaccinen beskytter mod flere typer af kræft og tilbydes gratis til alle børn og unge i Danmark.
Dog viser statistikken, at færre børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver vaccineret.
HPV-vaccinationstilbud på skoler i Aarhus skal få flere børn med etnisk minoritetsbaggrund vaccineret.
Projektet bruger informationskampagner og vaccination i skoletiden for at forebygge og teste, om det kan bruges i hele landet.
Læs også: Miljøstyrelsen advarer: Din babys hudplejeprodukter kan give fødevareallergi!
3. Mammografiscreening med kunstig intelligens
Brystkræft er den kræftsygdom, som flest kvinder i Danmark rammes af.
Risikoen for at få brystkræft varierer fra kvinde til kvinde og afhænger af bl.a. genetik og miljø.
Men de nuværende screeningsprogrammer tager ikke højde for disse individuelle risici.
Aarhus Universitetshospital vil undersøge, hvordan man ved brug af kvindens mammografi-billeder og kunstig intelligens kan forudsige individuel risiko for brystkræft.
4. AI finder skadelig reklame for usund mad til børn
Børn ser i stigende grad digitale reklamer for usund mad og drikke med meget fedt, salt og sukker.
Læs også: Din biologiske alder afslører mere, end du tror
Det kan føre til usunde madvaner og overvægt og dermed øget risiko for kræft. Fordi reklamerne er målrettede og komplekse, især på sociale medier, er det svært at begrænse deres påvirkning på børnene.
Projektet bruger den AI-drevne app SCANNER til at undersøge børns eksponering for reklamer for usund mad og drikke.
Undersøgelsen skal hjælpe med at skabe sundere digitale miljøer for børn og sikre bedre regler mod skadelig markedsføring.
5. Tidlig opsporing af kræft blandt mænd med anden etnisk baggrund end dansk
Mænd med etnisk minoritetsbaggrund deltager sjældent i nationale screeningsprogrammer for kræft.
Læs også: Pollensæsonen er i gang – og det kan blive en lang kamp for allergikere
Det skyldes bl.a. manglende tillid til sundhedsvæsenet og dårlig adgang til information.
Når færre deltager, opdages kræft senere, og det skaber ulighed i sundhed.
Projektet vil med kulturelt målrettede indsatser, der skabes sammen med de etniske mænd, få flere til at deltage i kræftscreening.
6. Kræftdiagnoser og overvægt
Over halvdelen af den voksne befolkning har overvægt.
Ved visse kræftformer er det påvist, at personer, der har overvægt, får deres diagnose senere end personer, der ikke har overvægt.
Forsinkelsen kan både skyldes patientens tøven med at søge læge og fagfolks fejltolkning af symptomer.
Jo senere kræften bliver opdaget, jo sværere er sygdommen at behandle.
På basis af journalgennemgange og interviews vil projektet afdække barrierer for hurtig diagnostik, samarbejde om at identificere nye metoder til hurtig diagnostik og implementere dem i praksis.
7. Forebyggelse af kræft hos mænd, der har sex med mænd
Forekomsten af analkræft er stigende, særligt i højrisikogrupper blandt mænd, der har sex med mænd.
Manglende screening hos mændene resulterer i forsinket diagnose og højere dødelighed.
Et bredt funderet dansk studie, der følger disse udvalgte mænd over tid, skal afprøve en ny HPV-baseret screening blandt mændene.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.