Dit syn kan afsløre, om du er i fare for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere mener nu, at dine øjne kan afsløre, om du er i risiko for at udvikle demens – længe før symptomerne viser sig.

Du får målt blodtryk, kolesterol eller blodsukker for at tjekke din sundhed. Men hvad hvis man kunne afsløre risikoen for en af de mest frygtede sygdomme – demens – blot ved at se dig i øjnene?

Det lyder måske som science fiction, men nye forskningsresultater viser, at dine øjne kan afsløre langt mere, end man hidtil har troet.

Øjets blodkar afslører tidlige faresignaler

Forskere fra University of Otago i New Zealand har kigget nærmere på øjets nethinde – den del af øjet, der registrerer lys og sender signaler til hjernen.

Ved hjælp af avanceret scanning har de målt tykkelsen på nervefibrene og diameteren på de mikroskopiske blodkar bagest i øjet.

Læs også: Halvdelen af voksne lever med hjertesygdom, og mange opdager det for sent

Og det er netop disse blodkar, som viser sig at kunne afsløre tidlige tegn på demens.

Forskningen bygger på data fra næsten 1.000 personer i 40’erne, og resultaterne tyder på, at visse ændringer i øjets mikrovaskulære netværk hænger sammen med øget risiko for kognitiv svækkelse – altså begyndende demens.

Billig og simpel metode – med stort potentiale

Det banebrydende ved undersøgelsen er, at teknologien er både enkel og billig sammenlignet med fx MR-scanning eller PET-scanning, som ellers bruges til at vurdere hjernen.

Øjenscanninger kræver langt mindre udstyr, og metoden kan derfor potentielt udbredes til langt flere mennesker – og måske på et tidligere tidspunkt end symptomerne overhovedet viser sig.

Læs også: Nyt studie: Brugere af vægttabsmedicin oplever, at neglene falder af

Forskerne fandt især, at risikoen for demens steg hos personer med:

  • Tyndere nervefiberlag i nethinden
  • Smalle arterioler (de små pulsårer)
  • Bredere venoler (de små blodårer, der fører blod tilbage til hjertet)

Disse ændringer tyder på svækket blodgennemstrømning i hjernen – en kendt risikofaktor i udviklingen af demens og alzheimers sygdom.

Et kig ind i fremtiden?

Selvom teknologien stadig er på forskningsstadiet, giver den håb. Den giver læger mulighed for at opdage faresignaler tidligt, længe før hukommelsen begynder at svigte.

Og med tidlig opsporing følger bedre muligheder for at bremse sygdomsforløbet og sætte ind med målrettet forebyggelse.

Læs også: Ny insulin godkendt: Diabetikere kan spare over 300 stik om året

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab

Læs også: Efter fødslen: Kropslige forandringer, mange bliver overraskede over

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Så lidt styrketræning om ugen kan sænke din risiko for tidlig død med 13 procent

Mange tror, at man skal leve i fitnesscentret for at få noget ud af vægtene. Et nyt stort studie peger på det modsatte, og tallet, der dukker op, er overraskende lille.

Dårlig søvn øger din risiko for hjertesygdom, diabetes og Alzheimers på én gang

Det amerikanske hjerteinstitut samler nu søvn og fem store folkesygdomme i én linje.

Nyt studie: Granatæbler og valnødder forbedrede hjertefunktionen med op til 80 procent

Forskerne så effekten i mus og i laboratoriedyrket hjertevæv, og en detalje ved din krop afgør, om du overhovedet får glæde af den.

Halvdelen af voksne lever med hjertesygdom, og mange opdager det for sent

En ny amerikansk opgørelse tegner et dystert billede: næsten hver anden voksen er allerede ramt.

Så lidt styrketræning om ugen kan sænke din risiko for tidlig død med 13 procent

Mange tror, at man skal leve i fitnesscentret for at få noget ud af vægtene. Et nyt stort studie peger på det modsatte, og tallet, der dukker op, er overraskende lille.

Dårlig søvn øger din risiko for hjertesygdom, diabetes og Alzheimers på én gang

Det amerikanske hjerteinstitut samler nu søvn og fem store folkesygdomme i én linje.

Nyt studie: Granatæbler og valnødder forbedrede hjertefunktionen med op til 80 procent

Forskerne så effekten i mus og i laboratoriedyrket hjertevæv, og en detalje ved din krop afgør, om du overhovedet får glæde af den.