Dit syn kan afsløre, om du er i fare for demens

Du får målt blodtryk, kolesterol eller blodsukker for at tjekke din sundhed. Men hvad hvis man kunne afsløre risikoen for en af de mest frygtede sygdomme – demens – blot ved at se dig i øjnene?

Det lyder måske som science fiction, men nye forskningsresultater viser, at dine øjne kan afsløre langt mere, end man hidtil har troet.

Øjets blodkar afslører tidlige faresignaler

Forskere fra University of Otago i New Zealand har kigget nærmere på øjets nethinde – den del af øjet, der registrerer lys og sender signaler til hjernen.

Ved hjælp af avanceret scanning har de målt tykkelsen på nervefibrene og diameteren på de mikroskopiske blodkar bagest i øjet.

Læs også: Over 90 procent bærer denne virus: Ny oversigt kobler den til slagtilfælde, demens og skjult hjerneskade

Og det er netop disse blodkar, som viser sig at kunne afsløre tidlige tegn på demens.

Forskningen bygger på data fra næsten 1.000 personer i 40’erne, og resultaterne tyder på, at visse ændringer i øjets mikrovaskulære netværk hænger sammen med øget risiko for kognitiv svækkelse – altså begyndende demens.

Billig og simpel metode – med stort potentiale

Det banebrydende ved undersøgelsen er, at teknologien er både enkel og billig sammenlignet med fx MR-scanning eller PET-scanning, som ellers bruges til at vurdere hjernen.

Øjenscanninger kræver langt mindre udstyr, og metoden kan derfor potentielt udbredes til langt flere mennesker – og måske på et tidligere tidspunkt end symptomerne overhovedet viser sig.

Læs også: Ser du pludselig lysglimt eller sorte pletter? Det kan kræve akut hjælp

Forskerne fandt især, at risikoen for demens steg hos personer med:

• Tyndere nervefiberlag i nethinden
• Smalle arterioler (de små pulsårer)
• Bredere venoler (de små blodårer, der fører blod tilbage til hjertet)

Disse ændringer tyder på svækket blodgennemstrømning i hjernen – en kendt risikofaktor i udviklingen af demens og alzheimers sygdom.

Et kig ind i fremtiden?

Selvom teknologien stadig er på forskningsstadiet, giver den håb. Den giver læger mulighed for at opdage faresignaler tidligt, længe før hukommelsen begynder at svigte.

Og med tidlig opsporing følger bedre muligheder for at bremse sygdomsforløbet og sætte ind med målrettet forebyggelse.

Læs også: Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab

Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.