Dit syn kan afsløre, om du er i fare for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere mener nu, at dine øjne kan afsløre, om du er i risiko for at udvikle demens – længe før symptomerne viser sig.

Du får målt blodtryk, kolesterol eller blodsukker for at tjekke din sundhed. Men hvad hvis man kunne afsløre risikoen for en af de mest frygtede sygdomme – demens – blot ved at se dig i øjnene?

Det lyder måske som science fiction, men nye forskningsresultater viser, at dine øjne kan afsløre langt mere, end man hidtil har troet.

Øjets blodkar afslører tidlige faresignaler

Forskere fra University of Otago i New Zealand har kigget nærmere på øjets nethinde – den del af øjet, der registrerer lys og sender signaler til hjernen.

Ved hjælp af avanceret scanning har de målt tykkelsen på nervefibrene og diameteren på de mikroskopiske blodkar bagest i øjet.

Læs også: Svimmelhed kan være et advarselstegn: Her er symptomerne, du skal kende

Og det er netop disse blodkar, som viser sig at kunne afsløre tidlige tegn på demens.

Forskningen bygger på data fra næsten 1.000 personer i 40’erne, og resultaterne tyder på, at visse ændringer i øjets mikrovaskulære netværk hænger sammen med øget risiko for kognitiv svækkelse – altså begyndende demens.

Billig og simpel metode – med stort potentiale

Det banebrydende ved undersøgelsen er, at teknologien er både enkel og billig sammenlignet med fx MR-scanning eller PET-scanning, som ellers bruges til at vurdere hjernen.

Øjenscanninger kræver langt mindre udstyr, og metoden kan derfor potentielt udbredes til langt flere mennesker – og måske på et tidligere tidspunkt end symptomerne overhovedet viser sig.

Læs også: Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Forskerne fandt især, at risikoen for demens steg hos personer med:

  • Tyndere nervefiberlag i nethinden
  • Smalle arterioler (de små pulsårer)
  • Bredere venoler (de små blodårer, der fører blod tilbage til hjertet)

Disse ændringer tyder på svækket blodgennemstrømning i hjernen – en kendt risikofaktor i udviklingen af demens og alzheimers sygdom.

Et kig ind i fremtiden?

Selvom teknologien stadig er på forskningsstadiet, giver den håb. Den giver læger mulighed for at opdage faresignaler tidligt, længe før hukommelsen begynder at svigte.

Og med tidlig opsporing følger bedre muligheder for at bremse sygdomsforløbet og sætte ind med målrettet forebyggelse.

Læs også: Forskere peger på tre små ændringer, der kan give dig et længere liv

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab

Læs også: Tusindvis smittet med mæslinger: Nu kommer advarslen til Europa

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Svimmelhed kan være et advarselstegn: Her er symptomerne, du skal kende

Den hyppigste årsag kan ofte behandles på få minutter hos lægen, men nogle få tegn kræver 112 med det samme.

Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Et nyt oversigtsstudie af knap 16 millioner mennesker finder markant forhøjede dødelighedsrater på flere fronter, men peger samtidig på én faktor, der kan trække tallene i den anden retning.

Derfor kan det være sundt for hjernen at kigge på fugle

Ny forskning fremhæver en gavnlig virkning, som især kan være relevant for ældre aldersgrupper.

Faxe Kondi Booster tilbagekaldes: Tjek din dåse nu

Har du denne energidrik derhjemme? Så bør du være særligt opmærksom.

Svimmelhed kan være et advarselstegn: Her er symptomerne, du skal kende

Den hyppigste årsag kan ofte behandles på få minutter hos lægen, men nogle få tegn kræver 112 med det samme.

Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Et nyt oversigtsstudie af knap 16 millioner mennesker finder markant forhøjede dødelighedsrater på flere fronter, men peger samtidig på én faktor, der kan trække tallene i den anden retning.

Derfor kan det være sundt for hjernen at kigge på fugle

Ny forskning fremhæver en gavnlig virkning, som især kan være relevant for ældre aldersgrupper.