Er dit blodtryk farligt? Her er tallene, du skal kende

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

For mange er det blot et tal, der dukker op under det årlige lægetjek, men de færreste ved, hvornår det tal betyder, at man skal tage affære

Det kommer ofte snigende. Måske en smule træthed, lidt hovedpine indimellem, eller den der lette susen for ørerne, som man slår hen.

Men kroppen forsøger faktisk at sige noget – og det handler måske om dit blodtryk.

Hvor går grænsen – og hvorfor betyder det noget?

Når det kommer til blodtryk, handler det ikke kun om selve tallet, men også om det, det afslører. Et blodtryk over 140/90 mmHg, målt hos lægen, er det første røde flag.

Her er risikoen for at udvikle alvorlige hjerteproblemer allerede forhøjet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du straks skal have medicin.

Læs også: Afstanden til nærmeste butik kan påvirke din diabetesrisiko

Hvis du generelt er sund og rask, starter man typisk med livsstilsændringer. Det kan være nok – men kun hvis blodtrykket falder.

Hvis det forbliver over denne grænse i flere måneder, vil læger som Dr. Gérald Kierzek, medicinsk direktør ved Doctissimo, anbefale, at man indleder behandling med blodtrykssænkende medicin.

Når blodtrykket når over 160/100 mmHg, ændrer reglerne sig. Her vurderes det, at risikoen er så høj, at behandling med medicin skal sættes ind med det samme – uanset om du ellers føler dig sund.

Og hvis målingen rammer 180/110 mmHg eller mere, er der tale om en alvorlig tilstand, der kræver akut indsats.

Læs også: Hævede lymfeknuder: 6 tegn der afslører hvornår det er mere end en infektion

Ikke kun tallet tæller

Det er dog ikke kun blodtrykket alene, der afgør, om behandling er nødvendig. Lægerne ser også på din samlede helbredstilstand.

Har du for eksempel diabetes, tidligere haft blodpropper eller problemer med nyrerne, vil grænsen for, hvornår du skal behandles, være lavere. Her kan selv et blodtryk omkring 130/80 mmHg være problematisk.

Samtidig kigger man på, om højt blodtryk allerede har sat sig i kroppen. Det kan være via stivhed i blodårerne, forandringer i hjertets muskel eller tegn på begyndende nyreskader.

Disse signaler er nok til at sætte behandling i gang – også selvom blodtrykket ikke virker ekstremt.

Læs også: 92 procents træfsikkerhed: Ny urinprøve fanger blærekræft uden kikkert

Der er med andre ord flere faktorer på spil:

  • Niveauet af blodtrykket
  • Risikoen for hjerte-kar-sygdom baseret på alder, vægt, rygning og kolesteroltal
  • Eventuelle tegn på organskade
  • Andre sygdomme som diabetes eller nyresvigt

Et valg, du ikke bør udsætte

At tage stilling til behandling af forhøjet blodtryk handler ikke om at være syg eller rask – men om at vælge forebyggelse frem for behandling senere.

Højt blodtryk slider på kroppen i det skjulte og kan ende med at føre til hjertesvigt, nyreskader eller slagtilfælde.

Derfor handler det om at være på forkant. Hvis du får målt et forhøjet blodtryk, så tag det seriøst – også selvom du føler dig sund.

Læs også: Lider du af migræne? Opdaterede retningslinjer åbner for langt flere forebyggende behandlingsmuligheder

Der er meget, du selv kan gøre, men nogle gange er det nødvendigt at tage skridtet videre og sige ja til medicin. Ikke fordi du er syg, men fordi du gerne vil blive ved med at være rask.

Artiklen er baseret på informationer fra Doctissimo

Læs også: Ny AI fandt bugspytkirtelkræft i 73 procent af scanninger som specialister havde vurderet som normale

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tabte du dig og vil beholde resultatet? Forskning peger på et konkret skridt-mål

Cirka 8.500 skridt om dagen ser ud til at holde kiloene væk efter et vægttab.

Afstanden til nærmeste butik kan påvirke din diabetesrisiko

Et nyt studie tyder på, at hverdagsgåture i nærområdet kan sænke risikoen markant.

Er din sukkersubstitut skadelig for tarmen? Det er mere kompliceret end du tror

Ny forskning viser store forskelle mellem kunstige sødestoffer - og enkelte alternativer skiller sig positivt ud.

Bytter du 15 minutters HIIT ud med styrke, får du mere muskel og bedre kondition i samme tid

Nyt forsøg viser at kombinationen slår ren HIIT på to store mål uden ekstra tid.

Tabte du dig og vil beholde resultatet? Forskning peger på et konkret skridt-mål

Cirka 8.500 skridt om dagen ser ud til at holde kiloene væk efter et vægttab.

Afstanden til nærmeste butik kan påvirke din diabetesrisiko

Et nyt studie tyder på, at hverdagsgåture i nærområdet kan sænke risikoen markant.

Er din sukkersubstitut skadelig for tarmen? Det er mere kompliceret end du tror

Ny forskning viser store forskelle mellem kunstige sødestoffer - og enkelte alternativer skiller sig positivt ud.