Er dit blodtryk farligt? Her er tallene, du skal kende

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

For mange er det blot et tal, der dukker op under det årlige lægetjek, men de færreste ved, hvornår det tal betyder, at man skal tage affære

Det kommer ofte snigende. Måske en smule træthed, lidt hovedpine indimellem, eller den der lette susen for ørerne, som man slår hen.

Men kroppen forsøger faktisk at sige noget – og det handler måske om dit blodtryk.

Hvor går grænsen – og hvorfor betyder det noget?

Når det kommer til blodtryk, handler det ikke kun om selve tallet, men også om det, det afslører. Et blodtryk over 140/90 mmHg, målt hos lægen, er det første røde flag.

Her er risikoen for at udvikle alvorlige hjerteproblemer allerede forhøjet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du straks skal have medicin.

Læs også: Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Hvis du generelt er sund og rask, starter man typisk med livsstilsændringer. Det kan være nok – men kun hvis blodtrykket falder.

Hvis det forbliver over denne grænse i flere måneder, vil læger som Dr. Gérald Kierzek, medicinsk direktør ved Doctissimo, anbefale, at man indleder behandling med blodtrykssænkende medicin.

Når blodtrykket når over 160/100 mmHg, ændrer reglerne sig. Her vurderes det, at risikoen er så høj, at behandling med medicin skal sættes ind med det samme – uanset om du ellers føler dig sund.

Og hvis målingen rammer 180/110 mmHg eller mere, er der tale om en alvorlig tilstand, der kræver akut indsats.

Læs også: Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Ikke kun tallet tæller

Det er dog ikke kun blodtrykket alene, der afgør, om behandling er nødvendig. Lægerne ser også på din samlede helbredstilstand.

Har du for eksempel diabetes, tidligere haft blodpropper eller problemer med nyrerne, vil grænsen for, hvornår du skal behandles, være lavere. Her kan selv et blodtryk omkring 130/80 mmHg være problematisk.

Samtidig kigger man på, om højt blodtryk allerede har sat sig i kroppen. Det kan være via stivhed i blodårerne, forandringer i hjertets muskel eller tegn på begyndende nyreskader.

Disse signaler er nok til at sætte behandling i gang – også selvom blodtrykket ikke virker ekstremt.

Læs også: Hun målte sit blodsukker i 30 dage: Disse ting overraskede hende

Der er med andre ord flere faktorer på spil:

  • Niveauet af blodtrykket
  • Risikoen for hjerte-kar-sygdom baseret på alder, vægt, rygning og kolesteroltal
  • Eventuelle tegn på organskade
  • Andre sygdomme som diabetes eller nyresvigt

Et valg, du ikke bør udsætte

At tage stilling til behandling af forhøjet blodtryk handler ikke om at være syg eller rask – men om at vælge forebyggelse frem for behandling senere.

Højt blodtryk slider på kroppen i det skjulte og kan ende med at føre til hjertesvigt, nyreskader eller slagtilfælde.

Derfor handler det om at være på forkant. Hvis du får målt et forhøjet blodtryk, så tag det seriøst – også selvom du føler dig sund.

Læs også: Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Der er meget, du selv kan gøre, men nogle gange er det nødvendigt at tage skridtet videre og sige ja til medicin. Ikke fordi du er syg, men fordi du gerne vil blive ved med at være rask.

Artiklen er baseret på informationer fra Doctissimo

Læs også: Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Er isbad bedst efter hård træning, eller virker varmen faktisk bedre for din krop?

Isbade fylder i de danske træningsmiljøer og på sociale medier, men selv eliteidrættens yndlingsredskab har en hage, som ny forskning nu stiller skarpt på.

Svært ved at komme i gang om morgenen? Her er forklaringen

Den tunge følelse de første minutter efter alarmen er ikke dovenskab, og tre små justeringer kan forkorte den mærkbart.

Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Fra en bleg nuance til en mørk lodret stribe. Nogle er helt harmløse, andre er grund til at ringe til lægen med det samme.

Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Kondition og styrke er veldokumenterede markører for et langt liv, men et tredje mål har indtil nu stået i skyggen af de to andre.

Er isbad bedst efter hård træning, eller virker varmen faktisk bedre for din krop?

Isbade fylder i de danske træningsmiljøer og på sociale medier, men selv eliteidrættens yndlingsredskab har en hage, som ny forskning nu stiller skarpt på.

Svært ved at komme i gang om morgenen? Her er forklaringen

Den tunge følelse de første minutter efter alarmen er ikke dovenskab, og tre små justeringer kan forkorte den mærkbart.

Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Fra en bleg nuance til en mørk lodret stribe. Nogle er helt harmløse, andre er grund til at ringe til lægen med det samme.