Er dit blodtryk farligt? Her er tallene, du skal kende

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

For mange er det blot et tal, der dukker op under det årlige lægetjek, men de færreste ved, hvornår det tal betyder, at man skal tage affære

Det kommer ofte snigende. Måske en smule træthed, lidt hovedpine indimellem, eller den der lette susen for ørerne, som man slår hen.

Men kroppen forsøger faktisk at sige noget – og det handler måske om dit blodtryk.

Hvor går grænsen – og hvorfor betyder det noget?

Når det kommer til blodtryk, handler det ikke kun om selve tallet, men også om det, det afslører. Et blodtryk over 140/90 mmHg, målt hos lægen, er det første røde flag.

Her er risikoen for at udvikle alvorlige hjerteproblemer allerede forhøjet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du straks skal have medicin.

Læs også: Nyt studie: Senfølger efter corona følger ikke ét samlet sygdomsforløb

Hvis du generelt er sund og rask, starter man typisk med livsstilsændringer. Det kan være nok – men kun hvis blodtrykket falder.

Hvis det forbliver over denne grænse i flere måneder, vil læger som Dr. Gérald Kierzek, medicinsk direktør ved Doctissimo, anbefale, at man indleder behandling med blodtrykssænkende medicin.

Når blodtrykket når over 160/100 mmHg, ændrer reglerne sig. Her vurderes det, at risikoen er så høj, at behandling med medicin skal sættes ind med det samme – uanset om du ellers føler dig sund.

Og hvis målingen rammer 180/110 mmHg eller mere, er der tale om en alvorlig tilstand, der kræver akut indsats.

Læs også: Infektion hos spædbørn kan øge deres risiko for at udvikle astma

Ikke kun tallet tæller

Det er dog ikke kun blodtrykket alene, der afgør, om behandling er nødvendig. Lægerne ser også på din samlede helbredstilstand.

Har du for eksempel diabetes, tidligere haft blodpropper eller problemer med nyrerne, vil grænsen for, hvornår du skal behandles, være lavere. Her kan selv et blodtryk omkring 130/80 mmHg være problematisk.

Samtidig kigger man på, om højt blodtryk allerede har sat sig i kroppen. Det kan være via stivhed i blodårerne, forandringer i hjertets muskel eller tegn på begyndende nyreskader.

Disse signaler er nok til at sætte behandling i gang – også selvom blodtrykket ikke virker ekstremt.

Læs også: Studie forbinder almindelig sojaolie med mulig vægtændring

Der er med andre ord flere faktorer på spil:

  • Niveauet af blodtrykket
  • Risikoen for hjerte-kar-sygdom baseret på alder, vægt, rygning og kolesteroltal
  • Eventuelle tegn på organskade
  • Andre sygdomme som diabetes eller nyresvigt

Et valg, du ikke bør udsætte

At tage stilling til behandling af forhøjet blodtryk handler ikke om at være syg eller rask – men om at vælge forebyggelse frem for behandling senere.

Højt blodtryk slider på kroppen i det skjulte og kan ende med at føre til hjertesvigt, nyreskader eller slagtilfælde.

Derfor handler det om at være på forkant. Hvis du får målt et forhøjet blodtryk, så tag det seriøst – også selvom du føler dig sund.

Læs også: Hvad er et realistisk antal mavebøjninger i din alder?

Der er meget, du selv kan gøre, men nogle gange er det nødvendigt at tage skridtet videre og sige ja til medicin. Ikke fordi du er syg, men fordi du gerne vil blive ved med at være rask.

Artiklen er baseret på informationer fra Doctissimo

Læs også: Ny forskning: Daglig tablet sænker skadeligt kolesterol med 58%

Andre Artikler

Nyt studie: Senfølger efter corona følger ikke ét samlet sygdomsforløb

Et stort amerikansk forskningsprojekt viser, at langtidsfølger efter COVID-19 ikke udvikler sig ens.

Infektion hos spædbørn kan øge deres risiko for at udvikle astma

Et forskerhold peger på, at spædbørn, der rammes af RSV i de første levemåneder, senere kan have større risiko for astma.

Studie forbinder almindelig sojaolie med mulig vægtændring

Nye forskningsresultater udfordrer vores forståelse af en af de mest brugte planteolier.

Hvad er et realistisk antal mavebøjninger i din alder?

Hvor mange mavebøjninger bør du egentlig kunne lave i din alder? Nye ekspertvurderinger giver et overraskende klart svar.

Nyt studie: Senfølger efter corona følger ikke ét samlet sygdomsforløb

Et stort amerikansk forskningsprojekt viser, at langtidsfølger efter COVID-19 ikke udvikler sig ens.

Infektion hos spædbørn kan øge deres risiko for at udvikle astma

Et forskerhold peger på, at spædbørn, der rammes af RSV i de første levemåneder, senere kan have større risiko for astma.

Studie forbinder almindelig sojaolie med mulig vægtændring

Nye forskningsresultater udfordrer vores forståelse af en af de mest brugte planteolier.