Ét personlighedstræk går igen hos mennesker, der holder sig skarpe i alderdommen

Nogle mennesker over 80 år bevarer hukommelse og skarphed som var de årtier yngre. Ny forskning afslører, hvad der kendetegner disse såkaldte “superaldrende” – og ét overraskende personlighedstræk, de alle ser ud til at have tilfælles.

Enestående hukommelsespræstation

Superaldrende kan huske markant mere end jævnaldrende, fx ved at gengive mindst ni ord fra en liste, der blev læst op 30 minutter tidligere.

Høj grad af udadvendthed

Alle undersøgte superaldrende havde en stærk tendens til at opsøge sociale relationer og fastholde tætte forbindelser til andre.

Flere von Economo-neuroner

Disse sjældne hjerneceller, der er forbundet med social adfærd og følelsesmæssig bearbejdning, blev fundet i større mængder end hos yngre personer.

Læs også: Ny undersøgelse af 4 millioner børn ser på risikoen ved brug af angst- og sovemedicin under graviditet

Tykkere anterior cingulate gyrus

Dette hjerneområde, der forbindes med motivation og vedholdenhed, var tykkere hos superaldrende og kan bidrage til modstandskraft over for udfordringer.

Langsommere hjernekrympning

Deres hjerner svinder med omtrent halv hastighed sammenlignet med gennemsnittet, hvilket mindsker risikoen for sygdomme som demens og Parkinsons.

Stærkere kolinergt system

Superaldrende bevarer et robust netværk af signalstoffer, der understøtter hukommelse, indlæring og opmærksomhed.

Langsommere nedbrydning af acetylcholin

Lavere niveauer af enzymet, der nedbryder acetylcholin, kan være med til at bevare kognitive funktioner længere.

Læs også: Forskere finder mulig vej til vægttab uden at svække knoglerne

Sunde neuroner trods sygdomstegn

Nogle superaldrendes hjerner viste tegn på Alzheimer-patologi, men havde stadig mange funktionsdygtige neuroner, der understøttede hukommelsen.

Vedholdenhed og selvstændighed

Deres personlighedsprofiler peger på beslutsomhed og en evne til at leve livet på egne præmisser, hvilket kan bidrage til mental styrke.

Blandede livsstilsfaktorer

Nogle levede klassisk sunde liv, andre gjorde ikke – hvilket tyder på, at genetik og hjernestruktur kan spille lige så stor en rolle som vaner.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic

Læs også: Sådan kan paranødder påvirke din krop, hvis du spiser dem hver dag

Læs også: Tager du den rigtige type D-vitamin? Nyt studie giver svaret