De første symptomer på ALS (amyotrofisk lateral sklerose) kan være lette at overse. Sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person, og de første tegn kan ligne almindelig træthed eller muskelsvaghed. At kende symptomerne tidligt kan dog gøre en stor forskel for, hvor hurtigt sygdommen bliver opdaget og behandlet.
Svækkede muskler
Det mest almindelige første tegn på ALS er en gradvis, smertefri muskelsvaghed. Mange oplever problemer med at holde fast i små genstande som en kuglepen eller en kaffekop, mens andre har svært ved at gå, snuble ofte eller mister grebet om ting.
Forandringer i stemmen
Hos nogle begynder sygdommen med ændringer i stemmen – tonen kan blive fladere, talen mere utydelig eller langsom. Dette skyldes, at musklerne i munden og halsen, som styrer tale og synkning, begynder at svækkes.
Uforklarlig træthed
En usædvanlig træthed i arme og ben kan være et tidligt signal. Patienter beskriver ofte, at de mister kræfterne hurtigere end normalt, selv ved små daglige opgaver.
Læs også: Sådan vurderes Donald Trumps helbred og vaner på baggrund af forskning
Muskelkramper og rystelser
Små rykninger eller muskelspasmer – især i hænder, fødder eller ansigt – er almindelige. Kramperne kan opstå uden grund og bliver gradvist hyppigere, efterhånden som sygdommen udvikler sig.
Følelsesmæssige ændringer
ALS kan påvirke de områder i hjernen, der styrer følelser. Nogle oplever pludselige grine- eller grædeanfald, som de ikke selv kan kontrollere – et fænomen kendt som pseudobulbær affekt.
Bevarede sanser
Selvom ALS angriber motorneuronerne, påvirkes sanserne som syn, hørelse, smag, lugt og berøring ikke. Øjenmuskler og blærekontrol forbliver normalt intakte langt inde i sygdomsforløbet.
Når vejrtrækningen bliver vanskelig
Efterhånden kan musklerne, der styrer vejrtrækningen, blive svagere. I de senere stadier får mange behov for ventilationsstøtte, da kroppen ikke længere kan trække vejret effektivt på egen hånd.
Læs også: Fem typer smerter, læger anbefaler at tage alvorligt
Vanskelig diagnose
ALS kan være svær at identificere tidligt, fordi symptomerne ligner mange andre sygdomme. Læger bruger derfor en række tests som elektromyografi (EMG), MR-scanninger og blodprøver for at udelukke andre årsager.
Falske diagnoser
Op mod 15 % får fejlagtigt at vide, at de har ALS, selvom en anden sygdom viser sig at være årsagen. Omvendt får omkring 40 % først en anden diagnose, før ALS senere bliver bekræftet. Derfor anbefales det altid at få en second opinion.
Vigtigheden af hurtig udredning
Jo hurtigere diagnosen stilles, desto hurtigere kan behandling og støtte iværksættes. Tidlig kontakt til speciallæger og ALS-centre kan hjælpe patienten med at bevare livskvaliteten længst muligt.
Eksperternes råd
ALS Association anbefaler, at alle, der får diagnosen, søger vurdering hos en læge med erfaring i sygdommen. Det sikrer både en korrekt udredning og adgang til de mest opdaterede behandlingsmuligheder.
Læs også: Sådan vælger du en sundere proteinbar i butikken
Artiklen er baseret på informationer fra ALS Association
Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne