Forskere undersøger, om hjernesignaler kan genskabe bevægelse efter lammelse

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, at hjernen fortsat sender bevægelsessignaler efter lammelse, og at disse signaler muligvis kan udnyttes i fremtidig behandling.

For mennesker med en rygmarvsskade er tabet af bevægelse ofte det mest synlige tegn.

Men bag den manglende respons i kroppen fortsætter noget andet i stilhed. Hjernen prøver stadig at bevæge sig. Det er netop denne skjulte aktivitet, forskere nu er begyndt at lytte mere nøje til.

Ny forskning peger på, at lammelse ikke betyder, at hjernen har opgivet forbindelsen til kroppen.

Når intentionen stadig er der

Ved mange rygmarvsskader er det ikke hjernen eller musklerne, der er ødelagt. Problemet opstår, fordi signalerne mellem dem bliver blokeret i rygmarven.

Læs også: Tager du fiskeolie hver dag? Forskning forklarer, hvem der faktisk har gavn af det

Alligevel fortsætter hjernen med at sende kommandoer, som om bevægelsen stadig var mulig.

Et internationalt forskerhold fra universiteter i Italien og Schweiz har undersøgt, om disse signaler kan opfanges ved hjælp af EEG, en metode der måler hjernens elektriske aktivitet via sensorer på hovedbunden.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet APL Bioengineering og formidlet af American Institute of Physics.

En vej uden kirurgi

I modsætning til tidligere forsøg, der ofte har krævet indopererede elektroder i hjernen, fokuserer denne tilgang på en ikke-invasiv løsning.

Læs også: Sådan reagerer dine lunger, når du stopper med at ryge

EEG-hjelme gør det muligt at registrere, hvornår en person forsøger at bevæge sig, uden kirurgiske indgreb.

Forskerne fandt, at systemet kunne skelne mellem, hvornår patienter forsøgte at bevæge deres ben, og hvornår de var i ro.

Det åbner for, at signalerne i fremtiden kan sendes videre til rygmarvsstimulatorer, som aktiverer nerverne under skaden.

Fremskridt med begrænsninger

Metoden kan endnu ikke genkende præcise bevægelser som at gå eller rejse sig. Signaler fra benene opstår dybt i hjernen og er sværere at opfange. Maskinlæring har forbedret resultaterne, men teknologien er stadig under udvikling.

Læs også: Krydstogt ramt af virus med op til 40 procents dødelighed

Forskerne understreger, at der er tale om et tidligt skridt. Men studiet viser noget afgørende: selv når kroppen er lammet, forsøger hjernen stadig at handle.

Kilder: ScienceDaily og AIP

Læs også: Sådan vælger du tøj til sensitiv hud

Andre Artikler

Tager du fiskeolie hver dag? Forskning forklarer, hvem der faktisk har gavn af det

Mange tager fiskeolie hver dag, men det er ikke sikkert, at alle har brug for det.

Sådan reagerer dine lunger, når du stopper med at ryge

Lungerne kan begynde at reparere sig selv efter rygestop, men skaderne forsvinder ikke altid helt.

Krydstogt ramt af virus med op til 40 procents dødelighed

Et krydstogtskib ligger stille ud for Kap Verde, mens en alvorlig sygdom spreder sig blandt passagererne.

Sådan vælger du tøj til sensitiv hud

Hvis dit tøj klør eller irriterer, kan materialet være årsagen.Personer med sensitiv hud bør være opmærksomme på,...

Tager du fiskeolie hver dag? Forskning forklarer, hvem der faktisk har gavn af det

Mange tager fiskeolie hver dag, men det er ikke sikkert, at alle har brug for det.

Sådan reagerer dine lunger, når du stopper med at ryge

Lungerne kan begynde at reparere sig selv efter rygestop, men skaderne forsvinder ikke altid helt.

Krydstogt ramt af virus med op til 40 procents dødelighed

Et krydstogtskib ligger stille ud for Kap Verde, mens en alvorlig sygdom spreder sig blandt passagererne.