Forskerne troede, de kendte årsagen til autisme – nu peger ny forskning i en anden retning

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Moderens sygdom under graviditet har længe været mistænkt for at øge risikoen for autisme hos barnet, men det er vendt op og ned nu.

Mange studier har tidligere antydet, at moderens sygdom under graviditeten – for eksempel depression – kunne øge risikoen for autisme hos barnet.

Teorien har været, at biologiske mekanismer såsom forhøjet stresshormonniveau kunne påvirke udvikling i hjernen hos fostret.

Det aktuelle studie viser dog, at disse sammenhænge i høj grad kan forklares af faktorer fælles for familien, såsom genetiske faktorer eller miljøpåvirkninger.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Læs også: Ozempic og kræftfrygt: Nordiske data med knap 100.000 brugere peger i én retning

Fædrene påvirker også barnet

“Vores resultater udfordrer idéen om, at bestemte moderlige helbredstilstande direkte fører til autisme. Når vi tager højde for fælles genetiske og miljømæssige faktorer for familien, forsvinder de fleste sammenhænge”, forklarer Diana Schendel i pressemeddelelsen, professor ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.

Ved at sammenligne søskende og analysere fædres sundhedsoplysninger kunne forskerne vise, at de samme sammenhænge optrådte mellem fædres diagnoser og autisme hos barnet.

Da fædres helbredstilstand ikke påvirker fostret under graviditeten, tyder det altså på, at genetiske eller miljømæssige faktorer fælles for familien er forbundet med risikoen for autisme – snarere end moderens helbredstilstand under graviditeten.

Danske registre bag præcise analyser

Studiet er baseret på 1,1 millioner graviditeter i Danmark, og de unikke danske sundhedsregistre har gjort det muligt at følge individer gennem hele livet og analysere mønstre på tværs af generationer.

Læs også: Hvad dit spædbarn spiser det første år kan påvirke risikoen for eksem

”Den præcision og validitet, vi kan opnå ved at bruge de danske data, giver os en langt bedre forståelse af de faktorer, der reelt spiller en rolle i udviklingen af autisme”, forklarer Diana Schendel.

Komplikationer i fostret

En af de få tydelige sammenhænge, forskerne identificerede, var mellem visse komplikationer hos fostret og en senere autismediagnose.

Disse komplikationer omfatter problemer med iltbalance og andre forstyrrelser i fostrets udvikling.

“Disse komplikationer forårsager ikke nødvendigvis autisme, men er nok nærmere tidlige tegn på autisme hos fostret”, siger Diana Schendel.

Læs også: Mæslingeudbrud er det værste siden 1991: Nu er fem mennesker døde

Hun understreger dog, at der er behov for mere forskning for at forstå, hvordan disse tidlige tegn kan bruges til bedre at forstå udviklingen af børns hjerner og til at forbedre diagnostikken og støtten til autistiske børn.

Studiets resultater bør dog ikke ændre på klinisk praksis hos gravide.

Diana Schendel håber, at studiet kan give både sundhedspersonale og kommende forældre en bedre forståelse af, hvad der påvirker risikoen for autisme.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: To er sigtet for at sælge falsk Ozempic i USA: Sådan spotter du uoriginale præparater

Læs også: Din knogletæthed kan afspejle risikoen for kognitiv tilbagegang

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ozempic og kræftfrygt: Nordiske data med knap 100.000 brugere peger i én retning

Et nyt nordisk registerstudie med knap 100.000 semaglutid-brugere finder ingen sammenhæng med bugspytkirtelkræft.

Hvad dit spædbarn spiser det første år kan påvirke risikoen for eksem

Et stort nyt studie kobler ensformig spædbarnskost til højere risiko for atopisk eksem senere i barndommen.

Mæslingeudbrud er det værste siden 1991: Nu er fem mennesker døde

Udbruddet har nu kostet fem uvaccinerede livet, og antallet af smittede stiger stadig.

Næsten hver femte voksen kæmper med påtrængende madtanker hele dagen: Én faktor går igen hos dem, der rammes hårdest

Det hedder madstøj, og et nyt studie peger på én bestemt faktor, der går igen hos dem, der oplever det hyppigst.

Ozempic og kræftfrygt: Nordiske data med knap 100.000 brugere peger i én retning

Et nyt nordisk registerstudie med knap 100.000 semaglutid-brugere finder ingen sammenhæng med bugspytkirtelkræft.

Hvad dit spædbarn spiser det første år kan påvirke risikoen for eksem

Et stort nyt studie kobler ensformig spædbarnskost til højere risiko for atopisk eksem senere i barndommen.

Mæslingeudbrud er det værste siden 1991: Nu er fem mennesker døde

Udbruddet har nu kostet fem uvaccinerede livet, og antallet af smittede stiger stadig.