Forskning giver ny indsigt i multiple sclerose og tab af bevægelseskontrol

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning peger på, at balanceproblemer ved multiple sclerose kan skyldes, at vigtige hjerneceller langsomt mister deres energiforsyning.

For mange begynder det med små tegn. Et øjebliks usikker gang, en snublen uden klar grund, en følelse af ikke helt at stole på kroppen længere.

Hos mennesker med sclerose udvikler balance- og bevægelsesproblemer sig ofte langsomt, men støt. Ny forskning giver nu et mere præcist bud på, hvorfor det sker.

Bevægelse kræver enorm energi

Bevægelse styres i høj grad af lillehjernen, som fungerer som hjernens finjusteringscenter. Her koordineres balance, timing og præcision.

Forskere fra University of California, Riverside har i et nyt studie vist, at netop denne del af hjernen ofte er ramt ved sclerose.

Læs også: Ozempic og kræftfrygt: Nordiske data med knap 100.000 brugere peger i én retning

Inflammation i vævet forstyrrer energiforsyningen til særligt vigtige nerveceller, de såkaldte Purkinje-celler.

Disse celler er ekstremt aktive og har et højt energiforbrug. Når deres energiproduktion svækkes, mister de gradvist evnen til at styre bevægelser effektivt.

Energisvigt før celledød

Studiet, som er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences, viser, at problemerne begynder længe før nervecellerne dør.

Forskerne fandt tydelige tegn på svækkede mitokondrier, cellernes energifabrikker, i hjernevæv fra personer med fremskreden sclerose. Det samme mønster blev observeret i en udbredt musemodel for sygdommen.

Læs også: Hvad dit spædbarn spiser det første år kan påvirke risikoen for eksem

Det tyder på, at nervecellerne først mister kraft og funktion, før de senere går til grunde. Denne langsomme proces kan forklare, hvorfor balanceproblemer ofte forværres gradvist over mange år.

Nye muligheder for behandling

Resultaterne peger på, at behandling af sclerose i fremtiden måske ikke kun skal handle om at dæmpe immunforsvaret.

Beskyttelse af hjernens energisystemer kan blive et nyt spor, hvis man vil bremse tabet af bevægelseskontrol.

Forskerne undersøger nu, om energisvigt også rammer andre typer hjerneceller. Målet er at finde måder at bevare funktion og livskvalitet længere hos mennesker med sclerose.

Læs også: Mæslingeudbrud er det værste siden 1991: Nu er fem mennesker døde

Kilder: ScienceDaily og PNAS

Læs også: To er sigtet for at sælge falsk Ozempic i USA: Sådan spotter du uoriginale præparater

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ozempic og kræftfrygt: Nordiske data med knap 100.000 brugere peger i én retning

Et nyt nordisk registerstudie med knap 100.000 semaglutid-brugere finder ingen sammenhæng med bugspytkirtelkræft.

Hvad dit spædbarn spiser det første år kan påvirke risikoen for eksem

Et stort nyt studie kobler ensformig spædbarnskost til højere risiko for atopisk eksem senere i barndommen.

Mæslingeudbrud er det værste siden 1991: Nu er fem mennesker døde

Udbruddet har nu kostet fem uvaccinerede livet, og antallet af smittede stiger stadig.

Næsten hver femte voksen kæmper med påtrængende madtanker hele dagen: Én faktor går igen hos dem, der rammes hårdest

Det hedder madstøj, og et nyt studie peger på én bestemt faktor, der går igen hos dem, der oplever det hyppigst.

Ozempic og kræftfrygt: Nordiske data med knap 100.000 brugere peger i én retning

Et nyt nordisk registerstudie med knap 100.000 semaglutid-brugere finder ingen sammenhæng med bugspytkirtelkræft.

Hvad dit spædbarn spiser det første år kan påvirke risikoen for eksem

Et stort nyt studie kobler ensformig spædbarnskost til højere risiko for atopisk eksem senere i barndommen.

Mæslingeudbrud er det værste siden 1991: Nu er fem mennesker døde

Udbruddet har nu kostet fem uvaccinerede livet, og antallet af smittede stiger stadig.