For mange begynder det med små tegn. Et øjebliks usikker gang, en snublen uden klar grund, en følelse af ikke helt at stole på kroppen længere.
Hos mennesker med sclerose udvikler balance- og bevægelsesproblemer sig ofte langsomt, men støt. Ny forskning giver nu et mere præcist bud på, hvorfor det sker.
Bevægelse kræver enorm energi
Bevægelse styres i høj grad af lillehjernen, som fungerer som hjernens finjusteringscenter. Her koordineres balance, timing og præcision.
Forskere fra University of California, Riverside har i et nyt studie vist, at netop denne del af hjernen ofte er ramt ved sclerose.
Læs også: Dette sker i din krop, når du spiser sardiner regelmæssigt
Inflammation i vævet forstyrrer energiforsyningen til særligt vigtige nerveceller, de såkaldte Purkinje-celler.
Disse celler er ekstremt aktive og har et højt energiforbrug. Når deres energiproduktion svækkes, mister de gradvist evnen til at styre bevægelser effektivt.
Energisvigt før celledød
Studiet, som er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences, viser, at problemerne begynder længe før nervecellerne dør.
Forskerne fandt tydelige tegn på svækkede mitokondrier, cellernes energifabrikker, i hjernevæv fra personer med fremskreden sclerose. Det samme mønster blev observeret i en udbredt musemodel for sygdommen.
Læs også: Sådan kan vindruer påvirke din krop, hvis du spiser dem hver dag
Det tyder på, at nervecellerne først mister kraft og funktion, før de senere går til grunde. Denne langsomme proces kan forklare, hvorfor balanceproblemer ofte forværres gradvist over mange år.
Nye muligheder for behandling
Resultaterne peger på, at behandling af sclerose i fremtiden måske ikke kun skal handle om at dæmpe immunforsvaret.
Beskyttelse af hjernens energisystemer kan blive et nyt spor, hvis man vil bremse tabet af bevægelseskontrol.
Forskerne undersøger nu, om energisvigt også rammer andre typer hjerneceller. Målet er at finde måder at bevare funktion og livskvalitet længere hos mennesker med sclerose.
Læs også: Studie peger på effekt af ibuprofen hos kræftpatienter
Kilder: ScienceDaily og PNAS