De fleste kan mærke tiden sætte sine spor, længe før spejlbilledet afslører det. Kroppen reagerer langsommere, restitution tager længere tid, og tanken om et meget længere liv vækker både nysgerrighed og skepsis. Aldring er noget, alle forholder sig til, men som få forstår fuldt ud.
Alligevel er opfattelsen af, hvor længe et menneske kan leve, under forandring. Nye forskningsmetoder udfordrer idéen om, at menneskets levetid har en fast biologisk grænse.
Kendte grænser
Den højeste dokumenterede levealder tilhører franske Jeanne Louise Calment, som døde i 1997 i en alder af 122 år.
Siden da er ingen officielt blevet ældre, hvilket har styrket forestillingen om, at menneskekroppen ikke kan holde meget længere.
Læs også: Mennesket har langt flere sanser end fem, mener forskere
Flere videnskabelige studier har dog peget på, at den teoretiske grænse kan ligge omkring 150 år.
Her har man tidligere ment, at cellernes evne til at reparere sig selv bryder sammen. Ifølge nyere forskning er denne grænse ikke nødvendigvis uforanderlig.
Kroppens alder
En af forskerne bag denne tilgang er professor Steve Horvath fra det britiske biotekfirma Alto Labs.
Han er kendt for at have udviklet et såkaldt biologisk aldringsur, som måler kroppens reelle alder ud fra molekylære forandringer snarere end fødselsdatoen.
Læs også: Nyt studie: Vaccine mod helvedesild kan påvirke kroppens aldring
Metoden giver forskere mulighed for mere præcist at vurdere, hvordan kroppen ældes, og hvordan forskellige behandlinger påvirker aldringsprocessen.
Det anses som et vigtigt redskab i udviklingen af fremtidige metoder til at forlænge livet.
Et længere perspektiv
Horvath vurderer, at hvis menneskeheden undgår globale katastrofer, kan det på sigt blive muligt for et menneske at nå 150-års-alderen.
De største gennembrud forventes dog først efter mange årtiers yderligere medicinsk forskning.
Læs også: Forskning peger på kognitiv gevinst ved at passe børnebørn
Der findes allerede eksperimentelle lægemidler, som undersøges med henblik på at forlænge levetiden, men konkrete behandlinger ligger fortsat langt ude i fremtiden.
Foreløbig handler fremskridtet især om bedre målinger og dybere forståelse af, hvad aldring er.
Læs også: Saltreduktion i brød kan mindske risikoen for sygdomme