Et studie fra University of Colorado Anschutz, offentliggjort i tidsskriftet Blood Red Cells & Iron, har undersøgt blodet hos 23 atleter.
Deltagerne løb enten 25 miles, svarende til cirka 40 km, eller 106 miles, svarende til cirka 169 kilometer.
Forskerne tog blodprøver før og efter løbene for at se, hvad der skete i kroppen under ekstrem belastning.
De analyserede blandt andet proteiner, fedtstoffer og andre stoffer i blodet samt de røde blodlegemer.
Læs også: Mand erklæret rask for HIV efter sjælden behandling
De røde blodlegemers rolle
Røde blodlegemer har en vigtig opgave. De transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og skal kunne bøje og ændre form for at komme gennem små blodkar.
Efter begge løb var blodlegemerne mindre fleksible. Der var også tegn på, at de blev nedbrudt hurtigere end normalt.
Forandringerne var tydeligst hos dem, der løb den længste distance.
Ifølge studiet kan ændringer i blodets tryk samt inflammation og oxidativt stress være mulige forklaringer.
Læs også: Lars Løkke Rasmussen kæmper med helbredet: ''Er i tvivl om jeg når 80''
Stadig ubesvarede spørgsmål
Forskerne ved endnu ikke, hvor længe påvirkningen varer. Det er heller ikke klart, om der kan være langsigtede konsekvenser.
Studiet er baseret på 23 personer, og der er derfor behov for mere forskning. Der gives ingen anbefalinger om at deltage eller lade være med at deltage i ultraløb.
Undersøgelsen viser dog, at meget lange løb ikke kun påvirker muskler og kondition, men også kroppens mest almindelige celler.
Kilder: HealthDay og Blood Red Cells & Iron.
Læs også: Nyt studie: Kendt gigtmedicin kan sænke risikoen for blodpropper
Læs også: Lena Dunham sætter ord på sin afhængighed: Der findes ikke en god misbruger