Alt begyndte som håbefulde fertilitetsbehandlinger. Forældre i otte forskellige europæiske lande fik hjælp til at få børn gennem donorsæd.
Men ingen kunne forudse, hvad der gemte sig i det genetiske materiale.
To familier slog alarm, da deres børn blev syge med kræft.
En genetisk undersøgelse pegede i retning af en sjælden mutation i TP53-genet, som øger risikoen markant for livstruende kræftformer. Og den samme donor gik igen.
Læs også: Få pulsen op derhjemme med disse øvelser uden udstyr
Donorbørn spredt ud over Europa
Efterforskningen tog fart og i alt 67 børn, fordelt på 46 familier, blev sporet tilbage til den samme donor.
Mutationens konsekvenser viste sig hurtigt. 23 af børnene bar den, og mindst 10 var allerede blevet diagnosticeret med kræft – herunder leukæmi og lymfekræft.
Derefter begyndte genetikere og børnelæger fra hele Europa at koordinere deres viden. Den frygtede diagnose, Li-Fraumeni syndrom, kunne ikke længere ignoreres.
Det er en arvelig sygdom med ekstrem høj kræftrisiko – og nu en del af de mange børns fremtid.
Læs også: Nyt studie: Vægttab kan mindske risikoen for bestemte sygdomskombinationer
Manglende kontrol og internationale huller
Det hele kunne måske være undgået. Donoren havde godkendelse til op til 75 familier – ifølge en politik fra European Sperm Bank.
Men der er ingen fælleseuropæisk grænse, ingen central database og ingen nem måde at spore familierne på.
Eksperter kalder nu på handling. Ét donorliv har ført til sygdom og sorg for mange.
Og spørgsmålet hænger stadig i luften: Hvor mange flere børn bærer mon samme mutation – uden at vide det?
Læs også: Forskere ser mulig kobling mellem fingerlængde og hjernens udvikling
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: Derfor er cashewnødder en ideel snack for din sundhed