I dele af Afrika lever millioner af kvinder med en parasit, som få i Vesten kender til.
Parasitten hedder Schistosoma haematobium og angriber kroppen gennem kontakt med ferskvand.
Den er mest berygtet for at forårsage infektioner i urinvejene. Men nu viser ny forskning, at den kan være endnu mere farlig end først antaget.
Det skriver American Medical Journal.
Læs også: Så længe kan din hudtype være i solen
Forskningen i Tanzania
Et internationalt forskerhold har undersøgt vævsprøver fra kvinder i Tanzania. Nogle af dem var smittet med parasitten, andre ikke.
Forskerne brugte avanceret RNA-sekventering og fandt alarmerende forskelle i de to gruppers genaktivitet.
Hos de smittede kvinder var gener relateret til kræft, inflammation og cellebeskyttelse markant ændret.
Behandling med bagslag
Det mest overraskende i studiet kom dog først efter, kvinderne blev behandlet. De fik den standardmedicin, man normalt bruger: det antiparasitiske stof praziquantel.
Læs også: Sjælden flåtvirus spreder bekymring efter markant stigning
Det burde have løst problemet.
Men i stedet opdagede forskerne, at behandlingen forstærkede nogle af de skadelige ændringer i generne.
Flere kræftrelaterede signalveje blev endnu mere aktive, og kroppens naturlige celleforsvar faldt.
Ifølge forskningsleder Anna Maria Mertelsmann kan det betyde, at behandlingen i visse tilfælde fremmer de processer, der leder til kræft.
Læs også: Danny Glovers datter afslører de første tegn før alzheimerdiagnosen
En farlig kombination
Studiet rejser især bekymring i områder med høj forekomst af HPV, som i forvejen er den største risikofaktor for livmoderhalskræft.
Når parasitten svækker vævet i livmoderhalsen, og behandlingen samtidig øger inflammationen, bliver kroppen et lettere mål for HPV-virusset.
Kombinationen kan være en dødelig cocktail.
Et nyt, større studie er allerede i gang for at bekræfte fundene.
Læs også: Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression
Indtil videre råder forskerne til mere overvågning af infektioner og understreger vigtigheden af HPV-vaccination – især i de hårdest ramte områder.
Artiklen er baseret på informationer fra American Medical Journal.
Læs også: Hvorfor er man højre- eller venstrehåndet? Nyt studie giver muligt svar