Et nyt studie offentliggjort i Annals of Internal Medicine (2) har undersøgt 120 personer med slidgigt i hoften.
Deltagerne brugte enten flade, fleksible sko eller stabile, støttende sko i seks måneder.
Ifølge forskerne var der ingen forskel på, hvor meget smerterne blev mindsket.
Et tidligere studie fra 2021, også publiceret i Annals of Internal Medicine (2) med 164 personer med slidgigt i knæet viste noget andet.
Læs også: Sådan holder Mick Jagger sig i form som 83-årig
Her havde de deltagere, der brugte stabile og støttende sko, en langt større reduktion i smerter ved gang end dem, der brugte flade sko.
Resultaterne tyder derfor på, at det har betydning, hvilket led der er ramt.
Sådan påvirker sko kroppen
Forskerne forklarer ifølge Medical Xpress, at sko ændrer den belastning, der sendes gennem benene, når vi går.
For eksempel øger høje hæle presset på knæet. Hæle på seks centimeter kan øge belastningen med omkring 23 procent sammenlignet med at gå barfodet.
Læs også: Sådan afslører kroppen at du går for sjældent i bad
Også meget stive såler og svangstøtte kan øge belastningen i knæet, viser biomekaniske målinger. Det betyder, at mere støtte ikke altid giver mindre belastning.
Sammenhængen mellem sko og smerter er derfor mere kompleks, end mange tror.
Hvad bør man vælge?
Ifølge forskningen kan stabile sko være en fordel for personer med slidgigt i knæet. For personer med slidgigt i hoften ser der ikke ud til at være forskel på skotyperne.
Begge studier viste dog, at flere oplevede fodsmerter ved brug af flade, fleksible sko.
Læs også: Nyt fund overrasker: Hjertet kan reparere noget af skaden
Forskerne anbefaler også, at ældre undgår høje hæle og sko, der ikke sidder ordentligt fast, for at mindske risikoen for fald.
Fodtøj er kun én del af behandlingen. Motion, vægttab og smertestillende medicin kan også have betydning.
Kilder: Medical Xpress, Annals of Internal Medicine (1) og Annals of Internal Medicine (2).
Læs også: Hormonbehandling mod overgangsalderen kan give 27 procent lavere risiko for hjertesygdom
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.