Hvor mange gange kan du synke på 30 sekunder? Dit svar kan afsløre skjulte helbredsproblemer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det lyder måske mærkeligt, men noget så simpelt som at synke kan give vigtig indsigt i din sundhedstilstand.

Forskere har fundet ud af, at antallet af gange du kan synke på bare et halvt minut, kan være et tidligt tegn på alvorlige sygdomme som kræft, demens eller neurologiske lidelser.

Her er 10 ting, du bør vide om testen – og hvorfor du måske selv burde prøve den.

Hvad er RSST?

Foto Shutterstockcom

RSST står for Repetitive Saliva Swallow Test – en simpel test, hvor man tæller, hvor mange gange man kan synke sin egen spyt i løbet af 30 sekunder. Det kræver hverken vand eller mad, og er designet til at opdage potentielle problemer med synkefunktionen.

Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Hvad er et normalt antal synk?

Foto Shutterstockcom

Ifølge forskningen ligger det gennemsnitlige antal synkninger på 7 i løbet af 30 sekunder. Mænd klarer sig typisk lidt bedre end kvinder, og yngre personer har generelt lettere ved det end ældre.

Alder har stor betydning

Foto Shutterstockcom

Resultaterne viser en tydelig sammenhæng mellem alder og evnen til at synke. I 20’erne og 30’erne ligger tallet på ca. 8-8,5, mens det falder gradvist med alderen og når ned på omkring 4 i 80-årsalderen.

Under 3 synkninger er et advarselstegn

Foto Shutterstockcom

Kan du kun synke to eller færre gange i løbet af 30 sekunder, regnes det som patologisk. Det kan være et tegn på begyndende eller skjulte sundhedsproblemer, som bør undersøges nærmere.

Det handler ikke kun om alder

Foto Shutterstockcom

Udover alder spiller faktorer som medicinforbrug, BMI og antallet af eksisterende sygdomme en rolle. Jo flere af disse faktorer, desto lavere RSST-score.

Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Salivaproduktion påvirker resultatet

Foto Shutterstockcom

En overraskende opdagelse var, at personer der producerer mere spyt, har lettere ved at klare RSST. Tør mund kan altså også være en indikator på nedsat synkefunktion.

Kvinder scorer lavere end mænd

Foto Shutterstockcom

Kvinder havde i gennemsnit lavere RSST-score end mænd i studiet. Forskere peger på, at hormonelle forskelle og kropskomposition kan spille en rolle – men mere forskning er nødvendig.

RSST er ikke en diagnose – men et signal

Foto Shutterstockcom

Testen i sig selv giver ikke en diagnose, men kan fungere som en indikator for, om man bør undersøges nærmere. Især ældre eller personer med flere kroniske lidelser kan have gavn af at teste sig selv jævnligt.

Hvilke sygdomme kan være årsag?

Foto Shutterstockcom

Problemer med synkning (dysfagi) kan skyldes mange ting – fra refluks og halsbrand til mere alvorlige tilstande som kræft i hals og spiserør, neurologiske sygdomme som Parkinsons, eller muskulære lidelser som ALS og muskeldystrofi.

Læs også: Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Det tager kun 30 sekunder

Foto Shutterstockcom

Testen er nem at lave hjemme. Sid i ro, slap af, og forsøg at synke så mange gange du kan på et halvt minut – uden at drikke noget. Hvis tallet er lavere end normalt, bør du kontakte en læge.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily

Læs også: Sådan nyder du julemaden uden at spise for meget

Andre Artikler

Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Forskning viser, at små ændringer i hverdagen kan gøre vintermånederne både lettere og mere energifyldte.

Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Mavekramper, kvalme og feber efter et måltid skyldes ikke altid “dårlig fordøjelse”. Ofte er årsagen mere konkret og i mange tilfælde til at undgå.

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.

Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

En lille køkkenfejl juleaften kan være nok til at give hele familien en uventet mavepine.

Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Forskning viser, at små ændringer i hverdagen kan gøre vintermånederne både lettere og mere energifyldte.

Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Mavekramper, kvalme og feber efter et måltid skyldes ikke altid “dårlig fordøjelse”. Ofte er årsagen mere konkret og i mange tilfælde til at undgå.

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.