Er alderdom bare et tal? Ifølge forskning er det mere kompliceret end som så.
Vores opfattelse af, hvornår vi bliver gamle, er i høj grad kulturelt bestemt – og langt fra ens for alle.
Der findes ikke et biologisk startskud for alderdom
Ifølge Eric Verdin fra Buck Institute for Research on Aging findes der ikke et klart biologisk tidspunkt, hvor man træder ind i alderdommen.
Det handler i højere grad om, hvordan kroppens celler og væv har det – altså den biologiske alder, ikke den kronologiske.
Læs også: Ny forskning: Derfor får du lyst til kage – selv når du ikke er sulten
Nutidens midaldrende føler sig yngre end tidligere generationer
Et nyt studie viser, at mennesker i dag føler sig yngre, end folk gjorde for 10-20 år siden i samme alder. Det tyder på, at opfattelsen af alderdom har flyttet sig markant.
Vi udsætter alderdommen – mentalt og socialt
Mange vil ikke identificere sig som gamle, fordi alderdom forbindes med noget negativt.
Ifølge forsker Markus Wettstein udskyder folk bevidst at betragte sig selv som gamle for at undgå den stempling.
Alderdom historisk set
Før i tiden blev alderdom målt på ens evne til at bidrage til familien og samfundet, ikke på antal leveår.
Læs også: Derfor får du epilepsi - her er de mest almindelige udløsere
Det ændrede sig i det 19. og 20. århundrede, hvor pensionering begyndte at markere overgangen til alderdom.
60-65 år er stadig den mest brugte aldersgrænse
Selvom vi lever længere end nogensinde før, ligger skellet for, hvornår man anses som gammel, stadig mellem 60 og 65 år – samme aldersinterval som for generationer siden.
Kronologisk alder er en dårlig indikator for helbred
Næsten 95 procent af amerikanere over 60 har mindst én kronisk sygdom, men hvornår disse sygdomme opstår, varierer enormt fra person til person.
Derfor er alder ikke en pålidelig indikator for sundhed.
Læs også: Ny sundhedseffekt overrasker: Ozempic og Mounjaro hjælper ikke kun på vægttab
Negative aldersstereotyper skader helbredet
Ifølge Becca Levy fra Yale har negative syn på alderdom en dokumenteret effekt: De kan føre til dårligere fysisk og mental sundhed – og i sidste ende en kortere levetid.
Øst og vest ser vidt forskelligt på alderdom
I Vesten er ungdom idealet, mens ældre i kulturer som Kina og Korea ofte forbindes med visdom og får højere social status med alderen.
Videnskaben har endnu ikke en målemetode for sund aldring
Selvom forskere har foreslået alt fra DNA-skader til fysisk styrke som mulige målepunkter, findes der endnu ingen standard til at vurdere biologisk alder og sund aldring.
Sund aldring er muligt
Nogle mennesker forbliver mentalt og fysisk skarpe langt op i 70’erne og 80’erne.
Læs også: Hun kæmpede med hovedpine og mørklagte dage – nu har en enkelt indsats vendt hendes liv
Forskning i disse personer skal hjælpe med at forlænge vores helbredsår, ikke bare leveår.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.
Læs også: Nyt revolutionerende gennembrud i kampen mod Parkinson