Kæmper du med træthed og vægtøgning? Det kan skyldes mangel på et vigtigt stof

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forhøjet kortisol kan være kroppens alarmsystem i overdrive – og det kan give alvorlige konsekvenser, hvis det står på i længere tid.

Her får du et overblik over de vigtigste symptomer og årsager, som du skal holde øje med.

Vægtøgning

Photo: Shutterstock.com

Et af de mest tydelige tegn på forhøjet kortisol er vægtøgning, særligt omkring ansigtet og maven. Dette skyldes, at kortisol fremmer fedtlagring netop disse steder.

Vedvarende akneudbrud

Foto: Shutterstock.com

Høje niveauer af kortisol kan forværre eller udløse akne, selv hos voksne, da hormonet øger olieproduktionen i huden og fremmer betændelsestilstande.

Læs også: Sådan udnytter du din morgenkaffe bedst muligt

Tynd og skrøbelig hud

Foto: Shutterstock.com

Kortisol påvirker hudens struktur, hvilket kan gøre den tyndere og mere tilbøjelig til skader og irritation. Det kan også føre til, at huden lettere bliver blå.

Rødme i ansigtet

Foto: Shutterstock.com

Et rødmende ansigt kan være tegn på forhøjet kortisol. Det skyldes øget blodgennemstrømning og udvidelse af blodkar som en del af kroppens stressrespons.

Langsom heling af sår

Foto: Shutterstock.com

Kortisol kan hæmme kroppens evne til at hele sår hurtigt. Det svækker immunresponsen og nedsætter vævsreparationen.

Muskelsvaghed og træthed

Foto: Shutterstock.com

Langvarigt forhøjede kortisolniveauer kan føre til muskelsvaghed og en følelse af konstant udmattelse, da kroppen nedbryder muskelmasse for at producere energi.

Læs også: Disse 6 tegn i dine fødder kan afsløre uopdaget diabetes og nerveskade

Irritabilitet og humørsvingninger

Foto: Shutterstock.com

For meget kortisol kan påvirke hjernen og føre til humørsvingninger, irritabilitet og i nogle tilfælde symptomer på depression eller angst.

Koncentrationsbesvær

Foto: Shutterstock.com

Hjernefunktioner som fokus og hukommelse kan blive påvirket af forhøjet kortisol. Mange oplever, at de har svært ved at tænke klart eller huske ting.

Forhøjet blodtryk

Foto: Shutterstock

Kortisol kan øge blodtrykket, hvilket kan medføre hovedpine og en øget risiko for hjertekarsygdomme, hvis det står på i længere tid.

Hovedpine

Foto: Shutterstock.com

Høje kortisolniveauer kan udløse eller forværre hovedpine, især hvis blodtrykket samtidig er forhøjet, eller hvis søvnmønstre er forstyrrede.

Læs også: Hvad der faktisk sker i din krop, når du stopper med at drikke alkohol

Stress, tumorer og medicin

Foto: Shutterstock.com

Stress er den mest almindelige årsag til forhøjet kortisol, men det kan også skyldes tumorer i hypofysen eller binyrerne, eller være en bivirkning af visse medicinske behandlinger som langvarig brug af kortikosteroider.

Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.com.

Læs også: Tager du paracetamol fast mod smerter? Her er grænsen der beskytter din lever

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fuglefoder i haven kan øge risikoen for fugleinfluenza

Et almindeligt foderbræt i haven kan ifølge forskere øge risikoen for, at fugleinfluenza spreder sig mellem vilde fugle.

Sådan kan daglig ingefær påvirke din krop: hvad forskning faktisk viser

Meta-analyser peger på målbare effekter på vægt, betændelse og kvalme.

Bare to timer i naturen om ugen kan forbedre dit mentale helbred markant

Et britisk studie af næsten 20.000 voksne peger på 120 minutter om ugen som den nedre grænse.

Sådan udnytter du din morgenkaffe bedst muligt

Glem alt om at tjekke telefonen til morgenkaffen. En ny vane på blot få minutter kan gøre en kæmpe forskel for din hjerne.

Fuglefoder i haven kan øge risikoen for fugleinfluenza

Et almindeligt foderbræt i haven kan ifølge forskere øge risikoen for, at fugleinfluenza spreder sig mellem vilde fugle.

Sådan kan daglig ingefær påvirke din krop: hvad forskning faktisk viser

Meta-analyser peger på målbare effekter på vægt, betændelse og kvalme.

Bare to timer i naturen om ugen kan forbedre dit mentale helbred markant

Et britisk studie af næsten 20.000 voksne peger på 120 minutter om ugen som den nedre grænse.