Alzheimers sygdom er en progressiv hjernesygdom, hvor nerveceller nedbrydes over tid.
Den er den mest udbredte form for demens og rammer primært personer over 65 år.
Hidtil har der været bred enighed om, at sygdommen ikke kan smitte fra person til person.
Den udvikles, når ophobninger af proteiner som amyloid-beta og tau beskadiger hjernen, men årsagerne bag disse ophobninger er komplekse og påvirkes blandt andet af genetik, alder og livsstil.
Læs også: Dine øjne kan afsløre 6 skjulte helbredsproblemer - kender du alle tegnene?
Ny forskning har dog udfordret denne opfattelse ved at rejse spørgsmål om, hvorvidt sygdommens karakteristika i meget sjældne tilfælde kan overføres under særlige medicinske omstændigheder.
Sjældne tilfælde vækker bekymring
Et studie har vist, at nogle personer, der modtog en bestemt medicinsk behandling i barndommen, senere udviklede sygdomsforandringer forbundet med Alzheimers.
Behandlingen bestod af et væksthormon udvundet fra afdøde personer, kaldet cadaver-derived pituitary growth hormone.
Dette materiale viste sig at være kontamineret med prioner, hvilket tidligere har forårsaget over 200 tilfælde af en anden alvorlig hjernesygdom, Creutzfeldt-Jakobs sygdom.
Læs også: Én bestemt tarmbakterie kobles til næsten 30 procent stærkere muskler hos ældre
Ved nærmere analyse fandt forskere også spor af amyloid-beta og tau i det samme væksthormonmateriale. Disse proteiner er centrale markører i udviklingen af Alzheimers.
Forsøg på mus viste, at disse stoffer kunne overføres, hvilket rejser spørgsmålet, om visse sygdomsmekanismer i ekstremt sjældne tilfælde kan spredes via medicinsk behandling.
Hvad det betyder for dig?
Selvom fundene er opsigtsvækkende, understreger forskerne, at der ikke er nogen evidens for, at Alzheimers kan smitte mellem mennesker i dagligdagen.
De medicinske procedurer, der førte til disse tilfælde, blev udfaset for flere årtier siden og anvendes ikke længere.
Læs også: Drop kalorieberegning: Sådan taber du dig lettest
Risikoen for at udvikle Alzheimers gennem almindelig kontakt, blodtransfusioner eller lignende er ikke påvist.
Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.com.
Læs også: Slut med livslang medicin? Ny behandling af type 1-diabetes på vej
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.