Fra 1. marts får dansk kræftforskning et ordentligt rygstød, når Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning vokser med fire nye forskningsgrupper ledet af internationalt anerkendte topforskere.
Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.
De nye gruppeledere – professor Niels Mailand, professor Jakob Nilsson, professor Anja Groth og lektor Nils Krietenstein – vil bidrage med ekspertise indenfor bl.a. 3D-foldning af menneskets genom, hvordan celler kommunikerer, CRISPR-teknologi og epigenetik.
“Det er en stor dag for dansk kræftforskning, hvor et af Nordeuropas i forvejen stærkeste kræftforskningsmiljøer vokser med 48 nye kollegaer, der skal styrke vores forståelse af kræft og bane vejen for nye behandlingsmuligheder til gavn for fremtidens kræftpatienter”, siger Kræftens Bekæmpelses adm. direktør, Jesper Fisker, i pressemeddelelsen.
Læs også: Disse sunde fødevarer kan i virkeligheden skade dine tænder
Nyt grundforskningscenter
Professor Anja Groth bliver desuden leder af et nyt Grundforskningscenter indenfor epigenetik, støttet af Danmarks Grundforskningsfond.
Det etableres i år hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og skal undersøge, hvordan epigenetiske forandringer – ændringer i cellernes genregulering – kan bidrage til aldring og kræftudvikling.
Professor Jakob Nilsson skal stå i spidsen for opbygge et laboratorium i 2025, der skal huse en teknologi, som kombinerer genteknologien CRISPR og mikroskopi.
Forskere fra hele Danmark får adgang til den nye teknologi, som dermed kommer til at danne en stærk infrastruktur for den danske forskningsverden.
Læs også: Forskere: Disse fødevarer fordobler risikoen for tidlige tegn på Parkinsons
Med tilføjelsen af de nye forskningsgrupper vil Kræftens Bekæmpelse stå endnu stærkere i arbejdet med at omsætte avanceret forskning til konkrete fremskridt for kræftpatienter.
De håber på en fremtid, hvor færre får kræft, flere overlever og livet efter sygdommen bliver bedre.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Disse tegn virker uskyldige – men kan være symptomer på en sjælden demensform