Læge advarer: Disse hudpletter må du aldrig ignorere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er helt normalt at opdage nye mærker på huden, men det kan være svært at skelne mellem, hvad der er harmløst, og hvad du bør holde øje med. Forskere forklarer nu forskellen på fregner, leverpletter og modermærker – og hvornår du bør overveje at kontakte lægen.

Hvad er fregner egentlig?

Foto Shutterstockcom

Fregner er små, pigmentrige pletter, som opstår, når solens stråler aktiverer farvestoffet melanin i huden. De dukker oftest op hos personer med lys hud og rødt eller lyst hår og bliver typisk tydeligere om sommeren.

Hvorfor opstår fregner?

Foto Shutterstockcom

Fregner dannes, når huden reagerer på UV-stråling ved at producere ekstra melanin. Hos nogle samler pigmentet sig i små klumper i stedet for at fordele sig jævnt, og det bliver til fregner.

Bliver fregner ved med at være synlige?

Foto Shutterstockcom

Fregner har tendens til at falme med alderen, især hvis man begrænser sin eksponering for solen. Faktisk producerer vi mindre melanin, jo ældre vi bliver, og det gør fregnerne mindre markante.

Læs også: Studie undersøger kræftvaccine til forebyggelse hos højrisikogrupper

Hvad er leverpletter?

Foto Shutterstockcom

Leverpletter, også kendt som solpletter eller alderdomspletter, er flade, mørke pletter, der typisk opstår på områder, som ofte rammes af solen – som ansigt, hænder og skuldre. De er større end fregner og falmer ikke med tiden.

Er leverpletter farlige?

Foto Shutterstockcom

Selvom leverpletter i sig selv er ufarlige, kan de være et tegn på solskader i huden. Det gør det ekstra vigtigt at holde øje med ændringer i form, farve eller størrelse – da nogle hudkræftformer starter som pletter, der ligner leverpletter.

Hvordan adskiller modermærker sig?

Foto Shutterstockcom

Modermærker er pigmentansamlinger, der ofte dukker op i barndommen eller ungdommen. De kan være flade eller hævede, mørke eller lyse og findes over hele kroppen. Nogle er medfødte, mens andre opstår senere i livet.

Hvor mange modermærker er normalt?

Foto Shutterstockcom

De fleste voksne har mellem 10 og 40 modermærker. Har man over 50, bør man være ekstra opmærksom, da mange modermærker kan øge risikoen for modermærkekræft.

Læs også: Natlige toiletbesøg kan have flere sundhedsmæssige forklaringer

Hvornår skal man tage modermærker alvorligt?

Foto Shutterstockcom

Hvis et modermærke ændrer sig – bliver større, får ujævn kant, skifter farve, begynder at klø eller bløde – bør det altid undersøges af en læge. Tidlig opdagelse af hudkræft kan være livsvigtig.

Hvad er ABCDE-reglen?

Foto Shutterstockcom

Det er en huskeregel til at spotte mistænkelige modermærker:

  • A for Asymmetri
  • B for ujævn Border (kant)
  • C for flere Colour (farver)
  • D for Diameter over 6 mm
  • E for Evolution, altså forandring i udseende

Kan man beskytte sig mod hudskader?

Foto Shutterstockcom

Ja. Brug solcreme med høj faktor, også på overskyede dage. Dæk huden til med tøj og hat, undgå solen midt på dagen, og hold øje med nye eller ændrede mærker. Hudpleje handler ikke kun om udseende – det handler også om sundhed.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Nyt studie viser, hvornår din kondition og styrke begynder at falde

Læs også: Forskere analyserer sammenhængen mellem kost og autisme

Andre Artikler

Studie undersøger kræftvaccine til forebyggelse hos højrisikogrupper

Et nyt klinisk studie undersøger, om immunforsvaret kan trænes til at forhindre kræft hos personer med arvelig risiko.

Natlige toiletbesøg kan have flere sundhedsmæssige forklaringer

Hyppige natlige toiletbesøg kan være et tegn på forstyrret søvn og hormonbalance snarere end problemer med blæren.

Nyt studie viser, hvornår din kondition og styrke begynder at falde

Et langt svensk studie giver ny viden om, hvilken alder kroppens styrke og kondition begynder at falme.

Forskere analyserer sammenhængen mellem kost og autisme

Et genetisk baseret studie undersøger, om langvarige spisevaner kan have biologisk betydning.

Studie undersøger kræftvaccine til forebyggelse hos højrisikogrupper

Et nyt klinisk studie undersøger, om immunforsvaret kan trænes til at forhindre kræft hos personer med arvelig risiko.

Natlige toiletbesøg kan have flere sundhedsmæssige forklaringer

Hyppige natlige toiletbesøg kan være et tegn på forstyrret søvn og hormonbalance snarere end problemer med blæren.

Nyt studie viser, hvornår din kondition og styrke begynder at falde

Et langt svensk studie giver ny viden om, hvilken alder kroppens styrke og kondition begynder at falme.