Læge advarer: Disse hudpletter må du aldrig ignorere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er helt normalt at opdage nye mærker på huden, men det kan være svært at skelne mellem, hvad der er harmløst, og hvad du bør holde øje med. Forskere forklarer nu forskellen på fregner, leverpletter og modermærker – og hvornår du bør overveje at kontakte lægen.

Hvad er fregner egentlig?

Foto: Shutterstock.com

Fregner er små, pigmentrige pletter, som opstår, når solens stråler aktiverer farvestoffet melanin i huden. De dukker oftest op hos personer med lys hud og rødt eller lyst hår og bliver typisk tydeligere om sommeren.

Hvorfor opstår fregner?

Foto: Shutterstock.com

Fregner dannes, når huden reagerer på UV-stråling ved at producere ekstra melanin. Hos nogle samler pigmentet sig i små klumper i stedet for at fordele sig jævnt, og det bliver til fregner.

Bliver fregner ved med at være synlige?

Foto: Shutterstock.com

Fregner har tendens til at falme med alderen, især hvis man begrænser sin eksponering for solen. Faktisk producerer vi mindre melanin, jo ældre vi bliver, og det gør fregnerne mindre markante.

Læs også: Overraskende fund: Hos ældre over 70 er høj cellulær selvrensning koblet til svagere muskler og lavere stofskifte

Hvad er leverpletter?

Foto: Shutterstock.com

Leverpletter, også kendt som solpletter eller alderdomspletter, er flade, mørke pletter, der typisk opstår på områder, som ofte rammes af solen – som ansigt, hænder og skuldre. De er større end fregner og falmer ikke med tiden.

Er leverpletter farlige?

Foto: Shutterstock.com

Selvom leverpletter i sig selv er ufarlige, kan de være et tegn på solskader i huden. Det gør det ekstra vigtigt at holde øje med ændringer i form, farve eller størrelse – da nogle hudkræftformer starter som pletter, der ligner leverpletter.

Hvordan adskiller modermærker sig?

Foto: Shutterstock.com

Modermærker er pigmentansamlinger, der ofte dukker op i barndommen eller ungdommen. De kan være flade eller hævede, mørke eller lyse og findes over hele kroppen. Nogle er medfødte, mens andre opstår senere i livet.

Hvor mange modermærker er normalt?

Foto: Shutterstock.com

De fleste voksne har mellem 10 og 40 modermærker. Har man over 50, bør man være ekstra opmærksom, da mange modermærker kan øge risikoen for modermærkekræft.

Læs også: Opdateret covid-vaccine rammer efterårets dominerende variant: Her er hvem der er inviteret i Danmark

Hvornår skal man tage modermærker alvorligt?

Foto: Shutterstock.com

Hvis et modermærke ændrer sig – bliver større, får ujævn kant, skifter farve, begynder at klø eller bløde – bør det altid undersøges af en læge. Tidlig opdagelse af hudkræft kan være livsvigtig.

Hvad er ABCDE-reglen?

Foto: Shutterstock.com

Det er en huskeregel til at spotte mistænkelige modermærker:

  • A for Asymmetri
  • B for ujævn Border (kant)
  • C for flere Colour (farver)
  • D for Diameter over 6 mm
  • E for Evolution, altså forandring i udseende

Kan man beskytte sig mod hudskader?

Foto: Shutterstock.com

Ja. Brug solcreme med høj faktor, også på overskyede dage. Dæk huden til med tøj og hat, undgå solen midt på dagen, og hold øje med nye eller ændrede mærker. Hudpleje handler ikke kun om udseende – det handler også om sundhed.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Badesøen kan indeholde et stof der skader din hjerne og giver kramper

Læs også: Et måltid på strandrestauranten kan få isvand til at føles brændende: Modgift findes ikke

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Slutter du din styrketræning med cardio? Det virker sandsynligvis ikke som du tror

Rådet om at slutte styrketræningen af med et kort tag på løbebåndet flyder rundt i fitnesscentrene, men forskningen peger i en anden retning, end mange tror.

Overraskende fund: Hos ældre over 70 er høj cellulær selvrensning koblet til svagere muskler og lavere stofskifte

Faste og "cellulær oprydning" er blevet et populært sundhedsideal, men nye data fra en ældre gruppe stiller spørgsmålstegn ved, om mere altid er bedre.

Tre ud af fire sødestoffer hæmmer vigtige tarmbakterier i nye laboratorieforsøg

Nye laboratorieforsøg peger på, at kroppen slet ikke er så uberørt af sødestoffer, som markedsføringen giver indtryk af.

Opdateret covid-vaccine rammer efterårets dominerende variant: Her er hvem der er inviteret i Danmark

Programmet er allerede i gang, og mange er usikre på, om tilbuddet overhovedet gælder dem.

Slutter du din styrketræning med cardio? Det virker sandsynligvis ikke som du tror

Rådet om at slutte styrketræningen af med et kort tag på løbebåndet flyder rundt i fitnesscentrene, men forskningen peger i en anden retning, end mange tror.

Overraskende fund: Hos ældre over 70 er høj cellulær selvrensning koblet til svagere muskler og lavere stofskifte

Faste og "cellulær oprydning" er blevet et populært sundhedsideal, men nye data fra en ældre gruppe stiller spørgsmålstegn ved, om mere altid er bedre.

Tre ud af fire sødestoffer hæmmer vigtige tarmbakterier i nye laboratorieforsøg

Nye laboratorieforsøg peger på, at kroppen slet ikke er så uberørt af sødestoffer, som markedsføringen giver indtryk af.