Læge advarer: Disse hudpletter må du aldrig ignorere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er helt normalt at opdage nye mærker på huden, men det kan være svært at skelne mellem, hvad der er harmløst, og hvad du bør holde øje med. Forskere forklarer nu forskellen på fregner, leverpletter og modermærker – og hvornår du bør overveje at kontakte lægen.

Hvad er fregner egentlig?

Foto: Shutterstock.com

Fregner er små, pigmentrige pletter, som opstår, når solens stråler aktiverer farvestoffet melanin i huden. De dukker oftest op hos personer med lys hud og rødt eller lyst hår og bliver typisk tydeligere om sommeren.

Hvorfor opstår fregner?

Foto: Shutterstock.com

Fregner dannes, når huden reagerer på UV-stråling ved at producere ekstra melanin. Hos nogle samler pigmentet sig i små klumper i stedet for at fordele sig jævnt, og det bliver til fregner.

Bliver fregner ved med at være synlige?

Foto: Shutterstock.com

Fregner har tendens til at falme med alderen, især hvis man begrænser sin eksponering for solen. Faktisk producerer vi mindre melanin, jo ældre vi bliver, og det gør fregnerne mindre markante.

Læs også: Tager du blodfortyndende og epilepsimedicin? En ny analyse peger på en mulig blodproprisiko

Hvad er leverpletter?

Foto: Shutterstock.com

Leverpletter, også kendt som solpletter eller alderdomspletter, er flade, mørke pletter, der typisk opstår på områder, som ofte rammes af solen – som ansigt, hænder og skuldre. De er større end fregner og falmer ikke med tiden.

Er leverpletter farlige?

Foto: Shutterstock.com

Selvom leverpletter i sig selv er ufarlige, kan de være et tegn på solskader i huden. Det gør det ekstra vigtigt at holde øje med ændringer i form, farve eller størrelse – da nogle hudkræftformer starter som pletter, der ligner leverpletter.

Hvordan adskiller modermærker sig?

Foto: Shutterstock.com

Modermærker er pigmentansamlinger, der ofte dukker op i barndommen eller ungdommen. De kan være flade eller hævede, mørke eller lyse og findes over hele kroppen. Nogle er medfødte, mens andre opstår senere i livet.

Hvor mange modermærker er normalt?

Foto: Shutterstock.com

De fleste voksne har mellem 10 og 40 modermærker. Har man over 50, bør man være ekstra opmærksom, da mange modermærker kan øge risikoen for modermærkekræft.

Læs også: Næsten 10.000 patienter afslører: Dette er de mest effektive ikke-medicinske behandlinger mod knæsmerter

Hvornår skal man tage modermærker alvorligt?

Foto: Shutterstock.com

Hvis et modermærke ændrer sig – bliver større, får ujævn kant, skifter farve, begynder at klø eller bløde – bør det altid undersøges af en læge. Tidlig opdagelse af hudkræft kan være livsvigtig.

Hvad er ABCDE-reglen?

Foto: Shutterstock.com

Det er en huskeregel til at spotte mistænkelige modermærker:

  • A for Asymmetri
  • B for ujævn Border (kant)
  • C for flere Colour (farver)
  • D for Diameter over 6 mm
  • E for Evolution, altså forandring i udseende

Kan man beskytte sig mod hudskader?

Foto: Shutterstock.com

Ja. Brug solcreme med høj faktor, også på overskyede dage. Dæk huden til med tøj og hat, undgå solen midt på dagen, og hold øje med nye eller ændrede mærker. Hudpleje handler ikke kun om udseende – det handler også om sundhed.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Japan har rekordmange hundredårige – tre traditioner kan spille en rolle

Læs også: Nyt lægemiddel sænkede biologisk alder med 3-6 år i første kliniske studie

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Overraskende studie: Universitetsstuderende bevæger sig mindre end pensionister i 70’erne

Et nyt studie fra Singapore udfordrer antagelser om unge og motion.

Denne kostplan kan bremse din hjernes aldring med næsten to år

Kostplanen er forbundet med langsommere svind af hjernevæv over mere end ti år.

Næsten 10.000 patienter afslører: Dette er de mest effektive ikke-medicinske behandlinger mod knæsmerter

Tolv behandlinger mod knæsmerter blev sammenlignet i 139 forsøg, og én skiller sig klart ud.

Overraskende studie: Universitetsstuderende bevæger sig mindre end pensionister i 70’erne

Et nyt studie fra Singapore udfordrer antagelser om unge og motion.

Denne kostplan kan bremse din hjernes aldring med næsten to år

Kostplanen er forbundet med langsommere svind af hjernevæv over mere end ti år.