Langtidsbrug af smertestillende kan mindske risikoen for Alzheimers

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, at længere tids brug af almindelige smertestillende midler kan være forbundet med en lavere risiko for demens.

Lægemidler, såsom ibuprofen og aspirin, er velkendte midler mod smerter, feber og betændelsestilstande.

Men deres mulige indflydelse på demens har længe været genstand for videnskabelig interesse.

En ny undersøgelse, offentliggjort i Journal of the American Geriatrics Society, har undersøgt sammenhængen mellem langtidsbrug af smertestillende medicin og risikoen for demens.

Forskerne analyserede data fra 11.745 personer og fandt, at personer, der havde brugt midlerne i mere end to år, havde en lavere risiko for at udvikle demens.

Læs også: 12 Parkinson-patienter fik "magiske svampe": Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Omvendt var kortere tids brug af midlerne forbundet med en svagt øget risiko for demens.

Det samlede forbrug af den smertestillende medicin havde dog ingen direkte effekt på demensrisikoen, hvilket tyder på, at eksponeringens varighed snarere end den samlede dosis kan spille en afgørende rolle.

Betændelse som en mulig faktor

Forskerne bag studiet mener, at betændelsestilstande i kroppen kan være en væsentlig faktor i udviklingen af demens.

Da den smertestillende medicin er kendt for at dæmpe betændelse, kan dette forklare den mulige beskyttende effekt ved langtidsbrug.

Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi

Begrænsninger og forsigtighed

Selvom resultaterne er interessante, har studiet visse begrænsninger.

Det er en observationsundersøgelse, hvilket betyder, at man ikke kan fastslå en direkte årsagssammenhæng mellem smertestillende medicin og lavere demensrisiko.

Derudover blev undersøgelsen primært udført på hvide deltagere i Holland, hvilket kan begrænse resultaternes generaliserbarhed.

En anden vigtig faktor er, at smertestillende medicin kan have alvorlige bivirkninger, herunder mavesår, hjerteproblemer og nyreskader.

Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen

Derfor advarer eksperter mod at begynde at tage midlerne udelukkende for at reducere demensrisikoen.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.

Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

12 Parkinson-patienter fik “magiske svampe”: Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Stoffet er mest kendt for at ændre sindet, men denne gang var det blodprøverne, der overraskede forskerne.

Over 680.000 danskere har allerede sagt ja: Så langt er efterårets gratis vaccine kommet

Invitationerne er på plads, bookingen er åben, og tilbuddet dækker både influenza og covid-19, men vinduet lukker inden jul.

Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

I et 10-årigt forsøg stod den gængse pille over for noget så almindeligt som et æble, og forskellen i indlæggelser og akutbesøg endte med at overraske forskerne.

Syv ud af ti blinde fik bedre syn: Første kliniske forsøg med årets Nobelpris-metode

Metoden stammer fra en lille grønalge og vandt Nobelprisen i oktober. Nu er den også testet på mennesker, der har mistet synet gradvist.

12 Parkinson-patienter fik “magiske svampe”: Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Stoffet er mest kendt for at ændre sindet, men denne gang var det blodprøverne, der overraskede forskerne.

Over 680.000 danskere har allerede sagt ja: Så langt er efterårets gratis vaccine kommet

Invitationerne er på plads, bookingen er åben, og tilbuddet dækker både influenza og covid-19, men vinduet lukker inden jul.

Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

I et 10-årigt forsøg stod den gængse pille over for noget så almindeligt som et æble, og forskellen i indlæggelser og akutbesøg endte med at overraske forskerne.