Langtidsbrug af smertestillende kan mindske risikoen for Alzheimers

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, at længere tids brug af almindelige smertestillende midler kan være forbundet med en lavere risiko for demens.

Lægemidler, såsom ibuprofen og aspirin, er velkendte midler mod smerter, feber og betændelsestilstande.

Men deres mulige indflydelse på demens har længe været genstand for videnskabelig interesse.

En ny undersøgelse, offentliggjort i Journal of the American Geriatrics Society, har undersøgt sammenhængen mellem langtidsbrug af smertestillende medicin og risikoen for demens.

Forskerne analyserede data fra 11.745 personer og fandt, at personer, der havde brugt midlerne i mere end to år, havde en lavere risiko for at udvikle demens.

Læs også: Studie af 10.000 peger på forskel mellem kaffe og te for knoglesundheden

Omvendt var kortere tids brug af midlerne forbundet med en svagt øget risiko for demens.

Det samlede forbrug af den smertestillende medicin havde dog ingen direkte effekt på demensrisikoen, hvilket tyder på, at eksponeringens varighed snarere end den samlede dosis kan spille en afgørende rolle.

Betændelse som en mulig faktor

Forskerne bag studiet mener, at betændelsestilstande i kroppen kan være en væsentlig faktor i udviklingen af demens.

Da den smertestillende medicin er kendt for at dæmpe betændelse, kan dette forklare den mulige beskyttende effekt ved langtidsbrug.

Læs også: Drikker du nok vand? Mild tørst kan svække din koncentration mærkbart

Begrænsninger og forsigtighed

Selvom resultaterne er interessante, har studiet visse begrænsninger.

Det er en observationsundersøgelse, hvilket betyder, at man ikke kan fastslå en direkte årsagssammenhæng mellem smertestillende medicin og lavere demensrisiko.

Derudover blev undersøgelsen primært udført på hvide deltagere i Holland, hvilket kan begrænse resultaternes generaliserbarhed.

En anden vigtig faktor er, at smertestillende medicin kan have alvorlige bivirkninger, herunder mavesår, hjerteproblemer og nyreskader.

Læs også: Dansk forskning: verden er på vej mod 12 millioner mennesker med type 1-diabetes i 2049

Derfor advarer eksperter mod at begynde at tage midlerne udelukkende for at reducere demensrisikoen.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.

Læs også: Ny forskning vækker bekymring: Lange perioder på stolen kan øge kræftrisikoen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvad pilates faktisk giver din krop – og hvem der har mest gavn af at starte

Forskningen peger på syv gevinster - men ikke alle er lige veldokumenterede.

Sover du for varmt om natten? Det kan forhindre din krop i at nå den dybe søvn

Din krop skal køle af, før den kan nå de dybeste søvnstadier, og de fleste soveværelser er for varme.

Mere end halvdelen af os sover kun godt 4 nætter i ugen: de tre største årsager

Ny global søvnundersøgelse peger på stress, arbejdspres og partnerens vaner som hovedskurke.

Knogletab begynder i 30’erne – disse øvelser bremser faktisk processen

En ny netværksmetaanalyse peger på præcis, hvor ofte og hvor hårdt du skal træne for at bremse knogletabet.

Hvad pilates faktisk giver din krop – og hvem der har mest gavn af at starte

Forskningen peger på syv gevinster - men ikke alle er lige veldokumenterede.

Sover du for varmt om natten? Det kan forhindre din krop i at nå den dybe søvn

Din krop skal køle af, før den kan nå de dybeste søvnstadier, og de fleste soveværelser er for varme.

Mere end halvdelen af os sover kun godt 4 nætter i ugen: de tre største årsager

Ny global søvnundersøgelse peger på stress, arbejdspres og partnerens vaner som hovedskurke.