Langtidsbrug af smertestillende kan mindske risikoen for Alzheimers

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, at længere tids brug af almindelige smertestillende midler kan være forbundet med en lavere risiko for demens.

Lægemidler, såsom ibuprofen og aspirin, er velkendte midler mod smerter, feber og betændelsestilstande.

Men deres mulige indflydelse på demens har længe været genstand for videnskabelig interesse.

En ny undersøgelse, offentliggjort i Journal of the American Geriatrics Society, har undersøgt sammenhængen mellem langtidsbrug af smertestillende medicin og risikoen for demens.

Forskerne analyserede data fra 11.745 personer og fandt, at personer, der havde brugt midlerne i mere end to år, havde en lavere risiko for at udvikle demens.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Omvendt var kortere tids brug af midlerne forbundet med en svagt øget risiko for demens.

Det samlede forbrug af den smertestillende medicin havde dog ingen direkte effekt på demensrisikoen, hvilket tyder på, at eksponeringens varighed snarere end den samlede dosis kan spille en afgørende rolle.

Betændelse som en mulig faktor

Forskerne bag studiet mener, at betændelsestilstande i kroppen kan være en væsentlig faktor i udviklingen af demens.

Da den smertestillende medicin er kendt for at dæmpe betændelse, kan dette forklare den mulige beskyttende effekt ved langtidsbrug.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Begrænsninger og forsigtighed

Selvom resultaterne er interessante, har studiet visse begrænsninger.

Det er en observationsundersøgelse, hvilket betyder, at man ikke kan fastslå en direkte årsagssammenhæng mellem smertestillende medicin og lavere demensrisiko.

Derudover blev undersøgelsen primært udført på hvide deltagere i Holland, hvilket kan begrænse resultaternes generaliserbarhed.

En anden vigtig faktor er, at smertestillende medicin kan have alvorlige bivirkninger, herunder mavesår, hjerteproblemer og nyreskader.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Derfor advarer eksperter mod at begynde at tage midlerne udelukkende for at reducere demensrisikoen.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.