Langtidsbrug af smertestillende kan mindske risikoen for Alzheimers

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, at længere tids brug af almindelige smertestillende midler kan være forbundet med en lavere risiko for demens.

Lægemidler, såsom ibuprofen og aspirin, er velkendte midler mod smerter, feber og betændelsestilstande.

Men deres mulige indflydelse på demens har længe været genstand for videnskabelig interesse.

En ny undersøgelse, offentliggjort i Journal of the American Geriatrics Society, har undersøgt sammenhængen mellem langtidsbrug af smertestillende medicin og risikoen for demens.

Forskerne analyserede data fra 11.745 personer og fandt, at personer, der havde brugt midlerne i mere end to år, havde en lavere risiko for at udvikle demens.

Læs også: Sensorer i sokker og intelligente senge kan give dementes pårørende ro om natten

Omvendt var kortere tids brug af midlerne forbundet med en svagt øget risiko for demens.

Det samlede forbrug af den smertestillende medicin havde dog ingen direkte effekt på demensrisikoen, hvilket tyder på, at eksponeringens varighed snarere end den samlede dosis kan spille en afgørende rolle.

Betændelse som en mulig faktor

Forskerne bag studiet mener, at betændelsestilstande i kroppen kan være en væsentlig faktor i udviklingen af demens.

Da den smertestillende medicin er kendt for at dæmpe betændelse, kan dette forklare den mulige beskyttende effekt ved langtidsbrug.

Læs også: Hver tredje ældre falder mindst en gang om året: De skræddersyede programmer hjælper muligvis ikke

Begrænsninger og forsigtighed

Selvom resultaterne er interessante, har studiet visse begrænsninger.

Det er en observationsundersøgelse, hvilket betyder, at man ikke kan fastslå en direkte årsagssammenhæng mellem smertestillende medicin og lavere demensrisiko.

Derudover blev undersøgelsen primært udført på hvide deltagere i Holland, hvilket kan begrænse resultaternes generaliserbarhed.

En anden vigtig faktor er, at smertestillende medicin kan have alvorlige bivirkninger, herunder mavesår, hjerteproblemer og nyreskader.

Læs også: Næsten hvert sjette barn på slankmedicin fik vitaminmangel inden for det første år

Derfor advarer eksperter mod at begynde at tage midlerne udelukkende for at reducere demensrisikoen.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.

Læs også: 8 konserveringsmidler i hverdagsmaden kobles til højere blodtryk

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Forhøjet kortisol: 8 tegn din krop sender når stresshormonet er for højt

Kroppens vigtigste stresshormon efterlader konkrete spor når det ikke får ro.

Sensorer i sokker og intelligente senge kan give dementes pårørende ro om natten

Britiske forskere tester diskret hjemmeteknologi, der kan advare pårørende og læger før små faresignaler bliver til krise.

Dårlig søvn sent i graviditeten kan sætte spor i dit barns vægt to år efter

Børn af mødre med dårlig graviditetssøvn vejede mere ved toårsalderen, viser nyt amerikansk studie.

Hver tredje ældre falder mindst en gang om året: De skræddersyede programmer hjælper muligvis ikke

En ny stor gennemgang finder ingen tydelig gevinst ved de personligt tilrettelagte faldprogrammer.

Forhøjet kortisol: 8 tegn din krop sender når stresshormonet er for højt

Kroppens vigtigste stresshormon efterlader konkrete spor når det ikke får ro.

Sensorer i sokker og intelligente senge kan give dementes pårørende ro om natten

Britiske forskere tester diskret hjemmeteknologi, der kan advare pårørende og læger før små faresignaler bliver til krise.

Dårlig søvn sent i graviditeten kan sætte spor i dit barns vægt to år efter

Børn af mødre med dårlig graviditetssøvn vejede mere ved toårsalderen, viser nyt amerikansk studie.