Lægemidler, såsom ibuprofen og aspirin, er velkendte midler mod smerter, feber og betændelsestilstande.
Men deres mulige indflydelse på demens har længe været genstand for videnskabelig interesse.
En ny undersøgelse, offentliggjort i Journal of the American Geriatrics Society, har undersøgt sammenhængen mellem langtidsbrug af smertestillende medicin og risikoen for demens.
Forskerne analyserede data fra 11.745 personer og fandt, at personer, der havde brugt midlerne i mere end to år, havde en lavere risiko for at udvikle demens.
Læs også: Ondt i maven? Her er rådene, der kan hjælpe
Omvendt var kortere tids brug af midlerne forbundet med en svagt øget risiko for demens.
Det samlede forbrug af den smertestillende medicin havde dog ingen direkte effekt på demensrisikoen, hvilket tyder på, at eksponeringens varighed snarere end den samlede dosis kan spille en afgørende rolle.
Betændelse som en mulig faktor
Forskerne bag studiet mener, at betændelsestilstande i kroppen kan være en væsentlig faktor i udviklingen af demens.
Da den smertestillende medicin er kendt for at dæmpe betændelse, kan dette forklare den mulige beskyttende effekt ved langtidsbrug.
Læs også: Ny forskning kan gøre op med smertefuld kræftundersøgelse
Begrænsninger og forsigtighed
Selvom resultaterne er interessante, har studiet visse begrænsninger.
Det er en observationsundersøgelse, hvilket betyder, at man ikke kan fastslå en direkte årsagssammenhæng mellem smertestillende medicin og lavere demensrisiko.
Derudover blev undersøgelsen primært udført på hvide deltagere i Holland, hvilket kan begrænse resultaternes generaliserbarhed.
En anden vigtig faktor er, at smertestillende medicin kan have alvorlige bivirkninger, herunder mavesår, hjerteproblemer og nyreskader.
Læs også: Almindelig blodtryksmedicin kobles til større risiko for nyreskader
Derfor advarer eksperter mod at begynde at tage midlerne udelukkende for at reducere demensrisikoen.
Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.
Læs også: Disse symptomer kan afsløre problemer med dine nerver
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.