Mindre end et riskorn: Så lille er fremtidens livredder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En banebrydende lille opdagelse kan ændre, hvordan vi behandler hjertesygdomme – især hos børn.

Forskere fra Northwestern University har udviklet noget, der næppe kan ses med det blotte øje – men som potentielt kan redde utallige liv.

Opdagelsen er en pacemaker, der er mindre end et riskorn og blot få millimeter stor.

Det lyder næsten som science fiction, men den lille enhed kan uden operation placeres direkte på hjertet gennem en simpel sprøjte.

Derudover kan den opløse sig selv, når den ikke længere er nødvendig.

Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Er det uden risiko?

Traditionelle midlertidige pacemakere kræver ofte kirurgisk indgreb, både når de indsættes og fjernes. Det kan være farligt, især for sårbare patienter.

Blandt andet døde astronauten Neil Armstrong som følge af indre blødninger ved fjernelsen af sin pacemaker.

Forskerne har haft et særligt fokus på børn med medfødte hjertefejl. Efter en hjerteoperation er det afgørende at kunne støtte hjertet i de første dage.

Her tilbyder den nye pacemaker en løsning, der ikke kræver yderligere kirurgi, og som samtidig er nænsom mod hjertets sarte væv.

Læs også: Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Samarbejde med kroppen

Den lille enhed fungerer i tæt samspil med en trådløs sensor, som placeres uden på kroppen.

Når sensoren opfanger uregelmæssige hjerteslag, sender den et signal, som aktiverer pacemakeren.

På trods af sin størrelse og enkelhed har teknologien allerede vist imponerende resultater i test med dyr og menneskeligt væv.

Endnu mangler de kliniske forsøg på mennesker, men stemningen i forskningsverdenen er klar.

Læs også: Mænd rammes langt oftere af kræft

Flere uafhængige eksperter betegner opfindelsen som et vendepunkt indenfor medicinsk teknologi.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.

Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Et nyt Harvard-studie følger over 2.000 amerikanere gennem to årtier, og mønsteret er mest tydeligt hos dem, der har kæmpet længst med madtryghed.

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.