Mindre end et riskorn: Så lille er fremtidens livredder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En banebrydende lille opdagelse kan ændre, hvordan vi behandler hjertesygdomme – især hos børn.

Forskere fra Northwestern University har udviklet noget, der næppe kan ses med det blotte øje – men som potentielt kan redde utallige liv.

Opdagelsen er en pacemaker, der er mindre end et riskorn og blot få millimeter stor.

Det lyder næsten som science fiction, men den lille enhed kan uden operation placeres direkte på hjertet gennem en simpel sprøjte.

Derudover kan den opløse sig selv, når den ikke længere er nødvendig.

Læs også: Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

Er det uden risiko?

Traditionelle midlertidige pacemakere kræver ofte kirurgisk indgreb, både når de indsættes og fjernes. Det kan være farligt, især for sårbare patienter.

Blandt andet døde astronauten Neil Armstrong som følge af indre blødninger ved fjernelsen af sin pacemaker.

Forskerne har haft et særligt fokus på børn med medfødte hjertefejl. Efter en hjerteoperation er det afgørende at kunne støtte hjertet i de første dage.

Her tilbyder den nye pacemaker en løsning, der ikke kræver yderligere kirurgi, og som samtidig er nænsom mod hjertets sarte væv.

Læs også: Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker

Samarbejde med kroppen

Den lille enhed fungerer i tæt samspil med en trådløs sensor, som placeres uden på kroppen.

Når sensoren opfanger uregelmæssige hjerteslag, sender den et signal, som aktiverer pacemakeren.

På trods af sin størrelse og enkelhed har teknologien allerede vist imponerende resultater i test med dyr og menneskeligt væv.

Endnu mangler de kliniske forsøg på mennesker, men stemningen i forskningsverdenen er klar.

Læs også: Luftforurening sætter målbare spor i dit blod år inden en eventuel kræftdiagnose

Flere uafhængige eksperter betegner opfindelsen som et vendepunkt indenfor medicinsk teknologi.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: 6 advarselstegn på blodprop i benet, og hvornår du skal handle øjeblikkeligt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvor mange armbøjninger bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder

Et Harvard-studie kobler armbøjningskapacitet til markant lavere risiko for hjertesygdom.

Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

En kræftlæge peger på fem symptomer, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker

Kortisol fra langvarig stress skubber kroppen til at oplagre fedt i bughulen frem for under huden.

Det skete med kroppen efter syv dages intensiv meditation

Ny forskning peger på, at bare syv dages intensiv meditation kan sætte målbare spor i både hjerne og krop.

Hvor mange armbøjninger bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder

Et Harvard-studie kobler armbøjningskapacitet til markant lavere risiko for hjertesygdom.

Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

En kræftlæge peger på fem symptomer, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker

Kortisol fra langvarig stress skubber kroppen til at oplagre fedt i bughulen frem for under huden.