Mindre end et riskorn: Så lille er fremtidens livredder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En banebrydende lille opdagelse kan ændre, hvordan vi behandler hjertesygdomme – især hos børn.

Forskere fra Northwestern University har udviklet noget, der næppe kan ses med det blotte øje – men som potentielt kan redde utallige liv.

Opdagelsen er en pacemaker, der er mindre end et riskorn og blot få millimeter stor.

Det lyder næsten som science fiction, men den lille enhed kan uden operation placeres direkte på hjertet gennem en simpel sprøjte.

Derudover kan den opløse sig selv, når den ikke længere er nødvendig.

Læs også: De første babyer født ved hjælp fra kunstig intelligens

Er det uden risiko?

Traditionelle midlertidige pacemakere kræver ofte kirurgisk indgreb, både når de indsættes og fjernes. Det kan være farligt, især for sårbare patienter.

Blandt andet døde astronauten Neil Armstrong som følge af indre blødninger ved fjernelsen af sin pacemaker.

Forskerne har haft et særligt fokus på børn med medfødte hjertefejl. Efter en hjerteoperation er det afgørende at kunne støtte hjertet i de første dage.

Her tilbyder den nye pacemaker en løsning, der ikke kræver yderligere kirurgi, og som samtidig er nænsom mod hjertets sarte væv.

Læs også: Næse og fødder kan have betydning for, hvor let man bliver syg

Samarbejde med kroppen

Den lille enhed fungerer i tæt samspil med en trådløs sensor, som placeres uden på kroppen.

Når sensoren opfanger uregelmæssige hjerteslag, sender den et signal, som aktiverer pacemakeren.

På trods af sin størrelse og enkelhed har teknologien allerede vist imponerende resultater i test med dyr og menneskeligt væv.

Endnu mangler de kliniske forsøg på mennesker, men stemningen i forskningsverdenen er klar.

Læs også: Sådan finder du ud af, om du har irritabel tyktarm

Flere uafhængige eksperter betegner opfindelsen som et vendepunkt indenfor medicinsk teknologi.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Ny tilgang: Ultralyd kan være med til at ødelægge kræftvæv

Andre Artikler

De første babyer født ved hjælp fra kunstig intelligens

Kunstig intelligens bruges nu i dele af fertilitetsbehandling. Det giver nye muligheder, men også nye risici.

Næse og fødder kan have betydning for, hvor let man bliver syg

Kulde kan påvirke både virus og kroppens forsvar – og forskning peger på, at temperaturen bestemte steder på kroppen kan spille en større rolle, end mange er klar over.

Sådan finder du ud af, om du har irritabel tyktarm

Mavesmerter og urolig mave kan fylde mere, end mange taler om. For en stor gruppe mennesker skyldes generne irritabel tyktarm.

Ny tilgang: Ultralyd kan være med til at ødelægge kræftvæv

Ultralyd har længe været et kendt værktøj i sundhedsvæsenet. Nu får teknologien en ny og mere aktiv rolle i behandlingen af kræft.

De første babyer født ved hjælp fra kunstig intelligens

Kunstig intelligens bruges nu i dele af fertilitetsbehandling. Det giver nye muligheder, men også nye risici.

Næse og fødder kan have betydning for, hvor let man bliver syg

Kulde kan påvirke både virus og kroppens forsvar – og forskning peger på, at temperaturen bestemte steder på kroppen kan spille en større rolle, end mange er klar over.

Sådan finder du ud af, om du har irritabel tyktarm

Mavesmerter og urolig mave kan fylde mere, end mange taler om. For en stor gruppe mennesker skyldes generne irritabel tyktarm.