Forskning, ledet af University of Nottingham og offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications, har undersøgt en biologisk proces i malaria parasitten, som kan være vigtig for fremtidige behandlinger.
Studiet er gennemført i samarbejde mellem forskere fra blandt andet National Institute of Immunology i Indien, University of Groningen i Holland og Francis Crick Institute i Storbritannien.
Formålet har været at få en bedre forståelse af, hvordan malaria parasitten vokser og formerer sig i både mennesker og myg.
Parasittens udvikling
Malaria skyldes parasitter fra slægten Plasmodium. Parasitten kan sprede sig mellem mennesker gennem myg, og den formerer sig hurtigt i begge værter.
Læs også: 7 tegn på atrieflimmer - og hvorfor det øger din risiko for slagtilfælde
For at kunne bekæmpe sygdommen forsøger forskere at forstå de biologiske mekanismer, der gør parasitten i stand til at dele sig og danne nye celler.
I laboratorieforsøg har forskerne derfor undersøgt, hvordan parasitten organiserer sit genetiske materiale, når den formerer sig.
Et vigtigt protein
Forskerne fandt et protein, som ser ud til at være afgørende for processen. Proteinet hedder Aurora related kinase 1, også kaldet ARK1.
Ifølge forskerne hjælper ARK1 med at styre, hvordan parasitten fordeler sit genetiske materiale, når nye parasitceller dannes.
Læs også: 5 hverdagsfødevarer du bør undgå, hvis du tager medicin mod forhøjet blodtryk
Forsøgene viste, at når forskerne deaktiverede proteinet, kunne parasitten ikke længere udvikle sig korrekt.
Den kunne derfor ikke gennemføre sin livscyklus i hverken mennesker eller myg.
Forskerne vurderer, at ARK1 kan blive et muligt mål for fremtidige lægemidler mod malaria, fordi proteinet adskiller sig fra lignende proteiner i menneskelige celler.
Kilder: Science Daily og Nature Communications.
Læs også: Kendt medicin kan åbne døren til ny behandling af rygsmerter
Læs også: Hvad dine øjne og hud kan afsløre om dit kolesterol - uden en blodprøve