Forskning, ledet af University of Nottingham og offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications, har undersøgt en biologisk proces i malaria parasitten, som kan være vigtig for fremtidige behandlinger.
Studiet er gennemført i samarbejde mellem forskere fra blandt andet National Institute of Immunology i Indien, University of Groningen i Holland og Francis Crick Institute i Storbritannien.
Formålet har været at få en bedre forståelse af, hvordan malaria parasitten vokser og formerer sig i både mennesker og myg.
Parasittens udvikling
Malaria skyldes parasitter fra slægten Plasmodium. Parasitten kan sprede sig mellem mennesker gennem myg, og den formerer sig hurtigt i begge værter.
Læs også: 1 af 5 danskere kan have denne skjulte kolesterolrisiko uden at vide det
For at kunne bekæmpe sygdommen forsøger forskere at forstå de biologiske mekanismer, der gør parasitten i stand til at dele sig og danne nye celler.
I laboratorieforsøg har forskerne derfor undersøgt, hvordan parasitten organiserer sit genetiske materiale, når den formerer sig.
Et vigtigt protein
Forskerne fandt et protein, som ser ud til at være afgørende for processen. Proteinet hedder Aurora related kinase 1, også kaldet ARK1.
Ifølge forskerne hjælper ARK1 med at styre, hvordan parasitten fordeler sit genetiske materiale, når nye parasitceller dannes.
Læs også: Så ofte bør du skifte dit undertøj ud, ifølge eksperter
Forsøgene viste, at når forskerne deaktiverede proteinet, kunne parasitten ikke længere udvikle sig korrekt.
Den kunne derfor ikke gennemføre sin livscyklus i hverken mennesker eller myg.
Forskerne vurderer, at ARK1 kan blive et muligt mål for fremtidige lægemidler mod malaria, fordi proteinet adskiller sig fra lignende proteiner i menneskelige celler.
Kilder: Science Daily og Nature Communications.
Læs også: Sundhedsstyrelsen slår alarm om nyt stof
Læs også: Hjertelæge advarer: De oversete symptomer kan være et faresignal