Nogle typer medicin kan påvirke din risiko for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Banebrydende forskning afslører, hvordan forskellige typer medicin kan påvirke vores risiko for kognitiv tilbagegang – og nogle resultater overrasker.

Forskere har længe kæmpet med at forstå årsagerne bag demens, en hjernesygdom, som rammer millioner af mennesker verden over.

Men nu peger forskning på, at nogle typer medicin, som slet ikke er udviklet med demens i tankerne, kan spille en væsentlig rolle.

Dette åbner op for nye muligheder indenfor forebyggelse og behandling.

Beskyttende medicin

En undersøgelse, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, afslører, at visse typer medicin kan have en beskyttende effekt mod demens.

Læs også: Hjernestof som forskere afskrev som harmløst kan være skjult medskyldig i Alzheimers

Blandt dem er antiinflammatoriske lægemidler, som reducerer betændelsestilstande i kroppen.

Desuden viste studiet, at antibiotika, antivirale lægemidler og vacciner mod sygdomme som hepatitis, difteri og tyfus også reducerede risikoen for at udvikle demens markant.

Ifølge forskerne kan forklaringen ligge i, hvordan disse lægemidler påvirker kroppens immunsystem og reducerer betændelse i hjernen.

Betændelsestilstande er nemlig længe blevet sat i forbindelse med udviklingen af neurodegenerative sygdomme, som Alzheimers.

Læs også: Ny behandling mod knæartrose: 8 ud af 10 fik markant smertelindring uden operation

Studiet analyserede medicinske data fra mere end 130 millioner patienter, og resultaterne antyder, at styrkelse af immunsystemet gennem bestemte behandlinger kan være en ny strategi til at forhindre kognitiv tilbagegang.

Øget risiko

Men det er ikke alle lægemidler, der har gavnlige effekter.

Undersøgelsen fandt også, at visse typer medicin kan øge risikoen for demens.

Diabetesmedicinen pioglitazon, der ofte bruges til at regulere blodsukkeret, blev forbundet med en højere risiko.

Læs også: Væggelus gik til angreb i luften: Flyselskab måtte aflyse afgang

Lignende bekymringer blev rejst om antipsykotiske midler og benzodiazepiner, som bruges til behandling af angst, søvnproblemer og krampeanfald.

Disse lægemidler er kendt for deres påvirkning af hjernen, og forskerne advarer om, at deres langvarige brug bør overvåges nøje, især hos patienter med en forhøjet risiko for kognitive lidelser.

Andre lægemidler, som blev nævnt i studiet, omfatter dem, der bruges til behandling af kvalme, fordøjelsesproblemer som halsbrand, samt medicin mod søvnbesvær.

Selv lægemidler mod urinvejsproblemer og afhængighed blev nævnt som mulige risikofaktorer.

Læs også: Ny rapport viser: Fedme koster os flest raske år - men det kan undgås

Hvad betyder dette for dig?

For patienter og pårørende rejser denne forskning vigtige spørgsmål.

Hvis du eller en af dine nærmeste tager medicin, der kan påvirke risikoen for demens, kan det være en god idé at tale med en læge om fordele og ulemper ved behandlingen.

Men vigtigst af alt understreger forskerne, at det ikke handler om at undgå medicin, der kan have en mulig risiko, men snarere om at finde den rette balance og forstå, hvordan medicin kan påvirke den enkelte patient.

Artiklen er baseret på informationer fra Express.co.uk.

Læs også: Forskere har undersøgt hæve-sænke-borde: Så meget hjælper de på smerter

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse 5 øvelser kan hjælpe din krop efter mange års stillesiddende arbejde

Mange timers stillesiddende arbejde kan påvirke både muskler, led og kroppens generelle sundhed.Ifølge fysioterapeuter kan en række...

Wall sit-testen: Så længe skal du kunne holde stillingen, efter du er fyldt 50

Den enkle øvelse mod væggen koster ingenting og kræver intet udstyr. Men den afslører en del om, hvor stærke dine ben egentlig er.

Nyt studie afslører: Sådan renser hjernen sig selv for Alzheimers-proteiner, mens du sover

Når du sover dybt, sker der mere i hjernen, end du måske regner med, og forskere har nu for første gang kunnet måle det direkte hos mennesker.

Armbøjningstesten: Så mange skal du kunne tage for at være i ‘god form’

Tabellen er kort, konkret og lettere at falde igennem, end de fleste tror, især efter de 40.

Disse 5 øvelser kan hjælpe din krop efter mange års stillesiddende arbejde

Mange timers stillesiddende arbejde kan påvirke både muskler, led og kroppens generelle sundhed.Ifølge fysioterapeuter kan en række...

Wall sit-testen: Så længe skal du kunne holde stillingen, efter du er fyldt 50

Den enkle øvelse mod væggen koster ingenting og kræver intet udstyr. Men den afslører en del om, hvor stærke dine ben egentlig er.

Nyt studie afslører: Sådan renser hjernen sig selv for Alzheimers-proteiner, mens du sover

Når du sover dybt, sker der mere i hjernen, end du måske regner med, og forskere har nu for første gang kunnet måle det direkte hos mennesker.