Nogle typer medicin kan påvirke din risiko for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Banebrydende forskning afslører, hvordan forskellige typer medicin kan påvirke vores risiko for kognitiv tilbagegang – og nogle resultater overrasker.

Forskere har længe kæmpet med at forstå årsagerne bag demens, en hjernesygdom, som rammer millioner af mennesker verden over.

Men nu peger forskning på, at nogle typer medicin, som slet ikke er udviklet med demens i tankerne, kan spille en væsentlig rolle.

Dette åbner op for nye muligheder indenfor forebyggelse og behandling.

Beskyttende medicin

En undersøgelse, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, afslører, at visse typer medicin kan have en beskyttende effekt mod demens.

Læs også: Hvor meget muskelmasse bør du have? Normtal fordelt på alder og køn

Blandt dem er antiinflammatoriske lægemidler, som reducerer betændelsestilstande i kroppen.

Desuden viste studiet, at antibiotika, antivirale lægemidler og vacciner mod sygdomme som hepatitis, difteri og tyfus også reducerede risikoen for at udvikle demens markant.

Ifølge forskerne kan forklaringen ligge i, hvordan disse lægemidler påvirker kroppens immunsystem og reducerer betændelse i hjernen.

Betændelsestilstande er nemlig længe blevet sat i forbindelse med udviklingen af neurodegenerative sygdomme, som Alzheimers.

Læs også: Disse 7 advarselstegn på blodforgiftning kræver øjeblikkelig hjælp

Studiet analyserede medicinske data fra mere end 130 millioner patienter, og resultaterne antyder, at styrkelse af immunsystemet gennem bestemte behandlinger kan være en ny strategi til at forhindre kognitiv tilbagegang.

Øget risiko

Men det er ikke alle lægemidler, der har gavnlige effekter.

Undersøgelsen fandt også, at visse typer medicin kan øge risikoen for demens.

Diabetesmedicinen pioglitazon, der ofte bruges til at regulere blodsukkeret, blev forbundet med en højere risiko.

Læs også: 5 advarselstegn på metabolisk syndrom: halvdelen af dem over 60 er ramt

Lignende bekymringer blev rejst om antipsykotiske midler og benzodiazepiner, som bruges til behandling af angst, søvnproblemer og krampeanfald.

Disse lægemidler er kendt for deres påvirkning af hjernen, og forskerne advarer om, at deres langvarige brug bør overvåges nøje, især hos patienter med en forhøjet risiko for kognitive lidelser.

Andre lægemidler, som blev nævnt i studiet, omfatter dem, der bruges til behandling af kvalme, fordøjelsesproblemer som halsbrand, samt medicin mod søvnbesvær.

Selv lægemidler mod urinvejsproblemer og afhængighed blev nævnt som mulige risikofaktorer.

Læs også: Sådan kan du dæmpe appetitten uden vægttabsmedicin

Hvad betyder dette for dig?

For patienter og pårørende rejser denne forskning vigtige spørgsmål.

Hvis du eller en af dine nærmeste tager medicin, der kan påvirke risikoen for demens, kan det være en god idé at tale med en læge om fordele og ulemper ved behandlingen.

Men vigtigst af alt understreger forskerne, at det ikke handler om at undgå medicin, der kan have en mulig risiko, men snarere om at finde den rette balance og forstå, hvordan medicin kan påvirke den enkelte patient.

Artiklen er baseret på informationer fra Express.co.uk.

Læs også: Din hjerne kan ændre sig mod Alzheimers i årevis, inden en scanning opdager det

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvor meget muskelmasse bør du have? Normtal fordelt på alder og køn

Muskeltabet begynder allerede i 30'erne og accelererer efter 60. Få kender de kliniske grænser.

Disse 7 advarselstegn på blodforgiftning kræver øjeblikkelig hjælp

Sepsis kan slå ihjel på få timer. WHO og CDC peger på syv tegn du bør handle på med det samme.

5 advarselstegn på metabolisk syndrom: halvdelen af dem over 60 er ramt

Fem risikofaktorer, som hver især kan virke milde, fordobler tilsammen risikoen for hjertekar-sygdom.

Erstat dit kød med grød: Kornet er fyldt med jern

Denne grød, som tidligere var helt almindelig i mange hjem, har flere interessante egenskaber.

Hvor meget muskelmasse bør du have? Normtal fordelt på alder og køn

Muskeltabet begynder allerede i 30'erne og accelererer efter 60. Få kender de kliniske grænser.

Disse 7 advarselstegn på blodforgiftning kræver øjeblikkelig hjælp

Sepsis kan slå ihjel på få timer. WHO og CDC peger på syv tegn du bør handle på med det samme.

5 advarselstegn på metabolisk syndrom: halvdelen af dem over 60 er ramt

Fem risikofaktorer, som hver især kan virke milde, fordobler tilsammen risikoen for hjertekar-sygdom.