Ny data: GLP-1-medicin giver mindre vægttab end kirurgi

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Behandling af svær overvægt lever ikke altid op til forventningerne. Nye data peger på markante forskelle i effekten af de anvendte metoder.

Vægttabsmedicin baseret på GLP-1-hormoner er blevet meget udbredt de seneste par år og har vist gode resultater i kliniske forsøg.

Ifølge American Society for Metabolic and Bariatric Surgery (ASMBS) opnår mange patienter dog et mindre vægttab, når behandlingen bruges i almindelig klinisk praksis.

En vigtig forklaring er, at mange stopper behandlingen tidligt. Det kan blandt andet skyldes bivirkninger, høje egenbetalinger eller manglende opfølgning.

Når behandlingen afbrydes, falder effekten markant, selv hvis medicinen i sig selv virker.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Hvad viser tallene?

Undersøgelsen, som blev præsenteret på ASMBS’s årlige møde, bygger på journaldata fra mere end 50.000 patienter behandlet i New York mellem 2018 og 2024.

Alle havde et BMI på mindst 35, hvoraf nogle fik fedmekirurgi, mens andre fik GLP-1-medicin.

Ifølge ASMBS blev resultaterne justeret, så forskelle i alder, vægt og sygdom blev taget i betragtning.

Tallene giver et realistisk billede af, hvordan behandlingerne fungerer i det daglige sundhedsvæsen og ikke kun under ideelle forhold.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Den afgørende forskel

Patienter, der fik fedmekirurgi, tabte i gennemsnit omkring 58 pund over to år (cirka 26 kilo).

Patienter i medicinsk behandling tabte omkring 12 pund (omkring 5,5 kilo) i samme periode, oplyser ASMBS.

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder lever over 40 procent af voksne med overvægt.

Resultaterne understreger derfor, at valg af behandling bør tage højde for både effekt og mulighed for at fastholde behandlingen over tid.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Kilder: Science Daily og American Society for Metabolic and Bariatric Surgery.

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.