Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Alzheimers sygdom er den mest udbredte årsag til demens og påvirker millioner af mennesker verden over.

Forskningen har længe haft fokus på hjernen, hvor sygdommen blandt andet forbindes med ophobning af beta-amyloid-proteiner, som skader nervecellernes funktion.

Ifølge forskere bag et nyt studie i tidsskriftet Aging kan denne tilgang være for snæver.

MELISA Institute oplyser, at nyere viden peger på, at stoffer i blodet også kan spille en rolle i sygdommens udvikling.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Det har fået forskerne til at undersøge, hvordan kroppens kredsløb påvirker hjernen over tid.

Bloddonor-mus

Studiet blev gennemført på mus, der er genetisk ændret til at udvikle Alzheimers-lignende symptomer.

Ifølge Aging modtog musene gennem flere måneder blod fra enten unge eller gamle donor-mus.

Formålet var at se, om blodets alder kunne påvirke hukommelse og sygdomsforløb.

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Forskerne testede musenes hukommelse og analyserede deres hjernevæv.

Derudover blev der foretaget proteinanalyser for at undersøge ændringer i hjernens biologiske processer.

MELISA Institute beskriver, at analyserne viste ændringer i mange proteiner, som er vigtige for hjernens kommunikation.

Det centrale resultat

Ifølge forskerne forværrede blod fra ældre mus både hukommelse og sygdomstegn, mens blod fra unge mus havde en beskyttende effekt på hjernen.

Læs også: Sukkerfri produkter er ikke altid sundere, ifølge ekspert

Forskerne understreger, at resultaterne udelukkende stammer fra dyreforsøg, og at der er behov for mere forskning, før man kan overføre viden til mennesker.

Alligevel vurderer de, at studiet bidrager til forståelsen af, hvordan kroppen som helhed kan påvirke udviklingen af Alzheimers sygdom.

Kilder: Science Daily og Aging.

Læs også: Influenza smitter ikke nødvendigvis ved nærkontakt

Andre Artikler

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Sukkerfri produkter er ikke altid sundere, ifølge ekspert

Sukker undgås ofte per automatik, men ikke alt sukker påvirker kroppen ens.

Influenza smitter ikke nødvendigvis ved nærkontakt

Ny forskning viser, at influenza ikke nødvendigvis altid spreder sig, selv når mennesker er tæt sammen.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Sukkerfri produkter er ikke altid sundere, ifølge ekspert

Sukker undgås ofte per automatik, men ikke alt sukker påvirker kroppen ens.