Lattergas, som tidligere var et almindeligt syn i gadebilledet med brugte patroner flydende overalt, er langt fra uskyldigt.
Stoffet, der ofte misbruges af unge for dets euforiserende virkning, kan medføre alvorlige helbredsskader.
Selvom der allerede er indført forbud mod visse former for salg, foregår meget af handlen nu i det skjulte – især på sociale medier og i lukkede grupper.
Det er netop denne form for aktivitet, myndighederne nu forsøger at komme tættere på med et nyt lovforslag.
Læs også: Ny forskning: Skoldkopper kan kobles til blodpropper i hjernen hos børn
Ved at give mulighed for at oprette fiktive profiler på sociale medier, skal politiet og andre myndigheder kunne få adgang til de lukkede fællesskaber, hvor handlen med den ulovlige lattergas trives.
Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Falske profiler skal afsløre kriminelle
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at lovforslaget handler om at beskytte unge mennesker mod en farlig trend.
Målet er ikke at lokke eller provokere nogen til ulovlig handling, men snarere at skaffe dokumentation for det, der allerede foregår.
Læs også: Nogle atleter undervurderer deres mad- og drikkevalg - gør du også?
Med fiktive profiler kan myndighederne således observere og dokumentere det ulovlige salg uden at tage aktiv del i det.
Det giver dem nye muligheder for at skride ind og sætte en stopper for organiserede netværk, der udnytter unge menneskers nysgerrighed og uvidenhed.
Sociale medier kan blive blokeret
Lovforslaget giver desuden myndighederne mulighed for at udstede påbud til sociale medieplatforme.
Hvis disse ikke samarbejder og fjerner opslag eller grupper, hvor ulovligt salg foregår, kan de i sidste ende blive blokeret helt – dog kun efter en retskendelse.
Læs også: Bestemte fødevarer kan forstyrre virkningen af disse lægemidler
Lovforslaget blev førstebehandlet den 1. april og er et led i regeringens løbende indsats mod misbrug af lattergas.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Eksperter: Blodprøve kan afsløre demensfare 25 år før sygdommen bryder ud