Lattergas, som tidligere var et almindeligt syn i gadebilledet med brugte patroner flydende overalt, er langt fra uskyldigt.
Stoffet, der ofte misbruges af unge for dets euforiserende virkning, kan medføre alvorlige helbredsskader.
Selvom der allerede er indført forbud mod visse former for salg, foregår meget af handlen nu i det skjulte – især på sociale medier og i lukkede grupper.
Det er netop denne form for aktivitet, myndighederne nu forsøger at komme tættere på med et nyt lovforslag.
Læs også: En gel kan få tandemaljen til at vokse tilbage: Så tæt er forskerne på tandlægestolen
Ved at give mulighed for at oprette fiktive profiler på sociale medier, skal politiet og andre myndigheder kunne få adgang til de lukkede fællesskaber, hvor handlen med den ulovlige lattergas trives.
Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Falske profiler skal afsløre kriminelle
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at lovforslaget handler om at beskytte unge mennesker mod en farlig trend.
Målet er ikke at lokke eller provokere nogen til ulovlig handling, men snarere at skaffe dokumentation for det, der allerede foregår.
Læs også: 7 tegn på kronisk let dehydrering, du let kan forveksle med træthed
Med fiktive profiler kan myndighederne således observere og dokumentere det ulovlige salg uden at tage aktiv del i det.
Det giver dem nye muligheder for at skride ind og sætte en stopper for organiserede netværk, der udnytter unge menneskers nysgerrighed og uvidenhed.
Sociale medier kan blive blokeret
Lovforslaget giver desuden myndighederne mulighed for at udstede påbud til sociale medieplatforme.
Hvis disse ikke samarbejder og fjerner opslag eller grupper, hvor ulovligt salg foregår, kan de i sidste ende blive blokeret helt – dog kun efter en retskendelse.
Læs også: Evighedskemikalier fra hverdagsprodukter kobles til aggressiv form for brystkræft
Lovforslaget blev førstebehandlet den 1. april og er et led i regeringens løbende indsats mod misbrug af lattergas.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Advarselstegn på modermærkekræft, som du nemt selv kan tjekke på din hud
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.