Ny teknologi giver læger overblik over genændringer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et banebrydende genleksikon giver lægerne helt nye muligheder for at forebygge og målrette behandling.

Forskere har udviklet et digitalt leksikon over 6.500 mutationer i BRCA2-genet, som spiller en afgørende rolle i udviklingen af især bryst- og prostatakræft.

Leksikonet samler for første gang omfattende data om mutationernes betydning for kræftrisiko og reaktion på behandling.

Genet BRCA2 findes i alle mennesker, men visse mutationer kan mangedoble risikoen for kræft.

Kvinder med mutationer i genet har op til 55 procent højere risiko for kræft i bryst, æggestokke og æggeledere, mens mænd kan have øget risiko for både bryst- og prostatakræft.

Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne

Det nye værktøj gør det muligt for læger at identificere, hvilke mutationer der er farlige – og tilpasse behandlingen herefter.

Værktøj til bedre behandling og forebyggelse

Leksikonet er ikke kun en hjælp til patienter, der allerede har kræft. Det kan også bruges forebyggende.

Ved genetisk rådgivning kan læger nu bedre vurdere, om en BRCA2-mutation vil føre til sygdom, og hvordan kroppen vil reagere på eksempelvis kemoterapi.

Det åbner op for tidlig indsats, ekstra screeninger og i nogle tilfælde præventive operationer.

Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

“Med vores forskning kan lægerne nu klassificere tidligere ukendte genændringer og vurdere, om de gør kræften mere eller mindre følsom over for kemoterapi”, forklarer Elena Papaleo, gruppeleder hos Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen.

Teknologiske fremskridt gør forskningen mulig

Det store gennembrud er et resultat af ny teknologi.

Hvor det tidligere var både dyrt og tidskrævende at analysere genmutationer, gør moderne metoder det nu muligt at ændre gener i laboratorieceller og studere deres effekt hurtigt og præcist.

Den nye viden er ikke kun et teknologisk kvantespring – det er også et konkret bevis på, hvor vigtigt danskernes støtte er for kræftforskning.

Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Kræftens Bekæmpelse bruger årligt over 400 millioner kroner på forskning, støttet af bidrag fra befolkningen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder

Andre Artikler

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.

Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder

Et stort studie har undersøgt sammenhængen mellem kost og risiko for slagtilfælde hos kvinder.

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.