Ny teknologi giver læger overblik over genændringer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et banebrydende genleksikon giver lægerne helt nye muligheder for at forebygge og målrette behandling.

Forskere har udviklet et digitalt leksikon over 6.500 mutationer i BRCA2-genet, som spiller en afgørende rolle i udviklingen af især bryst- og prostatakræft.

Leksikonet samler for første gang omfattende data om mutationernes betydning for kræftrisiko og reaktion på behandling.

Genet BRCA2 findes i alle mennesker, men visse mutationer kan mangedoble risikoen for kræft.

Kvinder med mutationer i genet har op til 55 procent højere risiko for kræft i bryst, æggestokke og æggeledere, mens mænd kan have øget risiko for både bryst- og prostatakræft.

Læs også: Sådan får du en bedre start på dagen, ifølge forskningen

Det nye værktøj gør det muligt for læger at identificere, hvilke mutationer der er farlige – og tilpasse behandlingen herefter.

Værktøj til bedre behandling og forebyggelse

Leksikonet er ikke kun en hjælp til patienter, der allerede har kræft. Det kan også bruges forebyggende.

Ved genetisk rådgivning kan læger nu bedre vurdere, om en BRCA2-mutation vil føre til sygdom, og hvordan kroppen vil reagere på eksempelvis kemoterapi.

Det åbner op for tidlig indsats, ekstra screeninger og i nogle tilfælde præventive operationer.

Læs også: Ikke alt fedt er skadeligt: Særlig type forbindes med lavere blodtryk

“Med vores forskning kan lægerne nu klassificere tidligere ukendte genændringer og vurdere, om de gør kræften mere eller mindre følsom over for kemoterapi”, forklarer Elena Papaleo, gruppeleder hos Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen.

Teknologiske fremskridt gør forskningen mulig

Det store gennembrud er et resultat af ny teknologi.

Hvor det tidligere var både dyrt og tidskrævende at analysere genmutationer, gør moderne metoder det nu muligt at ændre gener i laboratorieceller og studere deres effekt hurtigt og præcist.

Den nye viden er ikke kun et teknologisk kvantespring – det er også et konkret bevis på, hvor vigtigt danskernes støtte er for kræftforskning.

Læs også: Elon Musks hjernechip får robotarme til at bevæge sig

Kræftens Bekæmpelse bruger årligt over 400 millioner kroner på forskning, støttet af bidrag fra befolkningen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Nyt studie: Blodprøve kan forudsige effekt af brystkræftbehandling

Andre Artikler

Sådan får du en bedre start på dagen, ifølge forskningen

Nyere forskning viser, at små personlige valg om morgenen kan have stor betydning for resten af dagen.

Ikke alt fedt er skadeligt: Særlig type forbindes med lavere blodtryk

Forskning i mus peger på en mulig sammenhæng mellem fedtvæv og blodtryk.

Elon Musks hjernechip får robotarme til at bevæge sig

Et forsøg med Elon Musks hjernechip viser, at tanker kan styre en robotarm, men teknologien er stadig kun på forsøgsstadiet.

Nyt studie: Blodprøve kan forudsige effekt af brystkræftbehandling

Forskere har fundet en metode til at aflæse brystkræftbehandlingens effekt tidligere end normalt.

Sådan får du en bedre start på dagen, ifølge forskningen

Nyere forskning viser, at små personlige valg om morgenen kan have stor betydning for resten af dagen.

Ikke alt fedt er skadeligt: Særlig type forbindes med lavere blodtryk

Forskning i mus peger på en mulig sammenhæng mellem fedtvæv og blodtryk.

Elon Musks hjernechip får robotarme til at bevæge sig

Et forsøg med Elon Musks hjernechip viser, at tanker kan styre en robotarm, men teknologien er stadig kun på forsøgsstadiet.