Ny teknologi giver læger overblik over genændringer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et banebrydende genleksikon giver lægerne helt nye muligheder for at forebygge og målrette behandling.

Forskere har udviklet et digitalt leksikon over 6.500 mutationer i BRCA2-genet, som spiller en afgørende rolle i udviklingen af især bryst- og prostatakræft.

Leksikonet samler for første gang omfattende data om mutationernes betydning for kræftrisiko og reaktion på behandling.

Genet BRCA2 findes i alle mennesker, men visse mutationer kan mangedoble risikoen for kræft.

Kvinder med mutationer i genet har op til 55 procent højere risiko for kræft i bryst, æggestokke og æggeledere, mens mænd kan have øget risiko for både bryst- og prostatakræft.

Læs også: Derfor er senfølger efter covid-19 svære at behandle

Det nye værktøj gør det muligt for læger at identificere, hvilke mutationer der er farlige – og tilpasse behandlingen herefter.

Værktøj til bedre behandling og forebyggelse

Leksikonet er ikke kun en hjælp til patienter, der allerede har kræft. Det kan også bruges forebyggende.

Ved genetisk rådgivning kan læger nu bedre vurdere, om en BRCA2-mutation vil føre til sygdom, og hvordan kroppen vil reagere på eksempelvis kemoterapi.

Det åbner op for tidlig indsats, ekstra screeninger og i nogle tilfælde præventive operationer.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

“Med vores forskning kan lægerne nu klassificere tidligere ukendte genændringer og vurdere, om de gør kræften mere eller mindre følsom over for kemoterapi”, forklarer Elena Papaleo, gruppeleder hos Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen.

Teknologiske fremskridt gør forskningen mulig

Det store gennembrud er et resultat af ny teknologi.

Hvor det tidligere var både dyrt og tidskrævende at analysere genmutationer, gør moderne metoder det nu muligt at ændre gener i laboratorieceller og studere deres effekt hurtigt og præcist.

Den nye viden er ikke kun et teknologisk kvantespring – det er også et konkret bevis på, hvor vigtigt danskernes støtte er for kræftforskning.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Kræftens Bekæmpelse bruger årligt over 400 millioner kroner på forskning, støttet af bidrag fra befolkningen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Andre Artikler

Derfor er senfølger efter covid-19 svære at behandle

Behandlingen mangler og forskningen er stadig fragmenteret. Alligevel tegner der sig et mønster i forståelsen af senfølger af Covid-19.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Derfor er senfølger efter covid-19 svære at behandle

Behandlingen mangler og forskningen er stadig fragmenteret. Alligevel tegner der sig et mønster i forståelsen af senfølger af Covid-19.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.