Ny vaccineforskning splitter eksperter: Har den skjulte effekter?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye studier har sat gang i en intens uenighed blandt danske forskere om, hvorvidt vaccinen har utilsigtede helbredseffekter.

Når børn får MFR-vaccinen, bliver de beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er alle enige om.

Men kan vaccinen også have andre – enten gavnlige eller skadelige – effekter på helbredet?

Netop dét spørgsmål har i årevis skabt splid blandt forskere, og nu har en række nye danske studier hældt yderligere benzin på bålet.

Striden står mellem to prominente forskergrupper, hvor beskyldninger om skandaler, vidensfornægtelse og metodiske fejl er kommet frem.

Læs også: Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA

Forskere i åben konflikt

På den ene side står professor Lone Graff Stensballe, der har undersøgt MFR-vaccinens uspecifikke effekter i et stort lodtrækningsforsøg.

Hendes konklusion er, at der ingen beviser er for, at vaccinen påvirker helbredet udover dens primære formål.

På den anden side finder vi professor Christine Stabell Benn og hendes forskergruppe, som i årevis har argumenteret for, at MFR-vaccinen har bredere sundhedsmæssige effekter.

Ifølge deres forskning kan vaccinen reducere risikoen for hospitalsindlæggelser med infektioner.

Læs også: Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter

Uenigheden mellem de to grupper går langt tilbage.

Faktisk forlod Lone Graff Stensballe i 2016 Christine Stabell Benns forskergruppe efter en intern konflikt om, hvordan forskningsresultater skulle tolkes og præsenteres.

Hvad siger de øvrige eksperter?

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, mener, at begge grupper taler forbi hinanden:

“Et klassisk eksempel på to parter, som insisterer på at være uvenner og ikke snakker inden for samme ramme. Og derfor kan man ikke tale om, hvem der har ret”, forklarer han til Videnskab.dk.

Læs også: Disse 6 advarselstegn på slagtilfælde du skal kende - hvert sekund tæller

Samtidig understreger han, at Christine Stabell Benns forskning ikke nødvendigvis er forkert – men at der mangler lignende lodtrækningsforsøg fra hendes side for at kunne drage endelige konklusioner.

En kamp uden en vinder?

Selvom Lone Graff Stensballes forskning peger på, at MFR-vaccinen ikke har uspecifikke effekter, fastholder Christine Stabell Benn, at hendes fund er valide.

Striden er langt fra slut, og nye studier vil formentlig fortsætte med at udfordre vores forståelse af vacciners fulde virkninger.

Indtil videre kan forældre dog være sikre på én ting: MFR-vaccinen beskytter effektivt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Læs også: AI har omdesignet antistoffer så de kan ramme Alzheimers og Parkinsons inde i cellen

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Disse mediciner kan være skadelige under en graviditet

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA

Ny grundforskning tyder på at mors alder ved fødsel kan sætte reversible epigenetiske aftryk i afkommet.

Bekymrer du dig for meget? 7 tegn der adskiller angstlidelse fra normal stress

Generaliseret angstlidelse rammer omkring hver 50. dansker, men mange lever årevis uden diagnose.

Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter

Et stort internationalt forsøg peger på en enkel behandling der sparer blodprodukter.

Kun 6 etager på trappen om dagen kan sænke din risiko for hjertedød med 39 procent

Ny meta-analyse af 480.000 voksne finder markant lavere dødelighed hos daglige trappebrugere.

Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA

Ny grundforskning tyder på at mors alder ved fødsel kan sætte reversible epigenetiske aftryk i afkommet.

Bekymrer du dig for meget? 7 tegn der adskiller angstlidelse fra normal stress

Generaliseret angstlidelse rammer omkring hver 50. dansker, men mange lever årevis uden diagnose.

Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter

Et stort internationalt forsøg peger på en enkel behandling der sparer blodprodukter.