Ny vaccineforskning splitter eksperter: Har den skjulte effekter?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye studier har sat gang i en intens uenighed blandt danske forskere om, hvorvidt vaccinen har utilsigtede helbredseffekter.

Når børn får MFR-vaccinen, bliver de beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er alle enige om.

Men kan vaccinen også have andre – enten gavnlige eller skadelige – effekter på helbredet?

Netop dét spørgsmål har i årevis skabt splid blandt forskere, og nu har en række nye danske studier hældt yderligere benzin på bålet.

Striden står mellem to prominente forskergrupper, hvor beskyldninger om skandaler, vidensfornægtelse og metodiske fejl er kommet frem.

Læs også: Ny pandemi kan ramme verden: Forsker slår alarm

Forskere i åben konflikt

På den ene side står professor Lone Graff Stensballe, der har undersøgt MFR-vaccinens uspecifikke effekter i et stort lodtrækningsforsøg.

Hendes konklusion er, at der ingen beviser er for, at vaccinen påvirker helbredet udover dens primære formål.

På den anden side finder vi professor Christine Stabell Benn og hendes forskergruppe, som i årevis har argumenteret for, at MFR-vaccinen har bredere sundhedsmæssige effekter.

Ifølge deres forskning kan vaccinen reducere risikoen for hospitalsindlæggelser med infektioner.

Læs også: Kan et restaurantbesøg være sundhedsskadeligt? Ny forskning advarer mod forurenet luft

Uenigheden mellem de to grupper går langt tilbage.

Faktisk forlod Lone Graff Stensballe i 2016 Christine Stabell Benns forskergruppe efter en intern konflikt om, hvordan forskningsresultater skulle tolkes og præsenteres.

Hvad siger de øvrige eksperter?

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, mener, at begge grupper taler forbi hinanden:

“Et klassisk eksempel på to parter, som insisterer på at være uvenner og ikke snakker inden for samme ramme. Og derfor kan man ikke tale om, hvem der har ret”, forklarer han til Videnskab.dk.

Læs også: Resistente bakterier er en voksende trussel: Nu peger forskere på en mulig løsning

Samtidig understreger han, at Christine Stabell Benns forskning ikke nødvendigvis er forkert – men at der mangler lignende lodtrækningsforsøg fra hendes side for at kunne drage endelige konklusioner.

En kamp uden en vinder?

Selvom Lone Graff Stensballes forskning peger på, at MFR-vaccinen ikke har uspecifikke effekter, fastholder Christine Stabell Benn, at hendes fund er valide.

Striden er langt fra slut, og nye studier vil formentlig fortsætte med at udfordre vores forståelse af vacciners fulde virkninger.

Indtil videre kan forældre dog være sikre på én ting: MFR-vaccinen beskytter effektivt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover du under syv timer i influenzasæsonen? Det kan betyde markant højere smitterisiko

Et klassisk forsøg med raske voksne og en forkølelsesvirus dryppet i næsen viste noget overraskende om de kortsovende.

Forskere fulgte 319 ældre: Valnødder viste sig at gøre en forskel

Og effekten handler ikke om, hvad valnødder gør isoleret set, men om hvad en lille vane langsomt trækker med sig.

Sådan kan broccoli og grønkål påvirke dit hjerte, hvis du spiser dem jævnligt

En ganske lille portion kål om dagen kan vise sig at være en overraskende beskeden indsats for en af kroppens største blodårer.

Eksperter afslører: Derfor er honning særligt godt i de kolde måneder

Honning kan meget mere end blot at tilføre sødme til mad og drikke.Ifølge eksperters udtalelse til Real...

Sover du under syv timer i influenzasæsonen? Det kan betyde markant højere smitterisiko

Et klassisk forsøg med raske voksne og en forkølelsesvirus dryppet i næsen viste noget overraskende om de kortsovende.

Forskere fulgte 319 ældre: Valnødder viste sig at gøre en forskel

Og effekten handler ikke om, hvad valnødder gør isoleret set, men om hvad en lille vane langsomt trækker med sig.

Sådan kan broccoli og grønkål påvirke dit hjerte, hvis du spiser dem jævnligt

En ganske lille portion kål om dagen kan vise sig at være en overraskende beskeden indsats for en af kroppens største blodårer.