Ny vaccineforskning splitter eksperter: Har den skjulte effekter?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye studier har sat gang i en intens uenighed blandt danske forskere om, hvorvidt vaccinen har utilsigtede helbredseffekter.

Når børn får MFR-vaccinen, bliver de beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er alle enige om.

Men kan vaccinen også have andre – enten gavnlige eller skadelige – effekter på helbredet?

Netop dét spørgsmål har i årevis skabt splid blandt forskere, og nu har en række nye danske studier hældt yderligere benzin på bålet.

Striden står mellem to prominente forskergrupper, hvor beskyldninger om skandaler, vidensfornægtelse og metodiske fejl er kommet frem.

Læs også: Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

Forskere i åben konflikt

På den ene side står professor Lone Graff Stensballe, der har undersøgt MFR-vaccinens uspecifikke effekter i et stort lodtrækningsforsøg.

Hendes konklusion er, at der ingen beviser er for, at vaccinen påvirker helbredet udover dens primære formål.

På den anden side finder vi professor Christine Stabell Benn og hendes forskergruppe, som i årevis har argumenteret for, at MFR-vaccinen har bredere sundhedsmæssige effekter.

Ifølge deres forskning kan vaccinen reducere risikoen for hospitalsindlæggelser med infektioner.

Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Uenigheden mellem de to grupper går langt tilbage.

Faktisk forlod Lone Graff Stensballe i 2016 Christine Stabell Benns forskergruppe efter en intern konflikt om, hvordan forskningsresultater skulle tolkes og præsenteres.

Hvad siger de øvrige eksperter?

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, mener, at begge grupper taler forbi hinanden:

“Et klassisk eksempel på to parter, som insisterer på at være uvenner og ikke snakker inden for samme ramme. Og derfor kan man ikke tale om, hvem der har ret”, forklarer han til Videnskab.dk.

Læs også: Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Samtidig understreger han, at Christine Stabell Benns forskning ikke nødvendigvis er forkert – men at der mangler lignende lodtrækningsforsøg fra hendes side for at kunne drage endelige konklusioner.

En kamp uden en vinder?

Selvom Lone Graff Stensballes forskning peger på, at MFR-vaccinen ikke har uspecifikke effekter, fastholder Christine Stabell Benn, at hendes fund er valide.

Striden er langt fra slut, og nye studier vil formentlig fortsætte med at udfordre vores forståelse af vacciners fulde virkninger.

Indtil videre kan forældre dog være sikre på én ting: MFR-vaccinen beskytter effektivt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Andre Artikler

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.