Ny vaccineforskning splitter eksperter: Har den skjulte effekter?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye studier har sat gang i en intens uenighed blandt danske forskere om, hvorvidt vaccinen har utilsigtede helbredseffekter.

Når børn får MFR-vaccinen, bliver de beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er alle enige om.

Men kan vaccinen også have andre – enten gavnlige eller skadelige – effekter på helbredet?

Netop dét spørgsmål har i årevis skabt splid blandt forskere, og nu har en række nye danske studier hældt yderligere benzin på bålet.

Striden står mellem to prominente forskergrupper, hvor beskyldninger om skandaler, vidensfornægtelse og metodiske fejl er kommet frem.

Læs også: Hvad er et normalt kolesteroltal i din alder? Normtallene og risikogrænsen

Forskere i åben konflikt

På den ene side står professor Lone Graff Stensballe, der har undersøgt MFR-vaccinens uspecifikke effekter i et stort lodtrækningsforsøg.

Hendes konklusion er, at der ingen beviser er for, at vaccinen påvirker helbredet udover dens primære formål.

På den anden side finder vi professor Christine Stabell Benn og hendes forskergruppe, som i årevis har argumenteret for, at MFR-vaccinen har bredere sundhedsmæssige effekter.

Ifølge deres forskning kan vaccinen reducere risikoen for hospitalsindlæggelser med infektioner.

Læs også: Tre ting ved dit helbred kan afgøre om du får 13 ekstra år uden demens

Uenigheden mellem de to grupper går langt tilbage.

Faktisk forlod Lone Graff Stensballe i 2016 Christine Stabell Benns forskergruppe efter en intern konflikt om, hvordan forskningsresultater skulle tolkes og præsenteres.

Hvad siger de øvrige eksperter?

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, mener, at begge grupper taler forbi hinanden:

“Et klassisk eksempel på to parter, som insisterer på at være uvenner og ikke snakker inden for samme ramme. Og derfor kan man ikke tale om, hvem der har ret”, forklarer han til Videnskab.dk.

Læs også: Rødvin, øl eller spiritus: din drik hænger forskelligt sammen med hjertedød

Samtidig understreger han, at Christine Stabell Benns forskning ikke nødvendigvis er forkert – men at der mangler lignende lodtrækningsforsøg fra hendes side for at kunne drage endelige konklusioner.

En kamp uden en vinder?

Selvom Lone Graff Stensballes forskning peger på, at MFR-vaccinen ikke har uspecifikke effekter, fastholder Christine Stabell Benn, at hendes fund er valide.

Striden er langt fra slut, og nye studier vil formentlig fortsætte med at udfordre vores forståelse af vacciners fulde virkninger.

Indtil videre kan forældre dog være sikre på én ting: MFR-vaccinen beskytter effektivt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Læs også: Dine plejeprodukter kan gemme skjulte kemikalier - selv dem mærket "fri for phthalater"

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Dine negle afslører mere om dit helbred end du tror: disse tegn bør du kende

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvad er et normalt kolesteroltal i din alder? Normtallene og risikogrænsen

Sådan læser du dine LDL-, HDL- og totalkolesteroltal, og her går risikogrænsen.

Tilbagekaldelse: Dåseøl trukket tilbage efter fund af glasstykker

Fødevarestyrelsen advarer om glasstykker i en bestemt batch dåseøl solgt i danske dagligvarebutikker.

Tre ting ved dit helbred kan afgøre om du får 13 ekstra år uden demens

Et nyt amerikansk studie har fulgt 12.409 mennesker i 26 år. Forskellen er markant.

Rødvin, øl eller spiritus: din drik hænger forskelligt sammen med hjertedød

Et stort britisk befolkningsstudie tegner et markant billede efter mere end 13 års opfølgning.

Hvad er et normalt kolesteroltal i din alder? Normtallene og risikogrænsen

Sådan læser du dine LDL-, HDL- og totalkolesteroltal, og her går risikogrænsen.

Tilbagekaldelse: Dåseøl trukket tilbage efter fund af glasstykker

Fødevarestyrelsen advarer om glasstykker i en bestemt batch dåseøl solgt i danske dagligvarebutikker.

Tre ting ved dit helbred kan afgøre om du får 13 ekstra år uden demens

Et nyt amerikansk studie har fulgt 12.409 mennesker i 26 år. Forskellen er markant.