Ny vaccineforskning splitter eksperter: Har den skjulte effekter?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye studier har sat gang i en intens uenighed blandt danske forskere om, hvorvidt vaccinen har utilsigtede helbredseffekter.

Når børn får MFR-vaccinen, bliver de beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er alle enige om.

Men kan vaccinen også have andre – enten gavnlige eller skadelige – effekter på helbredet?

Netop dét spørgsmål har i årevis skabt splid blandt forskere, og nu har en række nye danske studier hældt yderligere benzin på bålet.

Striden står mellem to prominente forskergrupper, hvor beskyldninger om skandaler, vidensfornægtelse og metodiske fejl er kommet frem.

Læs også: Ny undersøgelse: Mange undgår offentlige toiletter – men det kan skade din krop

Forskere i åben konflikt

På den ene side står professor Lone Graff Stensballe, der har undersøgt MFR-vaccinens uspecifikke effekter i et stort lodtrækningsforsøg.

Hendes konklusion er, at der ingen beviser er for, at vaccinen påvirker helbredet udover dens primære formål.

På den anden side finder vi professor Christine Stabell Benn og hendes forskergruppe, som i årevis har argumenteret for, at MFR-vaccinen har bredere sundhedsmæssige effekter.

Ifølge deres forskning kan vaccinen reducere risikoen for hospitalsindlæggelser med infektioner.

Læs også: Ny forskning peger på begrænset effekt af koloskopi hos ældre

Uenigheden mellem de to grupper går langt tilbage.

Faktisk forlod Lone Graff Stensballe i 2016 Christine Stabell Benns forskergruppe efter en intern konflikt om, hvordan forskningsresultater skulle tolkes og præsenteres.

Hvad siger de øvrige eksperter?

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, mener, at begge grupper taler forbi hinanden:

“Et klassisk eksempel på to parter, som insisterer på at være uvenner og ikke snakker inden for samme ramme. Og derfor kan man ikke tale om, hvem der har ret”, forklarer han til Videnskab.dk.

Læs også: Tegn på et hjerteanfald, der kan vise sig en måned før

Samtidig understreger han, at Christine Stabell Benns forskning ikke nødvendigvis er forkert – men at der mangler lignende lodtrækningsforsøg fra hendes side for at kunne drage endelige konklusioner.

En kamp uden en vinder?

Selvom Lone Graff Stensballes forskning peger på, at MFR-vaccinen ikke har uspecifikke effekter, fastholder Christine Stabell Benn, at hendes fund er valide.

Striden er langt fra slut, og nye studier vil formentlig fortsætte med at udfordre vores forståelse af vacciners fulde virkninger.

Indtil videre kan forældre dog være sikre på én ting: MFR-vaccinen beskytter effektivt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Læs også: Studie finder overlap mellem autisme og ADHD

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: AI kan afsløre leverkræft tidligere – uden avancerede tests

Andre Artikler

Ny undersøgelse: Mange undgår offentlige toiletter – men det kan skade din krop

Mange frygter bakterier på offentlige toiletter, men risikoen er ikke som forventet. Det afgørende handler om noget helt andet end selve toiletsædet.

Ny forskning peger på begrænset effekt af koloskopi hos ældre

En ny undersøgelse af screening for tarmkræft peger på, at forholdet mellem fordele og risici efter 75-årsalderen er mindre klart.

Tegn på et hjerteanfald, der kan vise sig en måned før

De fleste overser kroppens tidlige advarsler, men symptomer på et hjerteanfald kan faktisk vise sig flere uger før det sker.

Studie finder overlap mellem autisme og ADHD

Ny forskning tyder på, at forskellen mellem autisme og ADHD måske er mindre, end vi tror.

Ny undersøgelse: Mange undgår offentlige toiletter – men det kan skade din krop

Mange frygter bakterier på offentlige toiletter, men risikoen er ikke som forventet. Det afgørende handler om noget helt andet end selve toiletsædet.

Ny forskning peger på begrænset effekt af koloskopi hos ældre

En ny undersøgelse af screening for tarmkræft peger på, at forholdet mellem fordele og risici efter 75-årsalderen er mindre klart.

Tegn på et hjerteanfald, der kan vise sig en måned før

De fleste overser kroppens tidlige advarsler, men symptomer på et hjerteanfald kan faktisk vise sig flere uger før det sker.