Når børn får MFR-vaccinen, bliver de beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er alle enige om.
Men kan vaccinen også have andre – enten gavnlige eller skadelige – effekter på helbredet?
Netop dét spørgsmål har i årevis skabt splid blandt forskere, og nu har en række nye danske studier hældt yderligere benzin på bålet.
Striden står mellem to prominente forskergrupper, hvor beskyldninger om skandaler, vidensfornægtelse og metodiske fejl er kommet frem.
Læs også: Populær mavesyremedicin kan give problemer, når du forsøger at stoppe
Forskere i åben konflikt
På den ene side står professor Lone Graff Stensballe, der har undersøgt MFR-vaccinens uspecifikke effekter i et stort lodtrækningsforsøg.
Hendes konklusion er, at der ingen beviser er for, at vaccinen påvirker helbredet udover dens primære formål.
På den anden side finder vi professor Christine Stabell Benn og hendes forskergruppe, som i årevis har argumenteret for, at MFR-vaccinen har bredere sundhedsmæssige effekter.
Ifølge deres forskning kan vaccinen reducere risikoen for hospitalsindlæggelser med infektioner.
Læs også: Efter årtiers venten er en solcremeingrediens nu blevet godkendt
Uenigheden mellem de to grupper går langt tilbage.
Faktisk forlod Lone Graff Stensballe i 2016 Christine Stabell Benns forskergruppe efter en intern konflikt om, hvordan forskningsresultater skulle tolkes og præsenteres.
Hvad siger de øvrige eksperter?
Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, mener, at begge grupper taler forbi hinanden:
“Et klassisk eksempel på to parter, som insisterer på at være uvenner og ikke snakker inden for samme ramme. Og derfor kan man ikke tale om, hvem der har ret”, forklarer han til Videnskab.dk.
Læs også: X-Men-skuespiller afslører brystkræftdiagnose - her er tegnene du skal kende
Samtidig understreger han, at Christine Stabell Benns forskning ikke nødvendigvis er forkert – men at der mangler lignende lodtrækningsforsøg fra hendes side for at kunne drage endelige konklusioner.
En kamp uden en vinder?
Selvom Lone Graff Stensballes forskning peger på, at MFR-vaccinen ikke har uspecifikke effekter, fastholder Christine Stabell Benn, at hendes fund er valide.
Striden er langt fra slut, og nye studier vil formentlig fortsætte med at udfordre vores forståelse af vacciners fulde virkninger.
Indtil videre kan forældre dog være sikre på én ting: MFR-vaccinen beskytter effektivt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.
Læs også: Refluks kan øge kræftrisikoen – nu tester forskere probiotika
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Gennembrud: Sclerose kan måske opdages 10 år tidligere