Ny vaccineforskning splitter eksperter: Har den skjulte effekter?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye studier har sat gang i en intens uenighed blandt danske forskere om, hvorvidt vaccinen har utilsigtede helbredseffekter.

Når børn får MFR-vaccinen, bliver de beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er alle enige om.

Men kan vaccinen også have andre – enten gavnlige eller skadelige – effekter på helbredet?

Netop dét spørgsmål har i årevis skabt splid blandt forskere, og nu har en række nye danske studier hældt yderligere benzin på bålet.

Striden står mellem to prominente forskergrupper, hvor beskyldninger om skandaler, vidensfornægtelse og metodiske fejl er kommet frem.

Læs også: Forskere har testet verdens første AI-designede vaccine på mennesker - sådan gik det

Forskere i åben konflikt

På den ene side står professor Lone Graff Stensballe, der har undersøgt MFR-vaccinens uspecifikke effekter i et stort lodtrækningsforsøg.

Hendes konklusion er, at der ingen beviser er for, at vaccinen påvirker helbredet udover dens primære formål.

På den anden side finder vi professor Christine Stabell Benn og hendes forskergruppe, som i årevis har argumenteret for, at MFR-vaccinen har bredere sundhedsmæssige effekter.

Ifølge deres forskning kan vaccinen reducere risikoen for hospitalsindlæggelser med infektioner.

Læs også: Hvad er et normalt blodsukker for din alder? Normtallene og risikogrænsen

Uenigheden mellem de to grupper går langt tilbage.

Faktisk forlod Lone Graff Stensballe i 2016 Christine Stabell Benns forskergruppe efter en intern konflikt om, hvordan forskningsresultater skulle tolkes og præsenteres.

Hvad siger de øvrige eksperter?

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, mener, at begge grupper taler forbi hinanden:

“Et klassisk eksempel på to parter, som insisterer på at være uvenner og ikke snakker inden for samme ramme. Og derfor kan man ikke tale om, hvem der har ret”, forklarer han til Videnskab.dk.

Læs også: Sådan skelner du farlige modermærker fra harmløse: 6 tegn du bør kende

Samtidig understreger han, at Christine Stabell Benns forskning ikke nødvendigvis er forkert – men at der mangler lignende lodtrækningsforsøg fra hendes side for at kunne drage endelige konklusioner.

En kamp uden en vinder?

Selvom Lone Graff Stensballes forskning peger på, at MFR-vaccinen ikke har uspecifikke effekter, fastholder Christine Stabell Benn, at hendes fund er valide.

Striden er langt fra slut, og nye studier vil formentlig fortsætte med at udfordre vores forståelse af vacciners fulde virkninger.

Indtil videre kan forældre dog være sikre på én ting: MFR-vaccinen beskytter effektivt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Læs også: Hvad bør din hvilepuls være? Normtal fordelt på alder og kondition

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Derfor gør dine fødder ondt, når du står ud af sengen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Vil du være gladere? Kopiér disse vaner fra mennesker over 60

Mange forbinder lykke med store forandringer, men ifølge en psykiaters udtalelser til Psychologies kan svaret findes i de...

Sådan får du en bedre dag ifølge forskningen

Ny forskning publiceret i PNAS Nexus, har undersøgt, hvordan tiden på en almindelig dag hænger sammen med oplevelsen...

Derfor får du lyst til mad – selv om du er mæt

Ny forskning viser, at lysten til at spise ikke altid skyldes sult.

Forskere overrasket over effekten af velkendt juice på blodtrykket

Et nyt studie viser, at en velkendt drik kan have en positiv effekt på blodtrykket allerede efter to uger.

Vil du være gladere? Kopiér disse vaner fra mennesker over 60

Mange forbinder lykke med store forandringer, men ifølge en psykiaters udtalelser til Psychologies kan svaret findes i de...

Sådan får du en bedre dag ifølge forskningen

Ny forskning publiceret i PNAS Nexus, har undersøgt, hvordan tiden på en almindelig dag hænger sammen med oplevelsen...

Derfor får du lyst til mad – selv om du er mæt

Ny forskning viser, at lysten til at spise ikke altid skyldes sult.