Ny vaccineforskning splitter eksperter: Har den skjulte effekter?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye studier har sat gang i en intens uenighed blandt danske forskere om, hvorvidt vaccinen har utilsigtede helbredseffekter.

Når børn får MFR-vaccinen, bliver de beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er alle enige om.

Men kan vaccinen også have andre – enten gavnlige eller skadelige – effekter på helbredet?

Netop dét spørgsmål har i årevis skabt splid blandt forskere, og nu har en række nye danske studier hældt yderligere benzin på bålet.

Striden står mellem to prominente forskergrupper, hvor beskyldninger om skandaler, vidensfornægtelse og metodiske fejl er kommet frem.

Læs også: Studie kobler lokalområdet i ungdommen til hjertesundhed senere i livet

Forskere i åben konflikt

På den ene side står professor Lone Graff Stensballe, der har undersøgt MFR-vaccinens uspecifikke effekter i et stort lodtrækningsforsøg.

Hendes konklusion er, at der ingen beviser er for, at vaccinen påvirker helbredet udover dens primære formål.

På den anden side finder vi professor Christine Stabell Benn og hendes forskergruppe, som i årevis har argumenteret for, at MFR-vaccinen har bredere sundhedsmæssige effekter.

Ifølge deres forskning kan vaccinen reducere risikoen for hospitalsindlæggelser med infektioner.

Læs også: Tager du SGLT2-hæmmere? Disse patienter har forhøjet risiko for en alvorlig bivirkning

Uenigheden mellem de to grupper går langt tilbage.

Faktisk forlod Lone Graff Stensballe i 2016 Christine Stabell Benns forskergruppe efter en intern konflikt om, hvordan forskningsresultater skulle tolkes og præsenteres.

Hvad siger de øvrige eksperter?

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, mener, at begge grupper taler forbi hinanden:

“Et klassisk eksempel på to parter, som insisterer på at være uvenner og ikke snakker inden for samme ramme. Og derfor kan man ikke tale om, hvem der har ret”, forklarer han til Videnskab.dk.

Læs også: Disse vacciner og helbredstjek er relevante efter de 50

Samtidig understreger han, at Christine Stabell Benns forskning ikke nødvendigvis er forkert – men at der mangler lignende lodtrækningsforsøg fra hendes side for at kunne drage endelige konklusioner.

En kamp uden en vinder?

Selvom Lone Graff Stensballes forskning peger på, at MFR-vaccinen ikke har uspecifikke effekter, fastholder Christine Stabell Benn, at hendes fund er valide.

Striden er langt fra slut, og nye studier vil formentlig fortsætte med at udfordre vores forståelse af vacciners fulde virkninger.

Indtil videre kan forældre dog være sikre på én ting: MFR-vaccinen beskytter effektivt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Læs også: Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: AI genkendte migrænepatienter uden at vide noget om deres hovedpine

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse grøntsager gør det lettere at spise flere fibre

Fibre kan blandt andet støtte fordøjelsen, blodsukkeret, energiniveauet og appetitreguleringen.Disse grøntsager kan gøre det lettere at nå det...

Gris holdt ham i live i ni måneder – og han fik siden en menneskelig donornyre

En genmodificeret svinenyre holdt en 66-årig mand fri af dialyse i 271 dage.

Studie kobler lokalområdet i ungdommen til hjertesundhed senere i livet

Et nyt studie viser, at risikoen for hjerte-kar-sygdom ikke kun kan hænge sammen med personlige sundhedsvaner.

Disse mentale vaner kan sænke blodtryk og betændelse hos hjertepatienter

Ny gennemgang finder målbare fald i blodtryk og betændelse efter 8 til 12 ugers daglig praksis.

Disse grøntsager gør det lettere at spise flere fibre

Fibre kan blandt andet støtte fordøjelsen, blodsukkeret, energiniveauet og appetitreguleringen.Disse grøntsager kan gøre det lettere at nå det...

Gris holdt ham i live i ni måneder – og han fik siden en menneskelig donornyre

En genmodificeret svinenyre holdt en 66-årig mand fri af dialyse i 271 dage.

Studie kobler lokalområdet i ungdommen til hjertesundhed senere i livet

Et nyt studie viser, at risikoen for hjerte-kar-sygdom ikke kun kan hænge sammen med personlige sundhedsvaner.