I over 100 år har forskere forsøgt at lave insulin som en pille. Problemet er, at kroppen selv ødelægger medicinen, før den når at virke.
Enzymer i fordøjelsen nedbryder insulin, og tarmen optager det ikke effektivt.
Derfor er mange personer med diabetes stadig afhængige af daglige indsprøjtninger, hvilket kan være en belastning i hverdagen, ifølge Science Daily.
Peptid
Forskere har udviklet en ny metode med et lille molekyle kaldet et peptid. Det kan hjælpe insulin med at passere gennem tarmvæggen.
Læs også: Usædvanlige øjenbryn afslørede sjældent sygdom hos to-årig
De har testet to metoder. I den ene blev insulin blandet med peptidet, hvilket hurtigt sænkede blodsukkeret i forsøg med dyr.
I den anden blev peptidet bundet direkte til insulin, og det gav samme effekt.
Begge metoder viste stabile resultater ved daglig brug over flere dage, ifølge studiet publiceret i Molecular Pharmaceutics.
Fremtidens behandling
Et stort problem tidligere har været, at piller krævede meget høje doser.
Læs også: Klimaændringer forlænger allergisæsonen – sådan håndterer du symptomerne
Den nye metode bruger lavere mængder og opnår op til omkring 40 procent af effekten sammenlignet med indsprøjtninger.
Forskerne arbejder nu videre med at teste metoden i større forsøg.
Resultaterne tyder på, at insulin i pilleform kan blive en mulighed i fremtiden og dermed erstatte de daglige indsprøjtninger.
Kilder: Science Daily og Molecular Pharmaceutics.
Læs også: Læge peger på disse operationer som de mest smertefulde
Læs også: Tidligt forhøjet blodtryk kan tredoble risikoen for hjertesygdom efter 40