Overraskende fald i fedmeraten: Forskere advarer mod forhastede konklusioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Fedmeraten i USA ser ud til at flade ud – men er det Ozempic-effekten eller blot en tilfældighed?

I årtier har fedmeraten i USA bevæget sig én vej, og det er opad.

Men nye tal fra USA’s National Health and Nutrition Examination Survey viser en bemærkelsesværdig udvikling.

Fra 2020 til 2023 faldt andelen af amerikanere med et BMI over 30 fra 41,9 procent til 40,3 procent – et fald på cirka to procentpoint.

Det kan lyde som en beskeden ændring, men datajournalisten John Burn-Murdoch fra Financial Times har kaldt udviklingen en af de mest bemærkelsesværdige tendenser, han har kortlagt.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Og i medier verden over spekuleres der nu i, om vi ser effekten af de populære vægttabsmediciner, såsom Ozempic og Wegovy.

Men hvor meget bør vi lægge i tallene? Ifølge danske fedmeforskere er det stadig for tidligt at drage endelige konklusioner.

Har vi nået toppen?

Rasmus Køster-Rasmussen, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, ser udviklingen som interessant.

Dog advarer han om, at vi har set lignende tendenser før – uden at det betød et varigt skifte.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

“Spørgsmålet er, om det er noget, der fortsætter eller ej. Har vi virkelig nået toppen, eller er det bare en kurre på tråden?”, siger han til Videnskab.dk.

Han peger på, at der også omkring 2010 blev registreret et midlertidigt knæk i fedmekurven, som fik mange til at tro, at epidemien var ved at vende.

Men kort efter begyndte tallene at stige igen.

Den skepsis deler Jens Meldgaard Bruun, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Han understreger, at selv hvis fedmeraten er stabiliseret, sker det stadig på et meget højt niveau – både i USA og Danmark.

“Vi er nødt til at vente og se, hvad der sker de næste par år”, siger han til Videnskab.dk.

Er Ozempic og Wegovy årsagen?

En oplagt forklaring på udviklingen kunne være de nye typer vægttabsmedicin, som har taget verden med storm.

Novo Nordisks populære præparater Ozempic og Wegovy har været massivt efterspurgte, og flere eksperter har spekuleret i, om de kunne være en drivkraft bag faldet i BMI.

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Men de danske fedmeforskere forholder sig skeptiske.

For det første blev Wegovy først godkendt i USA i 2021 og i Danmark i 2022 – og det tager tid, før effekten kan ses på befolkningsniveau.

For det andet er medicinen dyr, hvilket betyder, at mange patienter ikke bliver ved med at tage den i længere perioder.

Begge forskere er dog enige om, at hvis fedmeprocenten fortsætter med at falde i de kommende år, vil det være rimeligt at tilskrive en del af æren til vægttabsmedicinen.

Læs også: Sukkerfri produkter er ikke altid sundere, ifølge ekspert

Artiklen er baseret på informationer fra B.T. og Videnskab.dk.

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.