I århundreder klarede kvinder deres menstruation med hjemmelavede løsninger, indtil to verdenskrige ændrede alt.
Her er historien om, hvordan krig, teknologi og kvinders kamp for frihed formede de produkter, som vi kender i dag.
Tidlige løsninger og tabu
Menstruation var længe omgærdet af skam og myter. I antikken mente man, at menstruationsblod kunne ødelægge vin og gøre afgrøder ufrugtbare.
Dette stigma hæmmede i århundreder både udvikling og åben samtale om menstruationsprodukter.
Læs også: Kroppens reaktion på et højt proteinindtag
Færre menstruationer i fortiden
Historikeren Sharra Vostral påpeger, at kvinder tidligere havde færre menstruationer på grund af hyppige graviditeter og amning.
De få blødninger blev håndteret med naturlige materialer som papyrus i Egypten, havsvampe i Grækenland og vaskbare klude i Europa og Nordamerika.
De første tekniske fremskridt
I midten af 1800-tallet faldt fødselstallene, og behovet for mere praktiske løsninger voksede.
Sanitetsforklædet (oversat fra sanitary apron) og senere det elastiske sanitetsbeltet (oversat fra sanitary belt) blev opfundet, men var besværlige at bruge og upraktiske i hverdagen.
Læs også: De bedste træningsformer mod stress, ifølge forskningen
Johnson & Johnsons første forsøg
I 1896 lancerede Johnson & Johnson de første engangsbind kaldet “Lister’s Towels”.
De solgte dårligt, fordi kvinder var for generte til at købe et produkt, der afslørede deres menstruation.
Første Verdenskrig baner vejen for moderne bind
Under Første Verdenskrig opdagede sygeplejersker, at cellulosebandager kunne opsuge blod effektivt.
Det inspirerede til Kotex Sanitary Napkins i 1918, som var det første kommercielt succesfulde bind.
Læs også: Tequila, vin eller vodka – hvad er det sundeste valg?
Kvinder kræver diskretion
I 1927 ansatte Johnson & Johnson psykologen Lilian Galbraith, som fandt, at kvinder ønskede produkter, der gjorde det muligt at leve som normalt.
Derfor blev mindre, diskrete produkter og anonyme købsløsninger udviklet.
Tampax ændrer alt
I 1931 patenterede Earle Hass den første tampon med paprør. Patentet blev solgt til Gertrude Tendrich, som skabte mærket Tampax.
I 1937 lancerede Leona Chalmers den første menstruationskop af gummi, men både kop og tampon mødte modstand på grund af tabuer omkring jomfruelighed.
Læs også: Sådan kan du undgå influenza i hjemmet
Anden Verdenskrig normaliserer tamponer
Da kvinder under Anden Verdenskrig måtte arbejde i fabrikker, blev tamponer set som en praktisk løsning, der gjorde det muligt at fortsætte arbejdet uden afbrydelser.
Dermed blev de mere socialt accepterede.
Sorte kvinders opfindelser overses
I 1957 fik den afroamerikanske opfinder Mary Kenner patent på et justerbart sanitets bælte (oversæt fra sanitary belt) med en vandtæt lomme.
På grund af racisme blev produktet dog først markedsført i 1960’erne og hurtigt overhalet af klæbende bind fra Stayfree.
Læs også: Vitamin D kan sænke risikoen for tyktarmskræft, viser ny forskning
Feminisme og produktudvikling i 1970’erne
Den anden feministiske bølge gjorde reklamer for menstruation mere åbne.
Nye typer bind og tamponer blev udviklet, men en superabsorberende tampon fra Procter & Gamble forårsagede Toksisk Shock Syndrom og blev trukket tilbage.
Genbrug og bæredygtighed i det 21. århundrede
I 2002 relancerede Su Hardy menstruationskoppen som Mooncup, lavet af silikone.
Samtidig voksede interessen for bæredygtige løsninger som menstruationstrusser, og tabuet omkring menstruation blev gradvist brudt.
Et skridt mod åbenhed
Ifølge historikeren Lara Freidenfelds afspejler nutidens produkter en mere progressiv tankegang, hvor menstruation ikke længere skjules, men ses som en naturlig del af livet.
Artiklen er baseret på informationer fra Popular Science.