Højt kolesteroltal mærkes sjældent – men kan i værste fald føre til hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes. Her får du de vigtigste grænser og faresignaler, du bør kende – opdelt i enkle punkter.
Kolesterol måles i milligram pr. deciliter
Når du får målt kolesterol, sker det via en blodprøve kaldet en lipidprofil. Den giver svar på tre typer fedtstoffer i blodet: LDL (det “dårlige”), HDL (det “gode”) og triglycerider – og samlet giver de dit totale kolesteroltal.
Total kolesterol skal helst være under 200
Et godt udgangspunkt for voksne er et total kolesteroltal på under 200 mg/dL. Overstiger det dette niveau, stiger risikoen for åreforkalkning, især hvis LDL samtidig er højt og HDL lavt.
LDL: Den farlige fedttype
Low-density lipoprotein, bedre kendt som LDL, er den type kolesterol, der sætter sig i blodårerne. Et ideelt niveau er under 100 mg/dL – og hvis du har hjertesygdom, bør det ligge under 70.
Læs også: Denne forandring ved øjnene kan være forbundet med øget risiko for hjertesygdom
HDL: Den gode beskytter i blodet
High-density lipoprotein hjælper med at fjerne overskydende kolesterol fra kroppen. Et HDL-niveau på 60 eller derover beskytter, mens under 40 (for mænd) og under 50 (for kvinder) regnes som risikozoner.
Triglycerider: Den glemte risikofaktor
Triglycerider er fedtstoffer, der ofte bliver overset. Et niveau under 150 mg/dL er ønskværdigt – men under 100 er endnu bedre, især hvis du har andre risikofaktorer som diabetes eller overvægt.
Kolesteroltal hos børn kræver også opmærksomhed
Selv børn og teenagere kan have for højt kolesteroltal. Det ideelle totalniveau for børn ligger under 170 mg/dL, med LDL under 110 og HDL over 45. Risikoen øges, hvis barnet er overvægtigt eller har diabetes.
Alder spiller en rolle
Fra 20-årsalderen bør voksne få tjekket kolesteroltallet hvert 4.-6. år. Risikoen for forhøjet kolesterol stiger med alderen – især efter overgangsalderen for kvinder og midt i livet for mænd.
Læs også: Lugter du stadigvæk efter et bad? Det kan skyldes disse hudlidelser
Når ændringer i livsstilen gør forskellen
En kost rig på fibre, sunde fedtstoffer, fuldkorn og grøntsager kan gøre underværker for kolesteroltallet. Fysisk aktivitet og rygestop er mindst lige så vigtigt – og i mange tilfælde effektivt uden medicin.
Medicinsk behandling kan blive nødvendig
Hvis kolesteroltallet er for højt, kan lægen anbefale statiner eller andre præparater, som hjælper kroppen med at nedbryde overskydende fedt i blodet. Behandling afhænger af alder, køn og øvrige risici.
Hvornår bør man gå til læge?
Da højt kolesterol ofte ikke giver symptomer, bør du få det tjekket regelmæssigt. Har du familiær disposition, højt blodtryk, diabetes eller overvægt, skal du være ekstra opmærksom – også selvom du føler dig rask.
Artiklen er baseret på informationer fra Healthline
Læs også: Type 2-diabetes rammer flere yngre: Disse faktorer øger din risiko
Læs også: Ny behandling giver børn med den hårdeste blodkræft markant bedre chancer
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.