Sådan læser du tallene fra din optiker – punkt for punkt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tallene fra optikeren er fyldt med forkortelser, der kan virke som volapyk for de fleste.

Men bag hver enkelt linje gemmer der sig vigtige oplysninger om dit syn og dine behov.

Her får du en enkel gennemgang af, hvad alt det betyder – punkt for punkt.

O.D. og O.S.

Foto: Shutterstock.com

På din recept vil du ofte se forkortelserne O.D. og O.S., som stammer fra latin: oculus dexter (højre øje) og oculus sinister (venstre øje).

Læs også: Dansk forskning: verden er på vej mod 12 millioner mennesker med type 1-diabetes i 2049

Der kan også stå O.U., som betyder begge øjne. Disse betegnelser bruges til at angive synsstyrken separat for hvert øje.

Minus eller plus?

Foto: Shutterstock.com

Hvis der står et minus (-) ud for dit øje, betyder det, at du er nærsynet – altså har svært ved at se ting langt væk.

Et plus (+) eller intet tegn betyder, at du er langsynet og har problemer med at se klart tæt på. Jo højere tallet er, jo stærkere brillestyrke har du brug for.

CYL og AXIS

Foto: Shutterstock.com

CYL står for “cylindrisk korrektion” og bruges til at korrigere astigmatisme – også kendt som bygningsfejl.

Læs også: Ny forskning vækker bekymring: Lange perioder på stolen kan øge kræftrisikoen

Har du et tal her, betyder det, at lyset ikke brydes ensartet på din nethinde. AXIS fortæller, hvilken retning fejlen ligger i – målt i grader fra 0 til 180.

DV og NV

Foto: Shutterstock.com

DV står for distance vision og angiver styrken til at se klart langt væk. NV betyder near vision og dækker over styrken til at læse eller se tæt på.

Din optiker vil justere begge dele afhængigt af dine behov.

ADD

Foto: Shutterstock.com

ADD bruges til bifokale eller multifokale linser, hvor der er behov for en ekstra styrke til læsning oveni en afstandskorrektion.

Læs også: Immunterapi sendte alvorlig leddegigt i remission hos tre ud af seks patienter

I kontaktlinser betegnes det ofte blot som lav, mellem eller høj i stedet for en konkret styrke.

Briller og kontaktlinser er ikke det samme

Foto: Shutterstock.com

Din brilleopskrift gælder ikke automatisk til kontaktlinser. Briller sidder ca. 12 mm fra øjnene, mens linser ligger direkte på hornhinden.

Derfor skal kontaktlinser tilpasses individuelt med oplysninger om basekurve, diameter og linsemateriale.

Basekurve og diameter

Foto: Shutterstock.com

Kontaktlinser måles på deres krumning (basekurve) og diameter.

Læs også: Ny blodtest finder kræft og leversygdom i samme prøve: koster under 140 kr. per test

Basekurven ligger typisk mellem 8 og 10 og skal matche din øjes krumning.

Diameteren måler fra kant til kant og varierer afhængigt af øjets størrelse – oftest mellem 13 og 15 mm.

20/20 syn er ikke det samme som perfekt syn

Foto: Shutterstock.com

20/20 vision betyder, at du kan se normalt på 20 fods afstand – men det dækker kun over skarpheden.

Dit samlede syn afhænger også af farvesyn, dybdeopfattelse og periferisyn. Har du f.eks. 20/200, ser du væsentligt dårligere end gennemsnittet.

Læs også: 7 advarselstegn på vaskulær demens, du ikke bør forveksle med normal aldring

Synet ændrer sig med alderen

Foto: Shutterstock.com

Selvom selve synsstyrken ikke forværres med alderen, stiger risikoen for øjensygdomme som grå stær, grøn stær og aldersrelateret maculadegeneration efter 50 år.

Forebyggelse gennem sund kost, solbriller og beskyttelsesudstyr kan gøre en stor forskel.

Så ofte bør du få tjekket dine øjne

Foto: Shutterstock.com

Synsændringer kan komme snigende. Har du problemer med synet, bør du få tjekket dine øjne hvert andet år, og efter 40 bør det ske årligt.

Er du under 30 og uden synsproblemer, er hvert femte år nok. Efter 65 anbefales et tjek mindst hvert andet år.

Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Dansk forskning: verden er på vej mod 12 millioner mennesker med type 1-diabetes i 2049

En ny dansk model forudser 2,7 millioner flere med type 1-diabetes over de næste 24 år.

Sådan kan det påvirke din lever, når du spiser hvidløg regelmæssigt

Hvidløg bruges ofte for smagens skyld, men forskning peger også på, at det kan have betydning for leverens...

Ny forskning vækker bekymring: Lange perioder på stolen kan øge kræftrisikoen

Ny forskning peger på, at lange perioder med stillesiddende adfærd kan øge risikoen for kræft.

Immunterapi sendte alvorlig leddegigt i remission hos tre ud af seks patienter

En kræftbehandling er testet mod svær leddegigt for første gang, og resultatet overrasker forskerne.

Dansk forskning: verden er på vej mod 12 millioner mennesker med type 1-diabetes i 2049

En ny dansk model forudser 2,7 millioner flere med type 1-diabetes over de næste 24 år.

Sådan kan det påvirke din lever, når du spiser hvidløg regelmæssigt

Hvidløg bruges ofte for smagens skyld, men forskning peger også på, at det kan have betydning for leverens...

Ny forskning vækker bekymring: Lange perioder på stolen kan øge kræftrisikoen

Ny forskning peger på, at lange perioder med stillesiddende adfærd kan øge risikoen for kræft.