Mange ser hudpleje som noget harmløst. Et lille pusterum i hverdagen, hvor man gør noget godt for sig selv uden større overvejelser.
Ansigtsmasker er blevet en fast del af rutinen for både unge og voksne og forbindes ofte med velvære snarere end sundhedsrisici.
Men netop fordi produkterne bruges tæt på kroppen og ofte i længere tid, har de i årevis været genstand for debat blandt forskere, forbrugerorganisationer og myndigheder i EU.
Et marked under pres
Kosmetik er reguleret i EU, og mange af de mest kendte problemstoffer er allerede forbudt.
Læs også: Palliative plejer: Hvad mennesker oftest fortryder ved livets afslutning
Alligevel viser gentagne tests, at gråzoner stadig eksisterer. Tidligere undersøgelser af makeup, cremer og shampoo har peget på hormonforstyrrende stoffer og svært nedbrydelige kemikalier, som fortsat finder vej til forbrugerne.
En ny test fra Forbrugerrådet Tænk placerer ansigtsmasker midt i den debat. Undersøgelsen omfatter produkter, der sælges bredt og ikke kun niche- eller lavprisvarer. Det gør resultaterne relevante for en stor del af befolkningen.
Hvorfor tallene vækker opsigt
I stedet for at handle om enkelte fejlskud peger testen på et mere strukturelt problem: en betydelig del af markedet lever stadig ikke op til de forventninger, mange forbrugere har til sikker hudpleje.
Det gælder især indholdsstoffer, som forskere mistænker for at påvirke hormonsystemet, og kemikalier, der ophobes i miljøet.
Læs også: Hjertelæge advarer om brug af visse håndkøbsmedicin i influenzasæsonen
Testen fremhæver blandt andet:
- udbredt brug af mistænkt hormonforstyrrende stoffer
- forekomst af svært nedbrydelig kemi
- produkter designet til langvarig hudkontakt
Et valg i hverdagen
Ifølge eksperter handler det ikke om at frygte kosmetik, men om at være bevidst. Den samlede kemiske belastning opstår over tid og gennem mange produkter. Derfor kan valg i supermarkedet og på nettet gøre en reel forskel.
Forbrugerrådet Tænk har offentliggjort en komplet oversigt over testede ansigtsmasker og deres indhold, så forbrugerne kan træffe mere oplyste valg.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk
Læs også: Forskning peger på myrer som kilde til nye antibiotika
Læs også: Feber før jul? Sådan skelner du mellem influenza og Covid