Slip af med allergisymptomer – sådan virker immunterapi

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Allergi opstår, når immunsystemet overreagerer på bestemte stoffer, men immunterapi kan hjælpe med at mindske symptomerne.

Hans Jürgen Hoffmann, professor på Aarhus Universitet og ekspert i allergi, kommer også med sine bedste råd til, hvordan du kan komme godt igennem allergisæsonen.

Her er de vigtigste ting, som du bør vide om immunterapi.

Hvad er immunterapi?

Foto Shutterstockcom

Immunterapi er en behandling, hvor kroppen udsættes for små mængder af det stof, man er allergisk overfor.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Over tid øges dosis, så kroppen vænner sig til allergenet og reagerer mindre kraftigt.

Hvilke allergier kan behandles?

Foto Shutterstockcom

Immunterapi bruges primært mod allergi for birkepollen, græspollen, husstøvmider, kattehår samt bi- og hvepsegift.

Hvordan gives immunterapi?

Foto Shutterstockcom

Behandlingen kan foregå enten som tabletter, der opløses under tungen, eller som indsprøjtninger under huden.

Hvordan virker immunterapi?

Foto Shutterstockcom

Målet er at træne immunsystemet til at tolerere allergenet, så allergiske reaktioner bliver mildere eller forsvinder helt over tid.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Hvem kan få immunterapi?

Foto Shutterstockcom

Behandlingen tilbydes personer med kraftige allergiske symptomer, der ikke kan undgå allergenet, og hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Hvornår bør man undgå immunterapi?

Foto Shutterstockcom

Immunterapi anbefales ikke til børn under 5 år, personer med visse alvorlige sygdomme eller dem, der ikke kan følge et langt behandlingsforløb.

Hvor lang tid varer behandlingen?

Foto Shutterstockcom

Behandlingen strækker sig typisk over 3-5 år for at sikre en langtidseffekt. Ved tabletter tages én dagligt i 3 år, mens indsprøjtninger gives over 3-5 år.

Hvilke bivirkninger kan forekomme?

Foto Shutterstockcom

Bivirkninger kan inkludere kløe, hævelse ved indsprøjtningsstedet, lette allergisymptomer og i sjældne tilfælde alvorlige reaktioner.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Hvilke forholdsregler skal man tage?

Foto Shutterstockcom

Patienter bør undgå hård fysisk aktivitet og alkohol på behandlingsdage og altid have antihistamin eller astmamedicin ved hånden.

Hans Jürgen Hoffmanns bedste råd

Foto Shutterstockcom

Hans Jürgen Hoffmann udtalte til P4 Eftermiddag Østjylland d. 5. marts 2025:

“Husk at tage dine antihestaminer, det er medicinsk behandling, der virker. Eller endnu bedre tag en immunterapi”.

Han understreger dog, at hvis alternative behandlinger, såsom zoneterapi, virker for nogen, er der intet i vejen for at bruge dem.

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Dog har han ikke fundet videnskabeligt bevis for deres effekt.

Artiklen er baseret på informationer fra Sundhed.dk og P4.

Læs også: Sukkerfri produkter er ikke altid sundere, ifølge ekspert

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.