Slip af med allergisymptomer – sådan virker immunterapi

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Allergi opstår, når immunsystemet overreagerer på bestemte stoffer, men immunterapi kan hjælpe med at mindske symptomerne.

Hans Jürgen Hoffmann, professor på Aarhus Universitet og ekspert i allergi, kommer også med sine bedste råd til, hvordan du kan komme godt igennem allergisæsonen.

Her er de vigtigste ting, som du bør vide om immunterapi.

Hvad er immunterapi?

Foto: Shutterstock.com

Immunterapi er en behandling, hvor kroppen udsættes for små mængder af det stof, man er allergisk overfor.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Over tid øges dosis, så kroppen vænner sig til allergenet og reagerer mindre kraftigt.

Hvilke allergier kan behandles?

Foto: Shutterstock.com

Immunterapi bruges primært mod allergi for birkepollen, græspollen, husstøvmider, kattehår samt bi- og hvepsegift.

Hvordan gives immunterapi?

Foto: Shutterstock.com

Behandlingen kan foregå enten som tabletter, der opløses under tungen, eller som indsprøjtninger under huden.

Hvordan virker immunterapi?

Foto: Shutterstock.com

Målet er at træne immunsystemet til at tolerere allergenet, så allergiske reaktioner bliver mildere eller forsvinder helt over tid.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Hvem kan få immunterapi?

Foto: Shutterstock.com

Behandlingen tilbydes personer med kraftige allergiske symptomer, der ikke kan undgå allergenet, og hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Hvornår bør man undgå immunterapi?

Foto: Shutterstock.com

Immunterapi anbefales ikke til børn under 5 år, personer med visse alvorlige sygdomme eller dem, der ikke kan følge et langt behandlingsforløb.

Hvor lang tid varer behandlingen?

Foto: Shutterstock.com

Behandlingen strækker sig typisk over 3-5 år for at sikre en langtidseffekt. Ved tabletter tages én dagligt i 3 år, mens indsprøjtninger gives over 3-5 år.

Hvilke bivirkninger kan forekomme?

Foto: Shutterstock.com

Bivirkninger kan inkludere kløe, hævelse ved indsprøjtningsstedet, lette allergisymptomer og i sjældne tilfælde alvorlige reaktioner.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Hvilke forholdsregler skal man tage?

Foto: Shutterstock.com

Patienter bør undgå hård fysisk aktivitet og alkohol på behandlingsdage og altid have antihistamin eller astmamedicin ved hånden.

Hans Jürgen Hoffmanns bedste råd

Foto: Shutterstock.com

Hans Jürgen Hoffmann udtalte til P4 Eftermiddag Østjylland d. 5. marts 2025:

“Husk at tage dine antihestaminer, det er medicinsk behandling, der virker. Eller endnu bedre tag en immunterapi”.

Han understreger dog, at hvis alternative behandlinger, såsom zoneterapi, virker for nogen, er der intet i vejen for at bruge dem.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Dog har han ikke fundet videnskabeligt bevis for deres effekt.

Artiklen er baseret på informationer fra Sundhed.dk og P4.

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.