Mere end hver femte voksne har metabolisk syndrom, og forekomsten stiger stejlt med alderen. Mens færre end 10 procent af personer i 20-årsalderen har det, stiger hyppigheden til op til 40 procent i 60-årsalderen, oplyser Patienthåndbogen på sundhed.dk.
Tilstanden er koblet til en fordobling af risikoen for hjertekar-sygdom og en femdobling af risikoen for type 2-diabetes, ifølge den amerikanske opslagsbog StatPearls fra National Institutes of Health.
Metabolisk syndrom er ikke én sygdom, men en klynge af fem forbundne risikofaktorer. Fordi hvert enkelt tegn kan fremstå mildt for sig, opdager de fleste aldrig, at de har det.
De 5 advarselstegn
Efter de internationalt harmoniserede kriterier stilles diagnosen, når mindst tre af de følgende fem forhold er til stede:
Læs også: Ny forskning: En særlig type omega-3 kan øge overlevelsen ved kræft
- Øget livvidde. Målt hen over navlen: over 94 cm hos mænd og over 80 cm hos kvinder efter de europæiske grænseværdier fra International Diabetes Federation (IDF). Det er mavefedt, ikke fedt på hofter og lår, der tæller.
- Forhøjet blodtryk. 130/85 mm Hg eller derover, eller igangværende behandling for forhøjet blodtryk.
- Forhøjede triglycerider. Triglycerider er en type blodfedt, der måles i en fasteblodprøve. Grænsen går ved 1,7 mmol/l.
- Lavt HDL-kolesterol. HDL er det “gode” kolesterol, der fjerner overskydende fedt fra blodbanen. Grænsen går ved under 1,03 mmol/l hos mænd og under 1,29 mmol/l hos kvinder.
- Forhøjet fasteblodsukker. 5,6 mmol/l eller derover, målt efter mindst otte timer uden mad.
Tre ud af fem opfyldte kriterier er nok til diagnosen. Ingen af tegnene giver typisk mærkbare symptomer i sig selv, og det er hovedårsagen til, at tilstanden er så underdiagnosticeret.
Hvorfor det er så let at overse
Livvidden vokser gradvist, blodtrykket måles sjældent hjemme, og triglycerider og HDL-kolesterol står ikke på nogen almindelig sundhedstjek uden en fasteblodprøve. Derfor kan man nemt have tre eller fire af tegnene uden at vide det.
Risikoen bygger sig langsomt op. Forskningen bag StatPearls kobler den samlede klynge til åreforkalkning og forhøjet risiko for både blodprop i hjertet og blodprop i hjernen, men hver enkelt værdi ser ofte kun mildt afvigende ud på et laboratoriesvar.
Sådan tjekker du selv
Du kan starte hjemme: mål livvidden hen over navlen, og få dit blodtryk taget. Vil du have hele billedet, kræver det en fasteblodprøve hos din læge, der viser både kolesterol og blodsukker.
Læs også: Drikker du alkohol hver dag? Ny forskning viser, hvad det kan betyde for din risiko for at dø
Efter Patienthåndbogen på sundhed.dk måler den praktiserende læge dit taljeomfang og BMI, tager dit blodtryk og bestiller den fasteblodprøve, der viser triglycerider, HDL-kolesterol og fasteblodsukker. Er du over 40, har familie med type 2-diabetes eller hjertesygdom eller kan sætte flueben ved flere af tegnene, så bed om en samlet vurdering ved næste besøg.
Håndtagene, hvis tegnene bekræftes, er de samme som ved anden hjertekar-forebyggelse: vægttab, mere motion, mindre sukker og forarbejdet mad. Selv små hverdagsændringer tæller, forskning kobler det at springe morgenmaden over til 10 procent højere risiko for metabolisk syndrom.
Læs også: Stress kan forværre leddegigt: Nu har forskere fundet en mulig forklaring
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.