Blandt personer i alderen 60 til 70 år havde næsten alle deltagere allerede påviselig åreforkalkning, selvom de blev betragtet som raske og uden kendt hjertesygdom. Kun 1,9 procent af mændene og 8,1 procent af kvinderne i den aldersgruppe var helt fri for tilstanden.
Det viser det såkaldte REACT-studie, som er offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift New England Journal of Medicine og præsenteret på Europas største hjertekongres, ESC Congress 2026 i München. Studiet omfatter 16.808 raske voksne mellem 18 og 70 år fra Danmark og Spanien. Det er ledet af blandt andre professor Henning Bundgaard fra Rigshospitalet som en del af det spansk-danske REACT-projekt og finansieret af Novo Nordisk Fonden.
Åreforkalkning, på fagsprog aterosklerose, er en aflejring af fedt, kolesterol og kalk i pulsårernes vægge. Aflejringerne, kaldet plaques, kan i årevis vokse uden at give symptomer. Risikoen er at et forsnævret kar til sidst kan blokeres helt og udløse blodprop i hjertet, hjerneblødning eller anden alvorlig hjerte-kar-sygdom.
Rammer også de unge
I den yngste gruppe på 18 til 29 år havde omkring 1 ud af 13 allerede påviselig åreforkalkning. På tværs af hele studiet fandt forskerne skjulte plaques hos 57,1 procent af deltagerne.
Læs også: 80 procent opdages for sent: Disse 8 tegn på æggestokkræft bør alle kvinder kende
“Det er meget banebrydende. Vi er overraskede over at se, at det er 1 ud af 13 i den unge gruppe, som har åreforkalkning,” siger Henning Bundgaard i et interview med TV 2.
De nye fund understøtter at åreforkalkning starter tidligere end hidtil antaget, og at forløbet ikke er lineært. “Det er ikke en lineær vækst, men en eksponentiel,” siger Bundgaard til TV 2.
Studiet viser også en tydelig kønsforskel. Åreforkalkning viser sig i gennemsnit tidligere hos mænd, mens kvinder til gengæld oplever en særlig stejl stigning i midtlivet omkring den typiske alder for overgangsalder.
Gængse risikoberegninger fanger det ikke
Et centralt fund er at den gængse risikomodel SCORE2, som europæiske læger i dag bruger til at vurdere en persons risiko for hjerte-kar-sygdom, kun placerede en lille del af dem med scannings-bekræftet sygdom i højrisikogruppen.
Læs også: Urolige ben om natten? 7 tegn på rastløse ben og hvad der faktisk hjælper
Med andre ord kan en tilsyneladende rask person med normalt blodtryk og normalt kolesterolسagtens have plaques i sine kar. “Der kommer først symptomer, når det er alvorligt,” siger Bundgaard til TV 2.
Hvad man selv kan gøre
Hjerte-kar-sygdom er ifølge Hjerteforeningen den næst hyppigste dødsårsag i Danmark. Cirka 11.700 danskere dør hvert år af hjerte-kar-sygdom, hvilket svarer til 1 ud af 5. Omkring 675.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og 41 procent af de nye tilfælde hvert år rammer personer under 65 år.
Åreforkalkning kan ikke fjernes igen, men udviklingen kan bremses. Hjerteforeningen peger på rygestop, motion, en varieret kost med mindre mættet fedt samt kontrol af blodtryk, kolesterol og blodsukker som de vigtigste redskaber.
For personer der har forhøjet kolesterol uden at vide det, kan en snak med egen læge om en blodprøve være et første skridt. Har man symptomer som brystsmerter, åndenød eller smerter i benene ved gang, bør man søge læge.
Læs også: Din tarmflora kan afsløre din risiko for Parkinsons, år inden symptomerne viser sig
“Hvis vi kan starte i de unge år med at forebygge, så kan en lille indsats have afgørende betydning,” siger Bundgaard til TV 2.
Første fase af REACT-projektet løber til slutningen af 2026, og deltagerne følges op efter 6 til 8 år.
Læs også: Osteoporose rammer 1 ud af 3 kvinder: 8 tidlige tegn du bør kende
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.