AI genkendte migrænepatienter uden at vide noget om deres hovedpine

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En analyse af mere end 43.000 mennesker tyder på, at migræne efterlader spor i hele kroppen, ikke kun i hjernen.

Norske forskere har trænet en kunstig intelligens på sundhedsdata fra mere end 43.000 nordmænd.

Algoritmen fik ingen oplysninger om hovedpine. Alligevel ramte den plet, når den skulle skille migrænepatienter fra andre.

Modellen genkendte migræne ud fra 60 helbredsvariabler som forstoppelse, medicinforbrug og rygsmerter.

Det viser et nyt studie i tidsskriftet Neurology, publiceret 16. juni 2026.

Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi

Studiets førsteforfatter er Antonios Danelakis fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.

Studie bygger på 43.000 nordmænd

De diagnostiske modeller trænede på 43.197 personer med en gennemsnitsalder på 49,1 år, hvor 51,7 procent var kvinder.

Dataene stammer fra den store norske befolkningsundersøgelse HUNT, indsamlet i to runder i årene 1995 til 1997 og igen fra 2006 til 2008.

Den bedste model opnåede en AUC på 0,80. Det er et mål for, hvor godt en algoritme skiller to grupper ad, hvor 1,0 er perfekt træfsikkerhed og 0,5 svarer til rent gæt.

Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen

Fire undergrupper af migræne

Da forskerne bagefter lod algoritmen samle migrænepatienterne i klynger, dukkede der fire undergrupper op.

Én bestod næsten udelukkende af mænd. Én havde udtalte nakkesmerter. En tredje kombinerede bredt muskel- og skeletbesvær med angst og depression.

Den fjerde gruppe var den klassiske migræneprofil med typiske symptomer og migræne med aura, altså kortvarige forstyrrelser i syn eller sanser før selve anfaldet.

Kropssignaler afslørede sygdommen

Anker Stubberud, læge og hovedpineforsker ved NTNU, mener resultatet peger på at migræne er mere end hovedpine. Det siger han til NRK.

Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

“At kunstig intelligens kunne identificere migræne så præcist uden at kende til selve hovedpinen, tyder på at sygdommen efterlader spor langt ud over anfaldene,” siger Anker Stubberud.

Han mener, at resultatet styrker en hypotese om, at migræne ikke er én sygdom, men snarere en broget gruppe af forskellige biologiske tilstande.

På sigt kan det åbne for mere målrettet diagnostik og behandling.

Mange danskere lever med migræne

I Danmark har omkring 640.000 personer migræne.

Læs også: Overraskende fund om TB-vaccination: BCG-vaccinen, som millioner har fået som børn, reducerede Alzheimers-hjerneforandringer markant i nyt Johns Hopkins-studie

Hovedpineforeningen anslår, at sygdommen står bag mere end 700.000 tabte arbejdsdage om året, og at kun cirka 40 procent af patienterne er diagnosticeret korrekt.

Har du gentagne anfald af kraftig hovedpine uden en klar forklaring, kan din egen læge hjælpe med at få det udredt.

Læs også: Et protein i dine muskler forklarer, hvorfor motion virker mod type 2-diabetes

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

I et 10-årigt forsøg stod den gængse pille over for noget så almindeligt som et æble, og forskellen i indlæggelser og akutbesøg endte med at overraske forskerne.

Syv ud af ti blinde fik bedre syn: Første kliniske forsøg med årets Nobelpris-metode

Metoden stammer fra en lille grønalge og vandt Nobelprisen i oktober. Nu er den også testet på mennesker, der har mistet synet gradvist.

Millioner tager fiskeolie mod hukommelsestab: Nyt toårigt forsøg fandt ingen effekt på hjernen

Pillerne nåede faktisk ind i hjernen, og alligevel skete der ikke det, forskerne havde håbet på.

Viral sundhedstrend: Hvad siger evidensen om at drikke et skud olivenolie inden måltider?

Et nyt forsøg giver en biologisk forklaring på, hvorfor fedt før kulhydrater kan tage toppen af blodsukkeret, men pointen er ikke så enkel, som trenden lover.

Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

I et 10-årigt forsøg stod den gængse pille over for noget så almindeligt som et æble, og forskellen i indlæggelser og akutbesøg endte med at overraske forskerne.

Syv ud af ti blinde fik bedre syn: Første kliniske forsøg med årets Nobelpris-metode

Metoden stammer fra en lille grønalge og vandt Nobelprisen i oktober. Nu er den også testet på mennesker, der har mistet synet gradvist.

Millioner tager fiskeolie mod hukommelsestab: Nyt toårigt forsøg fandt ingen effekt på hjernen

Pillerne nåede faktisk ind i hjernen, og alligevel skete der ikke det, forskerne havde håbet på.