Du kender måske en kollega eller veninde, der i årevis har gået med voldsomme menstruationssmerter. Mange går fra læge til læge uden at få et ordentligt svar. For nogle viser det sig til sidst at være endometriose, en kronisk sygdom, der stadig er svær at opdage.
Nu har et stort internationalt forskerhold gennemgået genetisk data fra 1,4 millioner kvinder og fundet 80 områder i arvemassen, som er forbundet med risikoen for at udvikle endometriose.
Studiet er offentliggjort i april 2026 i Nature Genetics og er den hidtil største af sin slags. Af de 80 områder er 37 helt nye fund, og blandt deltagerne var over 100.000 kvinder med endometriose.
Sygdommen rammer op mod hver tiende kvinde
Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser andre steder i kroppen, typisk i bughulen. Den kan give kraftige smerter, blødninger og nedsat frugtbarhed.
Læs også: Snus er ikke uskyldigt, men cigaretter rammer lungerne 10 gange hårdere
Omkring én ud af ti kvinder i den fødedygtige alder lever med sygdommen, hvilket svarer til cirka 190 millioner på verdensplan.
Alligevel går der ofte mange år, før kvinder får en diagnose. Ifølge Endometrioseforeningen går der i Danmark i gennemsnit fem til syv år, fra de første symptomer dukker op, til diagnosen bliver stillet.
I Danmark er det kun to afdelinger, Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til den højt specialiserede behandling.
Hvorfor diagnosen ofte trækker ud, er vi tidligere gået i dybden med i en gennemgang af de otte typiske tegn på endometriose.
Læs også: Stærke e-cigaretter giver unge voksne hurtigere og dybere nikotinafhængighed
Hvad de 80 genetiske områder fortæller
De nye fund peger på fem biologiske processer, der ser ud til at spille en rolle. Det er betændelse, et forstyrret immunsystem, ombygning af væv, hurtig celledeling og dannelsen af nye blodkar.
Det tegner et billede af en sygdom, der ikke har én enkelt årsag, men mange forskellige mekanismer, der kan trække i samme retning.
Forskerne understreger, at generne ikke står alene. Også miljø og livsstil spiller ind. Pointen er, at man ved at forstå de biologiske spor bedre kan udvikle målrettede behandlinger og måske finde kvinder med høj risiko tidligere, end man kan i dag.
Studiet peger også på, at allerede godkendte lægemidler kan være kandidater til at hjælpe mod endometriose. Konkrete behandlinger kræver nye kliniske forsøg, før noget kan anbefales til patienter.
Læs også: Forskere har opdaget noget om Alzheimer, som kan ændre fremtidens behandling
Ny scanning kan på sigt erstatte kikkertundersøgelse
Parallelt med den genetiske forskning arbejder andre hold på at gøre selve diagnosen mindre indgribende. I dag kræver den som regel en kikkertoperation.
Et fase 2-forsøg offentliggjort i april 2026 testede en ny scanningsmetode, hvor et sporstof binder sig til områder med nydannede blodkar og gør vævet synligt.
Det såkaldte DETECT-forsøg omfattede 20 kvinder og fandt endometriose-vævet i 14 ud af 17 tilfælde, hvor det senere blev bekræftet ved operation.
Metoden fangede også overfladiske forandringer, som almindelig ultralyd og MR-scanning tidligere havde overset. Et større fase 3-forsøg er planlagt til at starte senere i 2026.
Læs også: Forskere finder forbindelse der dræber farlig tarmbakterie uden at skade din sunde tarmflora
Har du selv længerevarende, kraftige menstruationssmerter eller smerter ved samleje, kan du bede din egen læge om en henvisning til en specialiseret endometriose-afdeling.
Læs også: Lille indgreb i lysken: 4 ud af 5 fik lindret deres knæsmerter i mindst et år
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.