Du kender sikkert fornemmelsen af en øm skulder efter en skæv nat eller en tung indkøbstur. For de fleste forsvinder det igen i løbet af et par dage. Men nogle gange går smerten ikke væk, og skulderen bliver stadig mere stiv.
Det kan være frossen skulder, en inflammatorisk tilstand, hvor ledkapslen i skulderen fortykkes og strammer til. Ifølge Sundhed.dk rammer tilstanden cirka to procent af befolkningen, og oftest ses den hos kvinder mellem 40 og 60 år.
De syv tegn der peger på frossen skulder
De klassiske symptomer er en kombination af smerte og tiltagende stivhed. Det handler oftest om disse tegn.
- Gradvist tiltagende smerte uden en kendt skade
- Natlige smerter, der kan forstyrre søvnen
- Smerter også i hvile, ikke kun under bevægelse
- Smerter ved belastning af skulderen
- Dump eller borende smerte på ydersiden af skulderen og op i overarmen
- Gradvist nedsat bevægelighed, så det bliver svært at løfte armen over hovedet
- Problemer med helt almindelige ting som at tage en jakke på eller nå ryggen
Tre faser der kan tage flere år
Frossen skulder forløber typisk i tre faser. Første fase, indfrysningen, varer mellem to og ni måneder og er præget af stigende smerter og aftagende bevægelighed.
Læs også: Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere
I den frosne fase aftager smerterne ofte, men stivheden holder ved. Fasen strækker sig typisk fra fire til tolv måneder, hvor selv enkle bevægelser kan være vanskelige.
Optøningsfasen bringer gradvis bedring af bevægeligheden. Hele forløbet varer typisk mellem et og tre år, og i enkelte tilfælde endnu længere.
Diabetes femdobler risikoen
Nogle grupper rammes markant hyppigere. En statusartikel i Ugeskrift for Læger peger på, at personer med diabetes har op til fem gange højere risiko for at udvikle frossen skulder end den øvrige befolkning.
Andre kendte risikofaktorer er stofskiftesygdom, forhøjet kolesterol og Dupuytrens kontraktur, også kaldet kuskefingre.
Læs også: Nyt kræftmiddel ændrer udsigterne ved livmoderkræft
En periode, hvor skulderen har været immobiliseret efter skade eller operation, øger også risikoen, og en familiær disposition ser ud til at spille ind.
Behandlinger der faktisk lindrer
Ifølge American Academy of Orthopaedic Surgeons er grundstenen smertestillende medicin af typen NSAID, altså betændelseshæmmende smertestillende. Behandlingen kombineres med stadietilpasset fysioterapi og forsigtige strækøvelser inden for smertegrænsen.
En kortisoninjektion direkte i leddet giver en kortvarig, men ofte markant smertelindring, der kan åbne for træningen.
Hydrodilatation, hvor der sprøjtes sterilt væske ind i leddet for at udvide den stramme kapsel, er et andet alternativ.
Læs også: Slankemedicin kan hjælpe mod nogle spiseforstyrrelser, men forværre andre, viser forskning
Virker intet af det efter omkring et halvt år, kan en kikkertoperation, hvor kirurgen frigør den sammensnørede kapsel, komme på tale.
Træning og fysioterapi bør først starte, når de kraftigste smerter er aftaget. For tidlig hård optræning kan forlænge forløbet.
Gå til egen læge ved vedvarende smerter
Har du haft skulder- og natlige smerter i flere uger uden en forklarende skade, bør du booke tid hos egen læge.
Diagnosen stilles oftest klinisk, og en tidlig vurdering kan skåne dig for måneders unødvendig stivhed, hvis der kan sættes ind med smertelindring og tilpasset genoptræning i tide.
Læs også: Forskere har rettet genfejl direkte i leveren for første gang
Læs også: Ny metode mod skizofreni: Stemmerne kan måske forsvinde
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.