Danske børn får hvert år fjernet polypper og mandler i tusindvis. Et nyt studie sætter nu spørgsmålstegn ved, om indgrebet holder det, som forældre og læger håber på: færre luftvejsinfektioner efterfølgende.
Studiet er offentliggjort i juli 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Journal of Rhinology.
Det viser, at børn, der har fået fjernet både polypper og mandler (adenotonsillektomi), har lidt større risiko for at ende på hospitalet med både øvre og nedre luftvejsinfektioner sammenlignet med jævnaldrende, der ikke er blevet opereret.
Forskerne fra Sungkyunkwan University i Seoul sammenlignede 6.848 opererede børn med 34.240 ikke-opererede kontroller matchet på alder og køn.
Læs også: 12 Parkinson-patienter fik "magiske svampe": Blodet fortalte en anden historie en måned efter
En konsistent forskel
Forskellene er små i absolut forstand. For nedre luftvejsinfektioner var oddsene 7-10 procent højere i det første til tredje år efter operationen.
For øvre luftvejsinfektioner var oddsene omkring 6 procent højere i det andet og tredje år. For lungebetændelse fandt forskerne ingen sikker forskel.
Effekten var tydeligst hos børn uden tidligere infektionshistorik og fordelte sig forskelligt på køn og alder.
Drenge havde flere nedre luftvejsinfektioner i de første to år efter operationen. Piger havde flere tilfælde af influenza og lungebetændelse to til tre år efter.
Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi
Forskerne opfordrer klinikere til nøje at afveje fordele og ulemper, når indgrebet overvejes hos et barn.
Et af de hyppigste børneindgreb i Danmark
Fjernelse af polypper udføres omkring 11.500 gange årligt i Danmark ifølge Lægehåndbogen på Sundhed.dk. Det rammer især børn mellem 3 og 8 år.
Fjernelse af mandler foretages omkring 7.000 gange årligt og er fortsat et af de mest almindelige indgreb i Danmark.
De typiske årsager til at operere er tilbagevendende halsbetændelser, mundånding, snorken, søvnapnø, urolig søvn og gentagne mellemørebetændelser.
Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen
Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin nationale kliniske retningslinje at overveje mandeloperation hos børn under 12 år med søvnforstyrret vejrtrækning og forstørrede mandler.
Samtidig understreger styrelsen, at det ikke er god praksis at tilbyde indgrebet rutinemæssigt uden en specifik indikation. Ved milde gener anbefaler Lægehåndbogen en afventende holdning.
Hvad betyder det for forældre?
Studiet er et observationsstudie og bygger på koreanske registerdata. Det kan derfor ikke bevise, at operationen i sig selv forårsager flere infektioner.
En del af forklaringen kan være at børn der får indgrebet, i forvejen er mere infektionsudsatte end deres jævnaldrende.
Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent
For forældre til børn, hvor operationen overvejes, er hovedpointen, at indgrebet fortsat er berettiget ved klare indikationer som søvnapnø eller kraftigt tilbagevendende halsbetændelse.
Effekten på almindelige forkølelser og luftvejsinfektioner efterfølgende kan derimod være mindre, end mange forventer.
Er du i tvivl om, hvorvidt operationen er den rigtige løsning for dit barn, er egen læge eller en øre-næse-hals-speciallæge det rette sted at få indikationen vurderet på ny.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.