Knæartrose: Stråling gav 67 procent lavere risiko for invaliditet i nyt studie

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En analyse af næsten 300 patienter tyder på, at denne behandling kan hjælpe slidgigten i knæet.

Fælles for dem med knæartrose er, at der endnu ikke findes nogen behandling, der stopper selve sygdommen.

Vægttab, træning og smertestillende dæmper symptomerne, men leddet slides videre.

Nu peger en langtidsanalyse fremlagt på det amerikanske stråleonkologiske selskabs årsmøde den 27. september 2026 på, at en behandlingsform, der har eksisteret i næsten et århundrede, muligvis kan påvirke selve sygdomsforløbet ved tidlig knæartrose.

Det gælder for lav-dosis strålebehandling, oplyser Newswise på baggrund af en pressemeddelelse fra ASTRO.

Læs også: Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin

Studiet er en genanalyse af et russisk randomiseret forsøg med 292 patienter, der havde tidlig knæartrose (Kellgren-Lawrence grad 0-2).

Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 38 år og blev fulgt i knap 12 år.

Halvdelen fik kosttilskuddene glucosamin og chondroitin alene.

Den anden halvdel fik samme tilskud plus stråling..

Læs også: Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft

Mindre smerte og nedbrydning

Begge grupper oplevede lindring lige efter behandling. Men kun i stråle-gruppen holdt effekten ved over tid.

MR-skanninger i op til tre år efter viste desuden markant mindre nedbrydning inde i leddet i den gruppe, mens medicin-gruppens skanninger blev værre, beskriver News-Medical.

Set over hele opfølgningsperioden havde stråle-patienterne 67 procent lavere risiko for at få tildelt en officiel invaliditetsstatus på grund af knæet.

Størst effekt hos patienter med moderat sygdom

Blandt de 78 patienter med grad 2-sygdom, hvor knæartrosen er etableret, men endnu ikke fremskreden, var forskellen tydeligst.

Læs også: En kræftvaccine lavet specielt til din tumor kan blive den næste store behandling mod kræft

I den gruppe fik 31 procent tildelt invaliditet mod 61 procent i medicin-gruppen.

Og 14 procent fik nyt knæled mod 36 procent, oplyser AuntMinnie fra kongressen.

Bobby Koneru, strålingsonkolog ved Loyola University i Maywood, Illinois, og en af forfatterne bag studiet.

Ifølge Bobby Koneru, strålingsonkolog ved Loyola University i Maywood, Illinois, virker stråling ved så lave doser anderledes end i kræftbehandling.

Læs også: Jernmangel kan ligne vinterdepression: Disse 6 tegn bør du ikke ignorere

Vigtige forbehold

Forsøget er lavet på ét enkelt center i Rusland, og kontrolgruppen fik ikke behandling.

Patienterne vidste altså, om de fik stråling eller ej, hvilket kan påvirke oplevede resultater som smerte og funktion.

Analysen af grad 2-patienterne og langtidsudfaldene var eksplorative, og forskellen i knæudskiftninger på tværs af hele gruppen var ikke statistisk signifikant.

Studiet var heller ikke stort nok eller designet til at måle sjældne senvirkninger som livstidsrisiko for kræft.

Læs også: Spiseforstyrrelser hos unge er langt mere udbredt end vi troede: Disse tegn bør forældre kende

Forskerne rapporterede ingen akutte stråle-reaktioner eller kræfttilfælde i det bestrålede område i opfølgningsperioden.

Koneru mener, at næste skridt er et randomiseret forsøg med flere centre og behandling som kontrol, målrettet grad 2-patienter.

Endnu ikke rutine i Danmark

Lav-dosis strålebehandling af knæartrose er ikke etableret rutine i det danske sundhedsvæsen, og Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for knæartrose fra 2012 fokuserer fortsat på ikke-kirurgisk behandling som træning, vægttab og smertestillende.

Ifølge Sundhed.dk har mere end 6 procent af den voksne befolkning slidgigt i knæene, og blandt personer over 80 år stiger andelen til 45 procent.

For danskere med begyndende knæsmerter er der allerede fire hverdagsting, der kan bremse sygdommen og dæmpe smerten.

Spørgsmålet om udredning eller operation hører hjemme hos egen læge.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nyt studie frikender ultraforarbejdet mad – med én stor undtagelse

Billedet er mere nuanceret, end den brede debat om ultraforarbejdet mad lader ane, og en enkelt varegruppe trækker stadig i den forkerte retning.

Nyt forsøg: Simpelt fibertilskud styrker pigers knogler markant – men virker ikke på drenge

Et år med et billigt pulver i vandglasset ændrede noget overraskende hos pigerne i puberteten, men ikke hos drengene i samme forsøg.

Hvad skal du spise først på tallerkenen? Ny forskning giver svaret

Ny analyse har set på, om det gør en forskel, hvad du spiser først på din tallerken.

Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin

Et nyt engelsk studie peger på en helt bestemt periode, hvor blodsukker og vægt kan flytte sig overraskende hurtigt efter opstart af behandlingen.

Nyt studie frikender ultraforarbejdet mad – med én stor undtagelse

Billedet er mere nuanceret, end den brede debat om ultraforarbejdet mad lader ane, og en enkelt varegruppe trækker stadig i den forkerte retning.

Nyt forsøg: Simpelt fibertilskud styrker pigers knogler markant – men virker ikke på drenge

Et år med et billigt pulver i vandglasset ændrede noget overraskende hos pigerne i puberteten, men ikke hos drengene i samme forsøg.

Hvad skal du spise først på tallerkenen? Ny forskning giver svaret

Ny analyse har set på, om det gør en forskel, hvad du spiser først på din tallerken.